Grønhøj gennem årene
Den 23. oktober 2021 er det 50 år siden, de første grise blev indsat på Grønhøj. Stedet startede som primærstation, hvor grise fra slagteriernes forskningsinstitut blev overført til Grønhøj, når de var tre måneder gamle. Grønhøj var nemlig en primærbesætning, hvor der blev leveret 30 SPF-besætninger fra Grønhøj til opstart af nye besætninger rundt i hele landet.
Senere sendte avlere drægtige søer til det første forskningsinstitut i Roskilde, hvor der blev lavet kejsersnit i sterile omgivelser. De fødte grise blev sendt med fly til Karup og videre til Grønhøj, hvor de blev sat til en so, der lige havde faret.
Afprøvningsstationen havde stor betydning for SPF-programmet i starten og blev brugt som ’den rene kilde’, da der kun måtte komme grise ind direkte fra kejsersnitslaboratoriet. De seneste årtier er Grønhøj primært anvendt til foderforsøg med smågrise og slagtesvin. Da søerne blev udsat, blev disse sektioner ombygget til smågrise og slagtesvinestalde, så Grønhøjs kapacitet for foderforsøg blev væsentligt forøget.
Fra primære station til forsøgsstation
I 1985 blev Grønhøj inficeret med nysesyge og efterfølgende blev stedet brugt som forsøgsstation med 650 søer og slagtesvin. I 2005 blev Grønhøj saneret og startede op med indkøb af 7 kg grise fra en fast sobesætning.
Det betød, at der var staldafsnit, der ikke skulle bruges længere. Indtil 2005 var stedet brugt til forsøg indenfor sohold og foderafprøvninger hos smågrise og slagtesvin. Samme år valgte man at lukke to små forsøgsbesætninger ved Roskilde, hvor man havde bygget tre klimakamre, hvor man kunne måle emissioner fra grise.
Derefter blev disse aktiviteter overflyttet til Grønhøj og i løbet af et par år var der bygget 18 klimakamre. Grønhøj har en stor betydning for udvikling indenfor miljøteknologi.
Verdens mest avancerede forsøgsstation
Staldanlægget er løbende blevet opdateret. Der er senest blevet installeret nye foderanlæg, hvor foderet blev ført til stierne via luft. Det har medførte en mere præcis tildeling uden risiko for sammenblanding af forsøgsblandinger. Muligheden for at tildele mange forskellige foderblandinger med stor præcision til de enkelte stier betyder, at Grønhøj i dag er en af verdens mest avancerede forsøgsstationer til foderforsøg med grise.
SEGES Svineproduktion er kendt for store forsøg med mange forskellige grupper, mange gentagelser og flere stier per gruppe. I de senere år har det haft stor betydning særligt for arbejdet med at fastlægge præcise aminosyrenormer til smågrise som slagtegrise.
I forbindelse med udviklingen af alternativer til medicinsk zink har Grønhøj været krumtappen for SEGES Svineproduktions arbejde, da det skal være store forsøg. I de seneste forsøg med smågrise har der været anvendt 5-6.000 grise for at kunne beskrive effekt på diarre statistisk sikkert.
Det gør, at SEGES Svineproduktions forsøg på Grønhøj har en meget stor troværdighed både nationalt og internationalt.
Klima på dagsordenen
Indenfor de kommende år vil Grønhøj komme til at spille en stor rolle for at udviklingen af klimavenlige foderløsninger i griseproduktionen. Der er allerede fine faciliteter til produktionsforsøg, og der påtænkes at installere faciliteter til bestemmelse af proteinråvares fordøjelighed for derved mere præcist at bestemme de kommende proteinalternativer til sojaskrå væsentligt mere præcis end i dag.
Sammen med de nuværende 18 klimakamre vil det give SEGES en unik mulighed for at teste klimavenlige foderblandinger som en del af branchens strategi om at opnå klimaneutral produktion.
