Opdateret/Gennemlæst 12. oktober 2021
Klimagasser er en gruppe af luftarter, som omfatter kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) m.fl. Øges koncentrationen af disse luftarter i atmosfæren, får det samlet set jordens temperatur til at stige, og dermed ændres klimaet på jorden.
Når vi producerer fødevarer i form af mælk, kød, korn mv., udledes f.eks. metan i form af bøvs fra mave- og tarmgas, når husdyrene fordøjer foderet, samt når husdyrgødningen opbevares i stalde og gødningslagre.
Figur 5. Landbrugets emission af klimagasser skyldes først og fremmest emission af lattergas fra de dyrkede arealer (1 kg N2O = 298 kg CO2e) samt metan i form af bøvs fra mave- og tarmgas, når husdyrene fordøjer foderet samt under opbevaring af husdyrgødning i stalde og gødningslagre (1 kg CH4 = 25 kg CO2e). Emission af CO2 som følge af landbrugets energiforbrug (brændstof og el) udgør kun cirka 10 % af landbrugets samlede officielle klimaaftryk. Derudover er der også en direkte emission af CO2 fra drænede humusrige lavbundsarealer, men denne emission indregnes p.t. ikke i landbrugets officielle klimaaftryk. Disse lavbundsarealer udgør op mod 170.000 hektar.
For at dyrke korn på landbrugsjorden, er der behov for at tildele kvælstof i form af husdyrgødning eller handelsgødning for ikke at udpine jorden. En negativ sideeffekt af det tildelte kvælstof er, at der i jorden via biologiske processer sker dannelse af lattergas, som er en meget potent klimagas. Modsat binder planterne også kuldioxid via fotosyntese, hvilket samtidig er en del af klimaløsningen.
Figur 6 viser den relative fordeling af klimaaftryk, når vi i Danmark producer en gris fra fødsel til slagtning.
Figur 6. Relativ fordeling afklimaaftryk for at producere en gris fra fødsel til slagtning (tal for pattegris er inklusiv sohold).
Produktion af foder på de dyrkede landbrugsarealer er en af de store kilder til emission af drivhusgasser ved animalsk fødevareproduktion. Som vist i figur 7 er foder fra de dyrkede arealer årsag til 67 % af det samlede klimaaftryk fra griseproduktionen i landmandsledet, før grisene leveres til slagtning. Det skyldes en negativ sideeffekt af at tildele kvælstof på arealerne, hvor der som følge af biologiske processer i jorden dannes lattergas (lattergas i jord dannes via nitrifikation af ammonium til nitrat eller ved denitrifikation af nitrat til frit kvælstof).
Mulige klimatiltag i grisestalde
Der er flere veje til at reducere klimaaftrykket på grise. Tiltag som f.eks. øget produktivitet, valg af foderråvarer, hyppig udslusning af gylle i stalde til slagtegrise samt bioforgasning af gylle kan umiddelbart iværksættes på mange bedrifter. Andre virkemidler som f.eks. staldforsuring eller gyllekøling er stort set kun mulig i nye stalde, eller når en stald totalrenoveres. Luftrensning anvendes i stor udstrækning som ammoniakreducerende tiltag, men har mindre betydning for emission af klimagasser.
Det følgende beskriver en række virkemidler til reduktion af grisens klimaaftryk - læs også mere i notat 2118 ”Virkemidler til klimareduktion på grisebedrifter”.
Figur 7. Det er først og fremmest foder fra de dyrkede marker, som grisene spiser og dernæst emission af metan fra den opbevarede husdyrgødning, som er hovedkilde til emission af klimagasser ved produktion af grisekød. Som vist vil en ændret håndtering af husdyrgødning i stalde og gødningslagre kunne reducere emissionen af metan. Bemærk, at det direkte energiforbrug i stalden kun har ansvar for en mindre del af klimaftrykket.
Læs mere om, hvilke tiltag du kan foretage for at mindske din produktions klimaaftryk ved hjælp af SEGES Innovations virkemiddelkataloger og værktøjet ESGreen Tool, der kan hjælpe dig med at synliggøre, hvor du skal sætte ind for at klimaforbedre din bedrift.
Hør desuden om et af perspektiverne for den danske griseproduktion.
Kan der komme ”klimamærke” på dansk grisekød? Og hvordan får danske griseproducenter en gevinst, hvis de producerer grisekød med mindre klimapåvirkning end andre? Det giver tre frontpersoner inden for griseproduktion og klimaforskning deres bud på.
Klimaoptimeret foder
Foder fra de dyrkede marker udgør op mod 67 % af grisens samlede klimaaftryk i landmandsleddet, og det er dermed relativt den største emissionskilde.
Hver foderråvare har et forskelligt klimaaftryk, og det er nu muligt at beregne en foderblandings samlede klimaaftryk.
I tabel 1 er vist eksempler på hvordan man kan klimaoptimere en foderblanding til slagtegrise. Her er for hver foderråvare beregnet et klimaaftryk for henholdsvis uden et bidrag fra en eventuel ændret arealanvendelse (LUC: land use change) samt et emissionstal, som inkluderer ændret arealanvendelse (DLUC: direct land use change). For DLUC er indregnet et klimabidrag som følge af fældet regnskov, hvilket bl.a. indgår i sojaskråens klimabidrag.
Tabel 1. Eksempler på foderblandinger med forskellige klimaaftryk.
Blanding |
Standard |
10% rapskage |
Svinefedt |
20% hestebønne
10% solsikke
|
20% hestebønne
10% rapskage
|
Korn/min. forblanding |
80,5 |
75,8
|
80,5 |
69,3 |
66,7 |
Sojaskrå |
|
|
|
10,0 |
|
Solsikkeskrå |
16,7 |
13,4 |
16,7 |
|
3,3 |
Rapskager |
|
10,0 |
|
|
10,0 |
Hestebønner |
|
|
|
20,0 |
20,0 |
Palmeolie |
0,8 |
0,8 |
|
|
|
Fedt |
|
|
0,8 |
0,7 |
|
|
|
|
|
|
|
kg CO2e/FEsy uden LUC |
0,47 |
0,46 |
0,43 |
0,41 |
0,37 |
kg CO2e/FEsy inkl. DLUC |
1,16 |
1,03 |
1,11 |
0,5 |
0,58 |
Relativ pris |
100 |
102 |
100 |
99 |
101 |
Proteinandel af samlet foder, % |
18,7 |
23,3 |
18,7 |
30,0 |
33,3 |
En slagtegris æder i gennemsnit 230 foderenheder i vækstperioden 30-115 kg. En standard foderblanding til slagtegrise er dermed årsag til et klimaaftryk på 108 kg CO2e uden LUC og 267 kg CO2e inkl. DLUC. Vælges i stedet en blanding med 20 % hestebønner, 10 % rapskage og 3,3 % sojaskrå (sojaskråandel reduceres 80 %), så reduceres foderets klimaaftryk til 85 kg CO2e uden LUC og 133 kg CO2e inkl. DLUC. Det svarer til, at blandingens CO2e aftryk reduceres 21 % uden DLUC og 50 % når DLUC er medregnet. Der er således et stort potentiale for at reducere foderets klimaaftryk i fremtiden ved valg af foderråvarer.
Tilsvarende har palmeolie har et stort klimabidrag og hvis man blot udskifter 0,8 % palmeolie med f.eks. rapsolie eller fedt, så falder foderets klimaaftryk med 8,5 %.
HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE
Det er muligt at mindske klimapåvirkningen fra grisestalde ved f.eks. at praktisere hyppig gylleudslusning. Kort fortalt betyder det, at gyllen fra stalden overflyttes hurtigere til en gylletank. I stedet for at der typisk udsluses gylle hver femte til sjette uge, er det i mange slagtegrisestalde muligt at udsluse gyllen en gang om ugen. Den gennemsnitlige temperatur i gylletanke er lavere end inde i stalden, hvilket bevirker at der udskilles mindre metan fra gyllen. Det er selvfølgelig ikke gratis og vurderes at ville koste erhvervet 25-35 mio. kr. årligt som følge af ekstra arbejdsforbrug til træk af gyllepropper.
Leveres gyllen samtidig til et biogasanlæg, så har frisk gylle langt højere forgasningspotentiale end gammel gylle, hvor meget af metanen allerede er dannet under opbevaring i gyllekummerne. Udslusning af gyllen kan både foretages automatisk og manuelt, men det skal kunne dokumenteres, hvor ofte gyllen udsluses.
Tabel 2 viser effekt af hyppig udslusning af gylle, men det skal bemærkes, at der er tale om teoretiske emissionsberegninger for tab af metan. Der er igangsat nye forsøg som forventes at kunne dokumentere de faktiske emissioner, i både stalde og gødningslagre afhængig af om der praktiseres hyppig udslusning, gyllekøling, staldforsuring mv. Det betyder også, at de teoretisk beregnede emissionsværdier skal forventes justeret efterhånden som der skabes ny dokumentation af emissionerne.
Tabel 2. Reduktionseffekt af hyppig udslusning (én gang pr. uge)
Virkemiddel |
Klimaeffekt1 |
Hyppig udslusning af gylle |
9 kg CO2e/ton grisegylle |
Hyppig udslusning til biogas |
22 kg CO2e/ton grisegylle |
1Klimaeffekt afhænger af gyllens tørstofindhold, tømmeffektivitet mv.
Fra 1. januar 2023 vil der efter alt at dømme blive indført krav om hyppig udslusning af gylle fra danske grisestalde. Formålet er at mindske metanudledningen fra gyllen i stalden. SEGES Innovations forskning viser, at ugentlig udslusning fremfor månedlig udslusning mindsker metanudledningen med cirka 45 procent.
Den endelige bekendtgørelse for hyppig udslusning er endnu ikke på plads, men det overvejende sandsynlige er, at de kommende krav blandt andet er, at:
Der skal foretages ugentlig udslusning fra alle slagtegrisestalde – udslusningen skal dokumenteres med en logbog.
Nye stalde projekteret efter 1. januar 2023 skal have automatisk udslusning med logningssystem; det gælder også drægtigheds-, fare-, og smågrisestalde.
Kontrol af den hyppige udslusning vil ligge i kommunalt regi.
Se 3 landmænds bud på, hvordan de lever op til de kommende krav om hyppigere udslusning af gylle fra stalden.
Hos Volsgaard Avl & Opformering har man i en nybygget slagtegrisestald etableret automatiske gylleudslusning med spjæld siddende uden for stalden. Udslusning styres med et klik på computeren, logning af udslusning sker automatisk og mekanikken er placeret uden for stalden.
Jørgen Bjerg har for et år siden etableret et linespilsanlæg til udslusning af gyllen fra hans slagtegrisene. Det gør, at han kan leve op til de kommende krav om udslusning minimum hver 7. dag.
Slagtegriseproducent Jens Gudike Fly fra Spøttrup har i sine stalde fået opbygget en arbejdsgang, der gør, at trækning af propper ikke øger arbejdstiden.
GYLLE AFSAT TIL BIOGAS
Når gylle leveres til et biogasanlæg, omdannes en del af tørstoffet til metan via bioforgasning. Mange biogasanlæg opgraderer metanen, så det kan sendes ud i naturgasnettet som erstatning for naturgas. Derudover produceres der også el og varme på mange biogasanlæg. Den producerede metangas erstatter dermed de fossile brændstoffer. Den gylle, der kommer retur fra biogasanlægget, indeholder mindre organisk materiale end ubehandlet gylle. Det reducerer emissionen af metan og lattergas, når den bioforgassede gylle efterfølgende opbevares i en gyllebeholder.
Bioforgasset gylle har en lavere lugtemission end ubehandlet gylle, idet afgasning reducerer gyllens indhold af ildelugtende organiske komponenter. Som vist i tabel 3, er der på bedriftsniveau stor effekt af hyppig gylleudslusning, hvis frisk gylle hurtigt leveres til bioforgasning.
Tabel 3. Reduktionseffekt af bioforgasning på grisebedriftens klimaaftryk.
|
Biogas med almindelig udslusning, kg CO2e pr. gris
|
Biogas med hyppig udslusning, kg CO2e pr. gris
|
Soens andel fordelt på en fravænningsgris1)
|
1,7
|
5,2
|
Smågris 7-31 kg1)
|
1,3
|
4,1
|
Slagtegris, 31-116,5 kg levende vægt1)
|
5,5
|
17,1
|
1Effekten er beregnet som reduceret metanemission på bedriftsniveau.
GYLLEKØLING
Gyllekøling er en teknologi, som er udviklet til reduktion af ammoniaktab ved at afkøle gyllen under spaltegulvet. Ammoniaktab er en indirekte kilde til emission af lattergas, når ammoniak efterfølgende igen afsættes på landjorder, og derfor vil en ammoniakreduktion også indirekte reducere tabet af lattergas i jorden. En lavere gylletemperatur hæmmer den bakterielle omsætning i gyllen, hvilket medfører et lavere metantabet i stalden.
Køling af grisegylle medfører efterfølgende øget metanemission i gyllebeholderen, som skal medregnes i forhold til den reduktionseffekt, der er opnået inde i stalden. Hvis varmen fra gyllen anvendes til at fortrænge anden fossil varmekilde, øges nettoeffekten. Hvis der køles med 10 W/m2 er der en klimaeffekt på 6,2 kg CO2e pr. ton gylle (her er ikke modregnet CO2 fra den strøm, der er anvendt), jf. tabel 4. Klimaeffekten forudsætter dermed, at den genvundne varme udnyttes i en grad, der svarer til CO2 emission fra den varmekilde, som erstattes.
Tabel 4. Reduktionseffekt af gyllekøling.
Køleffekt med 10 W/m2~ 6,2 kg CO2e pr. ton gylle |
Gyllekøling, kg CO2e pr. gris |
Soens andel fordelt på fravænningsgris |
1,0 |
Smågris 7-31 kg |
0,8 |
Slagtegris, 31-116,5 kg levende vægt |
3,4 |
FODEREFFEKTIVITET OG DETS EFFEKT PÅ EMISSION AF KLIMAGAS
I perioden 1990 til 2020 har det danske avlsprogram fokuseret på løbende at øge den daglige tilvækst, øge kødprocenten, reducere foderforbruget, øge antallet af fravænnede grise per kuld, reducere dødelighed mv. Desuden er både sundhedsniveauet og management tilsvarende forbedret i perioden.
I tabel 5 er samlet foderdata i perioden 1990-2020 fra de årlige opgørelser af produktionsresultater indsamlet fra en række produktionsbesætninger. Disse data er grundlag for de gennemsnitlige nationale produktivitets- og nøgletal for so-, smågrise- og slagtesvinebesætninger.
Tabel 5. Udvikling i foderforbrug som følge af avl, bedre sundhed mv. 1990-2020
Udvikling i foderforbrug for at producere en 115 kg gris |
1990 |
2005 |
2020 |
FE per produceret pattegris1 |
68,9 |
57,4 |
44,7 |
FE per produceret 30 kg smågris |
49,7 |
47,0 |
43,0 |
FE per produceret slagtegris (30-115 kg) |
270,3 |
250,8 |
225,3 |
I alt FE per gris produceret fra fødsel til 115 kg |
388,9 |
355,2 |
313 |
Samlet besparelse i FE/gris |
- |
-33,7 |
-75,9 |
1Soens foderforbrug er fordelt på antal pattegrise
Som vist i figur 8 blev der i 1990 anvendt 388,9 foderenheder for at producere en slagtegris på 115 kg, mens der i 2020 kun blev anvendt 313 foderenheder. De seneste 30 års avlsarbejde, bedre sundhed og bedre produktionsforhold har bidraget til, at der i 2020 bruges 75,9 foderenheder mindre foder for at producere en gris fra fødsel til 115 kg end for 30 år siden (reduktion på 19,5 %). Det svarer til, at arealbehovet til foderproduktion her i 2020 er 170.000 ha mindre (ved et udbytte på 8.000 FE/ha), end arealbehovet i 1990, ved en årlig produktion af 18 mio. slagtesvin i Danmark.
Figur 8. Udvikling i foderforbrug opdelt per dyregruppe for perioden 1990-2020 for at producere en gris fra fødsel til slagtning ved en levendevægt på 115 kg.
Eksempelvis er antallet af fravænnede grise per årsso stiger fra 20,6 i 1990 til 33,9 grise i 2020. Det er årsag til at foderforbruget relativt falder mest per fravænnet gris, som følge af at soens foderforbrug fordeles på et stigende antal fravænnede grise, jf. figur 9.
Figur 9. Indekseret udvikling i foderforbrug for at producere en gris fra fødsel til slagtning for perioden 1990-2020, når udvikling i fodereffektivitet er opdelt på én fravænnet pattegrise, smågrise og slagtesvin.
Enhver form for ressourcebesparelse har en positiv effekt på klimaaftryk, miljø, arealudnyttelse, økonomi mv. Hvis soholdet f.eks. fravænner 2 grise mere per årsso, så reduceres klimaaftrykket 2,4 kg CO2e per fravænnet gris. Tilsvarende hvis foderforbruget reduceres 0,1 FEsv per gris, så falder klimaaftrykket 3,3 kg CO2e per smågris, og 6,8 kg CO2e per slagtegris, jf. tabel 6.
Dødeligheden påvirker tilsvarende klimaaftrykket. Reduceres dødeligheden 1 %-point, så reduceres klimaaftrykket 0,5 kg CO2e per smågris og 2 kg CO2e per slagtegris.
Tabel 6. Nøgletal for effektivitetsfremgang i forhold til emission af klimagasser.
Beregnet på grundlag af landsgennemsnit 2019 |
Fray, Pattegris (6,5 kg) |
Smågris (6,5-31 kg) |
Slagtegris (31-116,5 kg) (89 kg sl. vægt) |
Effekt: + 2 grise/årsso kg CO2e/gris |
-2,4 |
|
|
Effekt: -100 FEso/årsso kg CO2e/gris |
-1,9 |
|
|
Effekt: -0,1 FEsv/kg tilvækst, kg CO2e/gris |
|
-3,3 |
-6,8 |
Effekt: -1 pct. point døde |
|
-0,5 |
-2 |
Tabel 7 viser afledte effekter af reduceret foderforbrug ved produktion af slagtegrise.
Tabel 7. Afledte effekter sfa., at foderforbruget reduceres 0,1 FEsv per slagtegris.
Effekter af reduceret foderforbrug pga. landsgennemsnit 2019
|
Reduktion kg CO2e/gris
|
Slagtegris (31-116,5 kg): -0,1 FEsv/kg tilvækst = 8,4 FEsv/gris
|
-4,5
|
Afledt effekt sfa. reduceret metanemission fra fordøjelsesprocessen
|
-0,4
|
Afledt effekt sfa. reduceret emission af metan fra udskilt gylle
|
-1,3
|
Afledt effekt sfa. reduceret emission af lattergas
|
-0,6
|
Samlet reduktion, når foderforbruget reduceres 0,1 FEsv/kg tilvækst
|
-6,8
|
Dansk elproduktion var rekord lav i 2020
Vind og sol mv. fortrænger år for år flere og flere fossile brændsler, hvilket er årsag til et løbende fald i CO2-udledningen.
I 2020 bestod en gennemsnitlig dansk kilowatttime af 45 % vind, 4 % sol, 10 % vandkraft og 13 % biobrændsler, jf. figur 9. Det er den grønneste sammensætning nogensinde, og det kan ses på den rekordlave værdi for CO2-intensiteten ved forbrug af en gennemsnitlig dansk kilowatt-time, der i 2020 var 122 g/kWh. Det er et fald på 15 % i forhold til 2019.
Figur 9. Sammensætning af en gennemsnitlig kilowatttime i en dansk stikkontakt i 2020 (kilde: ENERGINET).
Figur 10 viser den samlede udvikling siden 1990 med hensyn til gram CO2e/kWh samt den forventede udvikling frem mod 2030.
Figur 10. Danske elproducenter udleder år for år mindre og mindre CO2 (kilde: ENERGINET).