Når saneringen mislykkes, skyldes det ofte manglende overholdelse af smittereducerende tiltag fra personalet. Det viser et speciale fra Københavns Universitet, som SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer har bidraget til. Her har 24 dyrlæger svaret på en spørgeskemaundersøgelse. Dyrlægerne har det tilfælles, at de alle har rådgivet PRRS-sanering af sobesætninger i perioden 1. januar 2023 til 13. marts 2024. Det er faktorer som utilstrækkelig teststrategi, tidspres og logistik, der kan spille en rolle for, om saneringerne lykkes.
Marie Fisker Kristensen, der har udarbejdet specialet og i dag er dyrlæge ved Landbrug & Fødevarer, forklarer, at det er svært at komme rundt om hele besætningerne.
”Der vil altid være nogen besætninger, hvor det slår fejl, og det er naturligt, at der ikke vil være 100 procent succes", for tæller Marie Fisker Kristensen.
Dyrlægerne holder sig til gældende retningslinjer
De vigtigste overvejelser i valget mellem total- og delsanering var ifølge dyrlægerne sygdomshistorik, økonomi og besætningens logistik. I de besætninger, hvor delsanering blev implementeret, fulgte dyrlægernes anbefalinger i høj grad de anbefalede retningslinjer fra Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation og Københavns Universitet, samtidig med, at de blev tilpasset den enkelte besætnings unikke forhold.
"Man skal være forsigtig med at sige, at vi ikke kan blive skarpere på dette område, men det handler om at finde den bedste løsning i den enkelte situation. Dyrlægerne gør et rigtig godt stykke arbejde, og der findes ingen one-size-fits-all-løsnig", fortæller Marie Fisker Kristensen.
At dyrlægerne grundlæggende gør et godt stykke arbejde og følger anbefalingerne viser sig også ved, at der er en 82% succesrate blandt de registrerede delsaneringer af sobesætninger.
Samlet set følger dyrlægernes anbefalingerne, men tilpasses hvert saneringsforløb. Selv med den bedste strategi kan udfordringer dog opstå og påvirke succesraten.