Soen skal i fremtiden være endnu bedre til at passe både sine egne pattegrise og de pattegrise, den er blevet tildelt. Det er målet med ny forskning, der er udført med DanBred-genetik. Et specialeprojekt fra Aarhus Universitet har kigget nærmere på, hvordan man kan avle for bedre moderegenskaber ved at kigge på kuldtilvæksten fra kuldudjævning og indtil fravænning. Og det har vist sig, at kuldtilvækst har potentiale som egenskab i avlsmålet, og dermed kan det være med til at reducere antallet af ammesøer og mandetimer i farestalden.
”Jeg har undersøgt, hvor høj arveligheden for kuldtilvækst er i DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. Kuldtilvækst fortæller noget om soens moderegenskaber og hendes pasningsevne, da den er et mål for, hvor mange kg pattegrise hun kan få frem til fravænning, samt hvor store og robuste de pattegrise er ved fravænning,” forklarer Line Busk Jensen, projektleder hos Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer samt skribenten bag specialeprojektet, og fortsætter:
”Jo højere kuldtilvæksten er, jo bedre er soen til at passe pattegrisene samt give dem nok næring via sin mælkeydelse”.
Bedre overlevelse
Resultaterne fra specialeprojektet viser også, at kuldtilvækst har en gunstig genetisk korrelation til pattegriseoverlevelse, som mor-effekt. Det betyder, at soen, som har genetisk potentiale for at få sine pattegrise til at overleve, også har et genetisk potentiale til at passe flere pattegrise og levere tunge og robuste pattegrise ved fravænning. Data fra specialet viste, at den højeste kuldtilvækst lå på 93 kilo ved fravænning. Gennemsnittet lå på 41-43 kilo hos de renracede kuld.
”Den store forskel mellem gennemsnittet og den højeste kuldtilvækst fortæller os lidt om potentialet for egenskaben og dermed potentialet for søerne. Men hvis en pattegris ikke overlever helt frem til fravænning, vil det være mange kilo, der går tabt i den samlede kuldvægt. Ved avl vil målet være at finde de søer, der er bedst til få store kuld ved fravænning – uanset om det er soens egne pattegrise, hun passer, eller nogen hun har fået ved kuldudjævning,” lyder det fra Line Busk Jensen.
Kuldtilvækst har en moderat arvelighed på omkring 0,14-0,19 hos DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, hvilket betyder, at noget af variationen i egenskaben skyldes genetik, mens resten er miljø. Derudover viste resultaterne en genetiske korrelation mellem kuldtilvækst og mor-effekten for pattegriseoverlevelse på 0,41 og 0,51 for henholdsvis DanBred Landrace og DanBred Yorkshire.
Velfærd og bæredygtighed
Det er ikke kun sparede mandetimer og ammesøer, der vil kunne ses på landmandens bundlinje. Udbyttet ved avl for højere kuldtilvækst vil også være bedre velfærd, en mere bæredygtig produktion og mindre virusspredning i farestalden, da færre grise skal flyttes rundt.
”Vi kan reducere antallet af foderdage i de andre staldafsnit, da de fravænnede grise, fra søer med gode moderegenskaber, har en bedre tilvækst. Derudover har grisene også en bedre sundhed ved fravænning, da de vil være tungere. Det er med til at løfte velfærden i stalden,” fortæller Line Busk Jensen.
Det forventes, at kuldtilvækst vil blive implementeret som en ny egenskab i avlsmålet i løbet af 2024. I de efterfølgende år håber forskerne fra Avl & Genetik, at man vil se effekten af kuldtilvækst i produktionsbesætningerne. Den nye egenskab for pattegriseoverlevelse, som blev indført i avlsmålet sidste år, er også allerede med til at påvirke kuldtilvæksten indirekte i en positiv retning på baggrund af den gunstige korrelation der er mellem egenskaberne.