Masterclass for fremtidens griseproduktion er en unik mulighed for dig, der ønsker at bruge dit talent til mere. Vi tilbyder et unikt netværk, hvor I sammen skal på en rejse til fremtidens griseproduktion. Gennem 5 kursusdage, klæder vi dig på med højt fagligt indhold, som giver et 360 graders syn på dansk griseproduktion, tendenser og fremtidens krav. Masterclassen afsluttes med en 5 dages studierejse, hvor du får et indblik i griseproduktionen i Spanien, som er blandt Europas mest succesfulde griseproducerende lande.
Pork Academy: Masterclass løber fra marts og afsluttes med studietur til november 2024.
De 5 kursusdage giver dig følgende indsigter:
- Kursusdag 1 giver dig indblik i samfundets forventninger til dansk griseproduktion, og et dybdegående fagligt indblik i, hvordan avl og avlsmål er afgørende for, at danske griseproducenter er blandt verdens mest effektive.
- Kursusdag 2 giver dig en dybdegående viden i fodring, foderstrategier og -optimering i teori og praksis.
- Kursusdag 3 giver dig en grundig viden om sundhed og velfærd, herunder besøg på laboratoriet i Kjellerup. Derudover, bliver du klogere på de nyeste tendenser inden for dyrevelfærd for grise.
- Kursusdag 4 giver dig en indgående viden om samarbejdet i værdikæden fra smågriseproducent til afsætning, til slagtegriseproducenter og slagteriet.
- Kursusdag 5 giver dig viden om vigtigheden af ledelse i en stor moderne griseproduktion, herunder introduktion til ledelse, medarbejderudvikling og fastholdelse.
Kursusdagene ligger som udgangspunkt den 3. fredag i måneden marts, april, maj, juni og september. Kursusdag 1 strækker sig over torsdag eftermiddag til fredag eftermiddag.
Kom med på studietur til Spanien
Spanien er blandt Europas mest succesfulde griseproducerende lande. I Spanien vil du stifte bekendtskab til Spaniens produktionsforhold, herunder både den spanske integratormodel og Spaniens store succes med højværdiprodukter.
Studieturen varer fem dage, og finder sted i november 2024.
Det er gratis at være med
Alle udgifter til deltagelse i Pork Academy: Masterclass for fremtidens griseproduktion, herunder transport, overnatning og forplejning, betales af bevilling fra Svineafgiftsfonden.