26. august 2021

Løsdrift samler internationale eksperter online

50 forskere og branchepersonale fra over 20 lande i Europa, Asien, Australien og Nordamerika, var samlet for at dele erfaring og viden om produktion af løse diegivende søer til en online workshop.

Løsninger skal baseres på forskning 

Den 12. og 13. August 2021 var en række eksperter samlet for af udveksle erfaring og viden inde for området om drift af løse diegivende søer til den internationale workshop “Freedom in Farrowing and Lactation 2021” (FFL21).

Fra SEGES Svineproduktion havde sektordirektør Christian Fink Hansen et indlæg, hvor han blandt andet pointerede vigtigheden af en god overgang til løsdrift.

- Vi er gået fra at snakke om, hvis og hvornår, til i stedet at snakke om, hvordan det skal ske, når det drejer sig om, hvad der vil komme af krav til de løse diegivende søer. Når danske søer skal være løse i diegivningsperioden, er det vigtigt, at løsningerne er baseret på forskning, så det er fremtidssikret og ikke hæmmer produktionen, fortalte Christian Fink blandt andet om til workshoppen.

På tværs af landene og forskerne er der enighed om, hvor kompleks overgangen til løse diegivende søer kan være.

Netop dette skal belyses overfor beslutningstagere, f.eks. med initiativet "End the Cage Age", der udelukkende er præsenteret for velfærdsparametre.  

Christian Fink Hansen pointerede betydningen af, at den viden, som eksisterer om løse søer, bliver en del af de politiske beslutninger – både når det gælder velfærd, men at der også inkluderes viden om klima og miljø og ikke mindst griseproducenternes indtjeningsmuligheder.

Krav om løsdrift har mindsket griseproduktionen i Sverige

Et af de lande, hvor der allerede er lovgivet på området for løsdrift, er Sverige. Formand for den svenske griseforening Sveriges Grisföretagare Mattias Espert fremhævede på workshoppen, at de svenske markedsmuligheder for mersalg af løsdrift på daværende tidspunkt blev fejlbedømt.

Det resulterede i et fald fra 14.000 producenter i 1990 til 1.000 producenter i 2021 i den svenske griseproduktion. 

- En bedre lovgivning inden for området vil kræve mere vidensdeling på alle fronter. Mig og mine svenske kolleger delte vores gode og dårlige erfaringer, da vi alle gik over til løsdrift, og det gav mod på at arbejde videre med griseproduktionen for os, fortalte Mattias Espert. 

Miljømæssige hensyn i stien

Udover Christian Fink var chefforsker og ph.d. Vivi Aarestrup Moustsen fra SEGES Svineproduktion også med til den internationale workshop. Her præsenterede hun vigtigheden af de miljømæssige hensyn i stien, som kan gøre en forskel på emission af ammoniak og lugt.

- Af hensyn til miljøet er det vigtig, at stierne etableres med begrænset gylleoverflade og dermed en så stor andel fast gulv som muligt. Desuden er det afgørende, at gyllen kan fjernes hyppigt fra stalden, så udledningen af metan reduceres, pointerede hun og fortsatte:

- Men hvis der er betydeligt svineri på det faste gulv, påvirker det arbejdsmiljø, dyrevelfærd og grisenes sundhed og vækst. Derfor vælger mange besætningsejere fulddrænet gulv ved etablering af farestier til løse søer, selvom valget af fulddrænet gulv fører til øget fordampning og forøgede miljøkrav i forhold til regulering. Det skyldes, at reguleringen fastsættes ud fra produktionsareal og stiindretning mht. spaltegulv.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.