28. oktober 2021

Årets særlige indsats 2021

Igen i år kårer dansk griseproduktion årets særlige indsats. Dette år går prisen til griseproducent Mathias Broholm Andersen for hans innovative måde at investere i griseejendomme.

For fjerde år kårer dansk griseproduktion den bedriftsejer eller driftsleder, som har gjort en særlig indsats inde for kategorierne god ledelse, en gode rollemodel og en sund økonomi. Vinderen af dette års særlige indsats er Mathias Broholm Andersen. Juryen har stemt på ham som vinder, da han har en innovativ tilgang til, hvordan man kommer i gang uden en stor investering som griseproducent.

Ejendom uden jord

Sammen med en kammerat stiftede 33-årige Mathias Broholm Andersen et driftsfællesskab for et par år siden. Udgangspunktet var en so-ejendom til 600 søer, som ellers ville stå tomt. 
Der er bevidst blevet investeret minimalt i ejendommen, da deres tankegang er low-cost-produktion. Mathias Broholm Andersen har sidenhen gentaget manøvren med endnu et nedslidt anlæg.

”Jeg har købt en ejendom, som blandt andet er købt uden jord. Det er bevidst, da jeg ikke ønsker at have en masse kapitalbundet jord. Derudover har vi udstyret ejendommen med brugt inventar,” lyder det fra griseproducent Mathias Broholm Andersen fra Dronninglund.

Budget med priser fra de seneste 10 år

Sammen med hans kompagnon driver han to ejendomme med 1.600 søer. Han har en helt særlig opskrift på, hvordan man bedst lægger budget og kommer ind i branchen.

”Succesformen må være at tænke over, hvornår man kommer ind i markedet. Du kan ikke styre, hvordan prisen er, men du kan godt styre, hvornår du kommer ind i. Derudover ser vi på, hvad en 7 kg gris gennemsnitligt har været afregnet til over de seneste 10 år. Og så sætter vi et budget op, som skal matche selv det værste år,” siger Mathias Broholm Andersen.

Med prisen følger der en pengepræmie på 10.000 kr.

Høre mere om Mathias Broholms innovative måde at investere i griseejendomme på.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.