11. maj 2023

Klimafoderdatabasen giver overblik over både næringsindhold og klimaaftryk

Beregning af foderblandingers næringsindhold og klimaaftryk er blevet nemmere med nyt digitalt værktøj.

Har du overvejet hvilket klimaaftryk dit valg af foderblanding har? Og hvordan valg af fodermidler påvirker indholdet af næringsstoffer? Så har du muligheden nu. Med Klimafoderdatabasen kan du nemt og hurtigt beregne næringsstoffordelingen i din foderblanding.

Fodermiddeltabellen, som i mange år har levet som et regneark på Svineproduktion.dk, er blevet digitaliseret og gjort mere tilgængelig for alle, der har interesse i at blive klogere på indholdet af grisefoderet. Og en af de vigtigste egenskaber er, at man kan regne et konkret klimaaftryk ud for foderblandingen.

"Vores fokus har været på at gøre det nemt og overskueligt at få lavet beregningerne. For i fremtiden bliver det ekstremt vigtigt at have præcise tal for, hvordan fodersammensætningen påvirker klima-bundlinjen", siger Sabine Stoltenberg Grove, som er konsulent i Husdyr, SEGES Innovation.

Sammen med sin kollega Niels Morten Sloth har hun arbejdet med at få Klimafoderdatabasen gjort klar til brug. Og senere på året kommer der endnu en funktion, som kommer til at gøre Klimafoderdatabasen endnu mere brugbar for landmanden.

"Klimafoderdatabasen kommer i løbet af efteråret til at kunne levere tal, som kan bruges direkte i ESGreentool. På den måde kan den helt konkrete foderblanding, griseproducenten bruger, aflæses på landmandens klimaaftryk. Eksempelvis kan det betyde, at man som landmand kan overveje at bruge forskellige proteinfodermidler, som kan rykke på foderets samlede klimaaftryk", forklarer Sabine Stoltenberg Grove.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.