4. april 2024

Podcast: 2023 regnskab viser guldår for smågriseproducenter

I den nyeste podcast fra kanalen Griseproduktion stilles der skarpt på resultaterne for de danske griseproducenters regnskaber i 2023. SEGES Innovation er inviteret i studiet for at dykke ned i tallene.

SEGES Innovation har for nylig fremlagt de foreløbige regnskabstal for de danske grisebedrifter. De viser, at der er stor forskel i driftsresultaterne, alt efter om man er producent af smågrise eller slagtegrise. Sisse Villumsen Schlægelberger, der er specialkonsulent i SEGES Innovation, tager os en tur gennem tallene for at blive klogere på sidste års økonomi på de danske grisebedrifter.

”De foreløbige resultater for smågriseproducenterne for 2023 viser et driftsresultat på 5,4 millioner kroner, hvilket er en stigning på knap 3,4 millioner kroner i forhold til året før. Stigningen skyldes hovedsageligt en stigning på mere end 50 pct. i smågriseprisen, samt at der blev solgt flere smågrise end året før. I modsætning til året før var der ikke så betydelige ændringer i besætningsværdierne,” forklarer hun.

Griseproduktions podcastkanal har inviteret Sisse Villumsen Schlægelberger, specialkonsulent i SEGES Innovation, til at tage os en tur gennem tallene for at blive klogere på sidste års økonomi på de danske grisebedrifter.

Slagtegriseproducenter tjente mindre i 2023

Anderledes ser det ud for slagtegriseproducenterne. Resultatet for dem faldt markant fra 2022 til 2023. 

”Dækningsbidraget faldt, selvom afregningsprisen på slagtegrisene var højere i 2023 end i 2022. Til gengæld steg omkostningen til at indkøbe en smågris med knap 140 kr., og var dermed væsentligt højere end året før,” forklarer Sisse Villumsen Schlægelberger. 

Samtidig var dækningsbidraget på planteavlen også lavere, hvilket giver et fald i det samlede dækningsbidrag på omkring 2 mio. kr. i gennemsnit.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.