15. maj 2025

Masterclass 2025: Indblik i afsætning og ”biosecurity”

I sidste uge deltog de 15 udvalgte talenter fra Masterclass 2025 i den fjerde kursusdag, hvor fokus var på afsætning af dansk grisekød, samt hvad vi gør for at undgå smitsomme sygdomme kommer til landet.

Tican-slagteriet i Brørup, DANISH-standarderne, vildsvinehegnet og Danish Safety Wash i Padborg var indholdet for den fjerde kursusdag i Masterclass 2025 forløbet.

Indblik i slagteriets rolle

Hos Tican bød afdelingsdirektør Henrik Bækstrøm Lauridsen deltagerne velkommen og gav et indblik i slagteriets samarbejde med leverandører og arbejdet med kvalitetssikring. Rundvisningen på slagteriet viste hele processen fra modtagelse af grise til det færdige produkt forlod slagteriet.

"Det er vigtigt, at deltagerne i Masterclass får indsigt i, hvordan vores samarbejdspartnere arbejder med kvalitet og afsætning. Det giver forståelse for hele værdikæden," siger Hanne Maribo, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og kursusleder for Masterclass 2025.

  • Henrik Bækstrøm Lauridsen fra Tican giver et indblik i slagteriets samarbejde med leverandører og arbejdet med kvalitetssikring.
  • Markus Fiebelkorn fra Danske Svineproducenters har fokus på økonomien. Deltagerne får et overblik over afsætningen af smågrise og det europæiske smågrisemarked.
  • Vildsvinehegnet er opført på den danske side af den dansk-tyske grænse. Kvalitetschef Asger Kjær Nielsen fortæller om vildsvinehegnet, og hvor vigtigt hegnet er for at forhindre vildsvin i at krydse grænsen til Danmark fra Tyskland.
  • Vaskehallerne er medvirkende til, at der ikke kommer smitte fra andre lande ind via køretøjer.
  • De DANISH-godkendte rengørings- og desinfektionspladser er et af midlerne i kampen mod at holde ondartede svinesygdomme ude af Danmark. Brug derfor kun en transportør, der er godkendt af DANISH Transportstandard.

Fokus på DANISH-standarder, eksport og forebyggelse mod at sygdomme kommer ind i landet.

Dagens næste stop var Bov Kro hvor de fik et indlæg om DANISH-standarderne ved kvalitetschef Asger Kjær Nielsen, og markedsanalytiker Markus Fiebelkorn fra Danske Svineproducenter gav et overblik over afsætningen af smågrise og det europæiske smågrisemarked. Efterfølgende gik turen til vildsvinehegnet ved den dansk tyske grænse, og til sidst besøgte kursisterne Danish Safety Wash i Padborg.

For fremtidens griseproducenter er det essentielt at forstå betydningen af både DANISH Produktstandard og DANISH Transportstandard. Produktstandarden sikrer, at danske griseprodukter lever op til lovgivning og branchekrav – en forudsætning for eksport. Transportstandarden bidrager til at beskytte Danmark mod sygdomsudbrud som f.eks. Afrikansk svinepest.

Når deltagerne fra Masterclass 2025 holdet mødes næste gang, så er temaet sygdom, sundhed og velfærd hos grise.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.