22. december 2022

Podcast: CO2-afgifter på landbruget

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris er med i en ny podcast fra SEGES Gris. Vi belyser blandt andet, hvorfor det ikke tæller med i det nationale CO2e-regnskab, når afgrøder fjerner CO2 fra atmosfæren, og hvordan den politiske proces frem mod vedtagelsen af en CO2e-afgift vil se ud.

Der er en masse tanker og holdninger om den mulige CO2-afgift. Debatten har blandt andet kørt på, hvorfor landbruget overhovedet skal have en afgift, da nogen mener, at landbruget også optager store mængder CO2 gennem fotosyntesen.

Chefkonsulent Marianne Lynghøj, der arbejder med kommunikation og politik i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, fortæller, at der fra Folketingsvalget i 2019 har været et bredt politisk flertal for, at Danmark skal reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

”Deraf blev det vedtaget, at der skulle være en CO2-afgift generelt i Danmark. Nu er der lavet en CO2-afgift på industrien, og så er det landbruget, der mangler i regnestykket. Men politisk har man også et ønske om, at man skal udvikle erhvervet, og erhvervet skal bidrage til en mere global fødevareforsyning. Det var også en del af landbrugsaftalen, der blev vedtaget sidste år i oktober,” siger hun.

 

Gødning og metan giver et negativt regnskab

I dag udgør griseproduktionen 15-16 procent af CO2e-udledningen i landbrugsproduktionen. Chefkonsulent Bent Ib Hansen arbejder med miljøpolitik, regulering af husdyrområdet og klima i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.

Han forklarer, at det danske CO2-regnskab er skruet sådan sammen, at afgrødernes optag af CO2 ikke tæller med i regnskabet, da det er en del af det nationale kvælstofregnskab.

Den CO2e, som griseproduktionen noteres for i det nationale regnskab, er den CO2e, der opstår i sidestrømmende, som f.eks. gødningshåndtering.

”Når grisen omsætter foderet i maven, så sker der en bakteriedannelse – nemlig metan – der er en negativ klimagas. Det samme gælder for gødning. Griseproduktionen vil i sig selv aldrig gå i nul, når det gælder klimaregnskabet,” lyder det fra Bent Ib Hansen.