Foder med lavere klimaaftryk

Landbruget har sat sig et mål om at være klimaneutralt inden 2050. Folketinget har via Klimaloven bestemt, at der allerede i 2030 skal ske en reduktion på 70 procent. Til at nå de mål er der brug for forskning og undersøgelser af alle parametre, som påvirker CO2-udledningen fra de danske grise. Omkring 70 procent af grisenes klimaaftryk stammer fra foderet, som derfor spiller en afgørende rolle.

Griseproducenter, der indkøber færdigfoder, får behov for at kunne vælge foderblandinger med et lavere klimaaftryk. Derfor har SEGES Innovation inviteret foderstofbranchen til at indstille blandinger til slagtegrise med et lavere klimaaftryk end en gennemsnitsblanding, som normalt består af korn og sojaskrå. Her har fire firmaer - DLG, Danish Agro, BAT Agrar og Hedegaard - indstillet deres forslag til foder til slagtegrise med et mindre klimaaftryk. Det er ikke en foderblanding, der endnu er tilgængelig på markedet, men firmaernes forslag til en mere klimavenlig foderblanding.

”Vi har behov for løsninger, som kan hjælpe erhvervet godt på vej, når det kommer til at sænke CO2-udledningen. Og når der kommer forslag om CO2-afgift på fødevare midt i en valgkamp, er det vigtigt, at vi som erhverv viser, at sammen med innovationsvirksomheder og universiteter kan vi udvikle løsninger, der kan sænke CO2-udledningen på dansk grisekød,” lyder det fra Christian Fink Hansen, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.

Alle firmaer har leveret foder med lavere klimaaftryk og fornuftig produktivitet

Alle fire firmaer har præsteret en fornuftig produktivitet sammenlignet med kontrolgruppen, som var baseret på en traditionel byg/hvede og sojablanding. 

”Alle fire firmaer har gode og relevante forslag med en betydelig lavere værdi for klimaaftryk end standardblandingen. Der bliver arbejdet med kendte proteinkilder såsom raps, hestebønner og ærter, men der er også anvendt mere alternative proteinkilder, såsom grønprotein,” fortæller Tina Sødring Bech Petersen, specialkonsulent i SEGES Innovation.

Det er især foderet fra Hedegaard, som opnår en rigtig god produktivitet med høj tilvækst og god foderudnyttelse i forhold til kontrolgruppen. Til gengæld har foderet fra de øvrige tre firmaer reduceret klimaaftrykket per FEsv med cirka 50 procent i forhold til kontrolgruppe, hvilket er en større reduktion end foderet fra Hedegaard.

”Når foderets klimaaftryk og produktiviteten regnes sammen til et samlet klimaaftryk, har alle firmaer et signifikant lavere aftryk per kilo tilvækst. Det ses også af indekset som går fra 42 til 62 i tabellen,” siger Tina Sødring Bech Petersen og fortsætter:

”Da de afprøvede blandinger ikke er tilgængelige på markedet og indeholder råvarer, som kan være svære at prissætte, er der regnet med samme foderpris for alle blandingerne. Der er derfor ikke taget højde for en eventuel forskel i foderprisen.” 

Ud med palmeolie og soja

Der er stor variation i klimaaftrykket på de forskellige råvarer i foderet. Særligt to gængse råvarer trækker op i regnskabet. Det gælder selvfølgelig sojaprodukter, men også palmeolie har et meget højt aftryk. Flere firmaer har derfor forsøgt sig med andre fedtkilder eller reduceret fedtindholdet markant for at opnå en reduktion i klimaaftrykket.

Sojaprodukter har ligeledes et højt aftryk – især når effekten af ændret arealanvendelse (LUC) inddrages. Når man reducerer eller udelukker indholdet af de to råvarer, er det muligt at mindske foderets klimaaftryk med op til 50 % inklusive LUC og 20 %, hvis man regner uden LUC.