Kommissionen havde inviteret H.C. Gæmelke, formand for L&F Sektor for Gris, til et centralt møde den 23. oktober i Bruxelles om fremtiden for husdyrproduktionen i EU. Her præsenterede han både konkrete resultater og fremtidige udfordringer for sektoren.
Gæmelke understregede, at danske svineproducenter allerede har leveret betydelige miljø- og klimaforbedringer. Gennem bedre udnyttelse af husdyrgødning, reduceret brug af kunstgødning og effektiv fodring er emissionerne pr. kg produceret gris faldet markant over tid.
"Tilbage i 1980’erne blev husdyrgødning nærmest betragtet som affald. I dag ved vi bedre, og vi er stolte af at kunne sige, at vi har reduceret emissioner markant på flere områder,” udtaler han.
Samtidig pegede han på, at der fortsat er et stort potentiale for at optimere håndteringen af husdyrgødning yderligere, men at det selvfølgelig har omkostninger.
”Hvis gyllen bliver i en varm stald i længere tid, stiger metanudledningen betydeligt. Ved daglig udslusning kan udledningen fra stalden næsten elimineres, men så flyttes problemet blot til gyllebeholderen. Derfor har vi brug for løsninger, der reducerer metan både i stalden og under opbevaringen,” forklarede han.
Potentiale i klimateknologi, men der følger en risiko
Gæmelke præsenterede på mødet danske erfaringer med en række teknologier, der kan reducere metanudledning fra stalde og gødningslagre, såsom daglig udslusning, køling af gylle og biogas. Han påpegede dog, at investeringerne er store og ikke belønnes af markedet.
”For mindre producenter som mig selv er det afgørende, at investeringer kan afskrives over tid, uden at jeg skal gå på kompromis med konkurrenceevnen,” udtalte H.C. Gæmelke.
Ifølge H.C. Gæmelke kræver fremtidige investeringer i klimateknologi stabile politiske rammer, adgang til eksportmarkeder, samt en retfærdig og harmoniseret lovgivning i EU. Uden disse grundlæggende forudsætninger bliver det vanskeligt for producenterne at bidrage yderligere til den grønne omstilling.
”Hvis produktionsvilkårene i EU er fair, har jeg tillid til mine egne evner som landmand i et europæisk og globalt konkurrencepræget marked. Men det forudsætter færre byrder og et lige spillefelt med ensartet lovgivning,” sagde Gæmelke.
Han understregede desuden behovet for et forudsigeligt lovgivningsmæssigt rammeværk, som kan skabe investeringssikkerhed.
”Lige nu er der stor usikkerhed omkring f.eks. dyrevelfærdslovgivningen. Jeg har brug for klarhed. Kommer der ny regulering, og hvad bliver konsekvenserne? Uden den sikkerhed er det for risikabelt at foretage større langsigtede investeringer – også i klimateknologi,” pointerede han.