Pilotstudierne viser, at der går op til 1-2 timer efter fødslen, før pattegrisene har råmælk i maven, og det tager 4,5 timer fra faringens start, til alle soens patter er optaget af en pattegris. Resultaterne fra de to pilotstudier viser derudover, at pattegrises råmælksindtagelse er lavere, og at pattegrisene starter med at drikke råmælk længere tid efter fødslen set i forhold til tidligere studier, til trods for at stort set alle pattegrisene i pilotstudie 1 blev født mere vitale end tidligere set.
Pattegrisene får dækket behovet for antistoffer ved indtagelse af ca. 15 gram råmælk. Udfordringen opstår, når pattegrisene skal sikres nok energi til at overleve det første døgn efter fødslen, hvor behovet er 250 gram råmælk. I pilotstudierne blev det beregnet, at pattegrisene i gennemsnit kun indtog 226 gram råmælk fra fødsel og indtil kuldudjævning.
”Ud fra, hvad vi er kommet frem til i de to studier, ser vi en udfordring i at sikre grisene nok energi. Der skal derfor yderligere fokus på at sikre råmælk til alle grisene i kuldet, og der skal man være opmærksom på, at der er flere faktorer, der spiller ind i forhold til råmælksindtaget hos de enkelte pattegrise. Eksempelvis har de førstefødte pattegrise i kuldet adgang til råmælk af en bedre kvalitet og indtager mere råmælk end de sidstfødte pattegrise. Så det forventes, at de førstefødte pattegrise får dækket deres behov for antistoffer og energi hurtigere og bedre end dem, der fødes senere i rækkefølgen. Derudover kan de mindste pattegrise være udfordret i deres adgang til soens patter, hvis der allerede ligger større pattegrise. Sidstfødte små pattegrise har dels sværere ved at komme til en patte og dels får de råmælk med lavere indhold af antistoffer,” fortæller Trine Friis Pedersen, konsulent ved HusdyrInnovation hos SEGES Innovation.
Det kan du gøre for sikre, at pattegrisene får mere råmælk
På denne baggrund anbefales det, at alle pattegrisene sikres en patte hurtigst muligt efter fødsel. Første skridt er at sikre, at alle søerne som minimum har 13 funktionelle patter. Næste skridt er, når faringen er i gang, at pattegrisene sikres nok råmælk, enten ved at splitmalke kuldet eller ved løbende at fjerne de pattegrise, som har drukket nok råmælk. Det er ikke muligt med det blotte øje at se, om en gris har drukket råmælk; derfor skal der foretages en løbende nedjustering af kuldet, hvor pattegrisene flyttes efter fødselsrækkefølge og ikke efter størrelse. De små pattegrise kan eksempelvis placeres hos en mindsteamme, mens øvrige grise kan sættes til en 2-trinsammeso.
Med andre ord ser det ud til, at der skal mere management til med de stigende kuldstørrelser for at sikre indtaget af råmælk og dermed øge overlevelsen hos pattegrisene.