16. juni 2022

Klimamærke på grisekød vil blive en gevinst for danske landmænd

Klimaaftrykket på grisekød bliver et konkurrenceparameter, og her står du som dansk producent stærkt.

Klimacertifikat på dansk grisekød i køledisken var ét af de emner, der blev diskuterer på seminaret ”Klima på grisen”, hvor omdrejningspunktet var en nyudviklet beregningsmodel for grisekødets klimaberegning. 

Svineproduktion.dk spurgte efterfølgende to af indlægsholderne, hvordan de ser den nærmeste fremtid for klimacertificering af grisekød i Danmark. 

Gustaf Bock er bæredygtighedschef hos Danish Crown, og han mærker presset for at få indført en certificeringsmodel. 

”De danske landmænd ved godt, at de er i superligaen, når vi snakker klimaaftryk på grisekød set på tværs af alle lande. Min fornemmelse er, at vores landmænd venter utålmodigt på, at vi får klimaaftrykket kommunikeret tydeligt på produkterne,” siger Gustaf Bock.

Christian Fink Hansen, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Gris, mener, grisebranchen er klar til at sætte klimamærke på kødpakken. 

”Jeg mener, vi allerede nu har et troværdigt grundlag at certificere grisen på, og vi kan også udregne et relativt præcist klimaaftryk på den enkelte gris. Så ja, selvfølgelig kan vi certificere klimaaftrykket på grisen,” siger Christian Fink Hansen.

Seminaret ”Klima på grisen” blev afholdt i maj 2022 som afslutning på projektet PORK 4.0, der var medfinansieret af GUDP og havde deltagere fra Aarhus Universitet, Danish Crown og SEGES Innovation. I projektet blev der udviklet en LCA-grisemodel for konventionel slagtegriseproduktion til at dokumentere bæredygtighed og ressourceoptimering i hele grisekødets værdikæde.

Ikke alle lande efterspørger klimacertificering

Gustaf Bock fra Danish Crown sætter ingen dato på, hvornår han forventer, der kommer klimamærkning på grisekødet. Én af de faktorer, der komplicerer sagen er, at det ikke er alle lande, hvor interessen for klima-påvirkninger er som i Danmark.

”Det er helt sikkert, at klimaaftrykket på grisekød bliver et konkurrenceparameter, vi skal bare være helt klare på, at det på den korte bane kun er et konkurrenceparameter på vores kernemarkeder Danmark, Sverige, Tyskland og England. Når vi ser på resten af verdenen, skal vi se det på længere sigt, før de kommer med,” fortæller Gustaf Bock og fortsætter:

”Der er også mange andre forhold, som forbrugerne lægger vægt på, f.eks. mindre plast, dyrevelfærd, og at en vare er dansk produceret.  Antallet af mærker på kødpakken har trods alt en grænse for, hvornår det giver mening. Men der er ingen tvivl om, at de store retailers i Danmark, Tyskland, Sverige og England gerne vil arbejde med kommunikation af klimaaftrykket, for det er også en del af deres fortælling.”

Set fra Landbrug & Fødevarers side er man opsat på i højere grad at kommunikere om grisens klimaaftryk.

”Vi ved allerede nu, at grise produceret i Danmark har et af verdens laveste klimaaftryk. Det er en fortælling, vi skal være bedre til kommunikere, end vi har gjort indtil nu. Det er en rejse, der vil fortsætte. Vi skal blive ved med at have det forspring, vi har nu, og det skal vi kommunikere og understøtte med klimamærke,” siger Christian Fink Hansen.

Data giver fordel

I projektet PORK 4.0 blev en beregningsmodel for klimapåvirkningen på slagtegrise udviklet, og den model danner grundlag for arbejdet med klimaberegninger i blandt andet SEGES Innovation og hos Danish Crown. Netop det faktum at vi i Danmark har mange data, nævner Gustaf Bock som endnu en konkurrencefordel for danske griseproducenter.

”Vi kan dokumentere aftrykket fra den enkelte landmand og hele vejen igennem vores værdikæde ud til produktet, fordi vi er datatunge og drevet af data, og der har vi en konkurrencefordel i Danmark, og det skal vi holde fast i,” siger Gustaf Bock.

Sammensætningen af foder, fodereffektivitet og gødningshåndtering er blandt de faktorer, du kan arbejde med som landmand for at mindske klimapåvirkningen.