De grønne tiltag er et stort samtaleemne for mange ude på de danske grisebedrifter. En af dem, der har taget den grønne dagsorden til sig og reduceret sit klimaaftryk fra bedriften, er griseproducent fra Hirtshals Jens Peter Lunden. Hans fokus har været at få et udbytte ud af de grønne tiltag på bedriften.
”Vi har et meget målrettet arbejdet med at reducere vores foderforbrug, som giver gevinst både for klimaet og for økonomien. Vi har lavet hyppig udslusning, gyllekøling, luftrensning, og vi optimerer vores foderblandinger hele tiden,” siger Jens Peter Lunden.
Hos Asdal A/S har de både fulline griseproduktion, planteavl, vindmøller og biogas. Jens Peter Lunden er formand i virksomheden, og Anders Jensen er direktør.