Den brede forståelse af ordet ”Bæredygtighed” omfatter både en social, økonomisk og miljømæssig dimension. Eller mere populært udtrykt – så handler det om, at vi giver jorden videre til næste generation i lige så god stand, som vi selv overtog den – altså at vi skal passe på vores jordklode.
Det følgende beskriver og omtaler alene den miljømæssige bæredygtighed i dansk griseproduktion.
I det daglige handler de fleste landmænd bæredygtigt uden at tænke over det. Det er via husdyravl samt brug af nye og bedre kornsorter, det er når næringsstoffer i husdyrgødningen tilbageføres som gødning på markerne – eller når der indføres ny viden og teknologi, som gør, at vi løbende producerer mere for mindre. Fokus er løbende at forbedre sig. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for bundlinjen hos den enkelte landmand.
Danmark er blandt de mest miljøeffektive, når det handler om produktion af grisekød. Som vist i figur 1, er udskillelsen af både kvælstof og fosfor siden 1985 halveret for hvert kg produceret grisekød, mens ammoniaktabet fra stalde og gødningsopbevaring er faldet hele 76 %.
Over de seneste 20 år har især to biologiske teknologier bidraget væsentligt til et stort fald i emission af ammoniak fra vores grisestalde.
Siden slut 80’erne har det været almindeligt at iblande aminosyrer i foder til grise, for på den måde at opnå et mere balanceret sammensat foder, hvor dagens grisefoder indeholder minder sojaskrå end tidligere.
Helt konkret, så indeholder et foder i dag ca. 148 gram protein pr. foderenhed, mens det i slut 80’erne var helt oppe på ca. 185 gram protein.
Beregnes alene som effekt af iblandet aminosyrer, så har dagens produktionsgris 36 procentenheder lavere ammoniaktab når den tildeles et 2019-foder end hvis samme gris fik tildelt et typisk foder fra slut 80’erne.
Vi har i mange år avlet for højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse hos vores slagtegrise.
Set over en 20-årig udviklingsperiode, så spiser en 2019 gris 17 kg mindre foder end en 1999 gris – for at nå samme 70 kg tilvækst i vækstperioden 30-100 kg.
17 kg mindre foder per gris svarer til 15-20 procentenheder lavere ammoniaktab, som skyldes en løbende udvikling i avlen kombineret med en generel bedre sundhed i besætningerne.
Disse to oversete biologiske miljøteknologier har samlet set end halveret ammoniaktabet per gris gennem de seneste godt 20 år.
Avl for højere tilvækst og forbedret foderudnyttelse samt avl for flere fødte grise pr. kuld har ligeledes yderligere bidraget til den positive udvikling. Men også skift fra fast gødning + ajle til gyllebaserede staldsystemer har tilsvarende reduceret ammoniaktabet.
Med hensyn til fosfor har en udbredt brug af enzymet ”fytase” bevirket at udskillelsen af fosfor pr. gris er halveret over de seneste 30 år.
Det er bæredygtig udvikling som følge af både avlsarbejde og brug af moderne teknologier for derved at kunne producere mere med brug af færre ressourcer.Fra midten af 1960’erne og frem til 1985 blev forbruget af handelsgødning mere end fordoblet. Det var i en periode, hvor man i jagten på øgede udbytter ofte undlod at medregne den kvælstofværdi, som var i den udbragte husdyrgødning, hvilket på det tidspunkt ikke blev betragtet som et problem.
Men i første halvdel af 1980’erne kom der fokus på landbrugets brug af kvælstof. I 1985 vedtog folketinget en NPO-handlingsplan med krav om bl.a. en opbevaringskapacitet af gylle i op til seks måneder. Desuden blev det forbudt at køre gylle ud på marker uden plantevækst i perioden fra høst til 15. oktober.
I efteråret 1986 blev der målt et stort iltsvind i flere kystområder, hvilket medførte en voldsom diskussion om landbrugets negative påvirkning af miljøet. Enden på historien blev, at folketinget i 1987 vedtog Vandmiljøplan I, og som siden er efterfulgt af både Vandmiljøplan II i 1998 og Vandmiljøplan III i 2004.
De forskellige handlingsplaner har løbende skærpet kravet til udnyttelse af husdyrgødning i planteproduktionen. Tidligere var der en formodet udnyttelse af det samlede kvælstofindhold i husdyrgødningen på cirka 15 %, mens udnyttelseskravet i gødningsplanerne ved seneste skærpelse pr. 1. august 2020 blev yderlig hævet fra 75 procent til at 80 procent af kvælstofindholdet i svinegylle.
Som vist i figur 3, skete der en halvering i forbruget af handelsgødning i perioden 1985-2001. De meget restriktive krav bevirkede, at det i mange år kun var muligt at tildele gødning svarende til cirka 85 % af det økonomiske optimum. Følgevirkningen blev ikke kun lavere udbytte, men også et faldende proteinindhold i korn svarende til 1-2 procentenheder.
I 2015 vedtog folketinget en ny landbrugspakke, som tillod højere gødskningsnormer på de dyrkede arealer. Det betød, at forbruget af handelsgødning steg 25.000-30.000 ton i perioden 2015- 2019, jf. figur 3.
Figur 3. Forbrug af gødning i dansk landbrug 1985-2019
Figur 4. Klimanormaliseret kvælstofudledning (kalenderår: 1990-2017)
Kilde: NOVANA, Vandmiljø og naturtilstand 2017, Aarhus Universitet, rapport nr. 309, 2019 (Der er anvendt fejlagtige analyser til beregning af kvælstofudledning for årene 2008-2014. AU arbejder på at korrigere tallene).
I dag er bæredygtig fødevareproduktion, og det at landbrugserhvervet handler miljø- og klimavenligt, i fokus hos både de store supermarkedskæder, internationale fødevarevirksomheder, landbrugserhvervet, politikerne, medierne m.fl.
Fra store erhvervskunder møder virksomhederne tilsvarende øget krav til dokumentation af både fødevaresikkerhed, sporbarhed, bæredygtighed, herunder klimaaftryk. Det er dokumentationskrav, som er på vej ud i den enkelte landbrugsbedrift og til den måde vi producerer råvarer til slagterier, mejerier mv.
Det er vigtigt, at vi som landbrugserhverv får et fælles sprog om bæredygtighed, og den måde vi bliver målt på, når vi afrapporter erhvervets bæredygtige udvikling. Her er det vigtigt, at de enkelte landbrug tør udfordre hinanden og skabe en bæredygtig læring af sine kollegaer. Og ikke mindst at sikre åbenhed og gennemsigtighed i erhvervet – med andre ord at skabe en ny fortælling, der er værd at lytte til.
Klimagasser er en gruppe af luftarter, som omfatter kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O) m.fl. Øges koncentrationen af disse luftarter i atmosfæren, får det samlet set jordens temperatur til at stige, og dermed ændres klimaet på jorden.
Når vi producerer fødevarer i form af mælk, kød, korn mv., udledes f.eks. metan i form af bøvs fra mave- og tarmgas, når husdyrene fordøjer foderet, samt når husdyrgødningen opbevares i stalde og gødningslagre.
Figur 5. Landbrugets emission af klimagasser skyldes først og fremmest emission af lattergas fra de dyrkede arealer (1 kg N2O = 298 kg CO2e) samt metan i form af bøvs fra mave- og tarmgas, når husdyrene fordøjer foderet samt under opbevaring af husdyrgødning i stalde og gødningslagre (1 kg CH4 = 25 kg CO2e). Emission af CO2 som følge af landbrugets energiforbrug (brændstof og el) udgør kun cirka 10 % af landbrugets samlede officielle klimaaftryk. Derudover er der også en direkte emission af CO2 fra drænede humusrige lavbundsarealer, men denne emission indregnes p.t. ikke i landbrugets officielle klimaaftryk. Disse lavbundsarealer udgør op mod 170.000 hektar.
For at dyrke korn på landbrugsjorden, er der behov for at tildele kvælstof i form af husdyrgødning eller handelsgødning for ikke at udpine jorden. En negativ sideeffekt af det tildelte kvælstof er, at der i jorden via biologiske processer sker dannelse af lattergas, som er en meget potent klimagas. Modsat binder planterne også kuldioxid via fotosyntese, hvilket samtidig er en del af klimaløsningen.
Figur 6 viser den relative fordeling af klimaaftryk, når vi i Danmark producer en gris fra fødsel til slagtning.
Figur 6. Relativ fordeling afklimaaftryk for at producere en gris fra fødsel til slagtning (tal for pattegris er inklusiv sohold).
Produktion af foder på de dyrkede landbrugsarealer er en af de store kilder til emission af drivhusgasser ved animalsk fødevareproduktion. Som vist i figur 7 er foder fra de dyrkede arealer årsag til 67 % af det samlede klimaaftryk fra griseproduktionen i landmandsledet, før grisene leveres til slagtning. Det skyldes en negativ sideeffekt af at tildele kvælstof på arealerne, hvor der som følge af biologiske processer i jorden dannes lattergas (lattergas i jord dannes via nitrifikation af ammonium til nitrat eller ved denitrifikation af nitrat til frit kvælstof).
Der er flere veje til at reducere klimaaftrykket på grise. Tiltag som f.eks. øget produktivitet, valg af foderråvarer, hyppig udslusning af gylle i stalde til slagtegrise samt bioforgasning af gylle kan umiddelbart iværksættes på mange bedrifter. Andre virkemidler som f.eks. staldforsuring eller gyllekøling er stort set kun mulig i nye stalde, eller når en stald totalrenoveres. Luftrensning anvendes i stor udstrækning som ammoniakreducerende tiltag, men har mindre betydning for emission af klimagasser.
Det følgende beskriver en række virkemidler til reduktion af grisens klimaaftryk - læs også mere i notat 2118 ”Virkemidler til klimareduktion på grisebedrifter”.
Figur 7. Det er først og fremmest foder fra de dyrkede marker, som grisene spiser og dernæst emission af metan fra den opbevarede husdyrgødning, som er hovedkilde til emission af klimagasser ved produktion af grisekød. Som vist vil en ændret håndtering af husdyrgødning i stalde og gødningslagre kunne reducere emissionen af metan. Bemærk, at det direkte energiforbrug i stalden kun har ansvar for en mindre del af klimaftrykket.
Foder fra de dyrkede marker udgør op mod 67 % af grisens samlede klimaaftryk i landmandsleddet, og det er dermed relativt den største emissionskilde.
Hver foderråvare har et forskelligt klimaaftryk, og det er nu muligt at beregne en foderblandings samlede klimaaftryk.
I tabel 1 er vist eksempler på hvordan man kan klimaoptimere en foderblanding til slagtegrise. Her er for hver foderråvare beregnet et klimaaftryk for henholdsvis uden et bidrag fra en eventuel ændret arealanvendelse (LUC: land use change) samt et emissionstal, som inkluderer ændret arealanvendelse (DLUC: direct land use change). For DLUC er indregnet et klimabidrag som følge af fældet regnskov, hvilket bl.a. indgår i sojaskråens klimabidrag.
Tabel 1. Eksempler på foderblandinger med forskellige klimaaftryk.
| Blanding | Standard | 10% rapskage | Svinefedt |
20% hestebønne 10% solsikke |
20% hestebønne 10% rapskage |
| Korn/min. forblanding | 80,5 |
75,8 |
80,5 | 69,3 | 66,7 |
| Sojaskrå | 10,0 | ||||
| Solsikkeskrå | 16,7 | 13,4 | 16,7 | 3,3 | |
| Rapskager | 10,0 | 10,0 | |||
| Hestebønner | 20,0 | 20,0 | |||
| Palmeolie | 0,8 | 0,8 | |||
| Fedt | 0,8 | 0,7 | |||
| kg CO2e/FEsy uden LUC | 0,47 | 0,46 | 0,43 | 0,41 | 0,37 |
| kg CO2e/FEsy inkl. DLUC | 1,16 | 1,03 | 1,11 | 0,5 | 0,58 |
| Relativ pris | 100 | 102 | 100 | 99 | 101 |
| Proteinandel af samlet foder, % | 18,7 | 23,3 | 18,7 | 30,0 | 33,3 |
En slagtegris æder i gennemsnit 230 foderenheder i vækstperioden 30-115 kg. En standard foderblanding til slagtegrise er dermed årsag til et klimaaftryk på 108 kg CO2e uden LUC og 267 kg CO2e inkl. DLUC. Vælges i stedet en blanding med 20 % hestebønner, 10 % rapskage og 3,3 % sojaskrå (sojaskråandel reduceres 80 %), så reduceres foderets klimaaftryk til 85 kg CO2e uden LUC og 133 kg CO2e inkl. DLUC. Det svarer til, at blandingens CO2e aftryk reduceres 21 % uden DLUC og 50 % når DLUC er medregnet. Der er således et stort potentiale for at reducere foderets klimaaftryk i fremtiden ved valg af foderråvarer.
Tilsvarende har palmeolie har et stort klimabidrag og hvis man blot udskifter 0,8 % palmeolie med f.eks. rapsolie eller fedt, så falder foderets klimaaftryk med 8,5 %.
Det er muligt at mindske klimapåvirkningen fra grisestalde ved f.eks. at praktisere hyppig gylleudslusning. Kort fortalt betyder det, at gyllen fra stalden overflyttes hurtigere til en gylletank. I stedet for at der typisk udsluses gylle hver femte til sjette uge, er det i mange slagtegrisestalde muligt at udsluse gyllen en gang om ugen. Den gennemsnitlige temperatur i gylletanke er lavere end inde i stalden, hvilket bevirker at der udskilles mindre metan fra gyllen. Det er selvfølgelig ikke gratis og vurderes at ville koste erhvervet 25-35 mio. kr. årligt som følge af ekstra arbejdsforbrug til træk af gyllepropper.
Leveres gyllen samtidig til et biogasanlæg, så har frisk gylle langt højere forgasningspotentiale end gammel gylle, hvor meget af metanen allerede er dannet under opbevaring i gyllekummerne. Udslusning af gyllen kan både foretages automatisk og manuelt, men det skal kunne dokumenteres, hvor ofte gyllen udsluses.
Tabel 2 viser effekt af hyppig udslusning af gylle, men det skal bemærkes, at der er tale om teoretiske emissionsberegninger for tab af metan. Der er igangsat nye forsøg som forventes at kunne dokumentere de faktiske emissioner, i både stalde og gødningslagre afhængig af om der praktiseres hyppig udslusning, gyllekøling, staldforsuring mv. Det betyder også, at de teoretisk beregnede emissionsværdier skal forventes justeret efterhånden som der skabes ny dokumentation af emissionerne.
Tabel 2. Reduktionseffekt af hyppig udslusning (én gang pr. uge)
| Virkemiddel | Klimaeffekt1 |
| Hyppig udslusning af gylle | 9 kg CO2e/ton grisegylle |
| Hyppig udslusning til biogas | 22 kg CO2e/ton grisegylle |
Fra 1. januar 2023 vil der efter alt at dømme blive indført krav om hyppig udslusning af gylle fra danske grisestalde. Formålet er at mindske metanudledningen fra gyllen i stalden. SEGES Innovations forskning viser, at ugentlig udslusning fremfor månedlig udslusning mindsker metanudledningen med cirka 45 procent.
Den endelige bekendtgørelse for hyppig udslusning er endnu ikke på plads, men det overvejende sandsynlige er, at de kommende krav blandt andet er, at:
Der skal foretages ugentlig udslusning fra alle slagtegrisestalde – udslusningen skal dokumenteres med en logbog.
Nye stalde projekteret efter 1. januar 2023 skal have automatisk udslusning med logningssystem; det gælder også drægtigheds-, fare-, og smågrisestalde.
Kontrol af den hyppige udslusning vil ligge i kommunalt regi.
Se 3 landmænds bud på, hvordan de lever op til de kommende krav om hyppigere udslusning af gylle fra stalden.
Når gylle leveres til et biogasanlæg, omdannes en del af tørstoffet til metan via bioforgasning. Mange biogasanlæg opgraderer metanen, så det kan sendes ud i naturgasnettet som erstatning for naturgas. Derudover produceres der også el og varme på mange biogasanlæg. Den producerede metangas erstatter dermed de fossile brændstoffer. Den gylle, der kommer retur fra biogasanlægget, indeholder mindre organisk materiale end ubehandlet gylle. Det reducerer emissionen af metan og lattergas, når den bioforgassede gylle efterfølgende opbevares i en gyllebeholder.
Bioforgasset gylle har en lavere lugtemission end ubehandlet gylle, idet afgasning reducerer gyllens indhold af ildelugtende organiske komponenter. Som vist i tabel 3, er der på bedriftsniveau stor effekt af hyppig gylleudslusning, hvis frisk gylle hurtigt leveres til bioforgasning.
Tabel 3. Reduktionseffekt af bioforgasning på grisebedriftens klimaaftryk.
|
|
Biogas med almindelig udslusning, kg CO2e pr. gris |
Biogas med hyppig udslusning, kg CO2e pr. gris |
|
Soens andel fordelt på en fravænningsgris1) |
1,7 |
5,2 |
|
Smågris 7-31 kg1) |
1,3 |
4,1 |
|
Slagtegris, 31-116,5 kg levende vægt1) |
5,5 |
17,1 |
Gyllekøling er en teknologi, som er udviklet til reduktion af ammoniaktab ved at afkøle gyllen under spaltegulvet. Ammoniaktab er en indirekte kilde til emission af lattergas, når ammoniak efterfølgende igen afsættes på landjorder, og derfor vil en ammoniakreduktion også indirekte reducere tabet af lattergas i jorden. En lavere gylletemperatur hæmmer den bakterielle omsætning i gyllen, hvilket medfører et lavere metantabet i stalden.
Køling af grisegylle medfører efterfølgende øget metanemission i gyllebeholderen, som skal medregnes i forhold til den reduktionseffekt, der er opnået inde i stalden. Hvis varmen fra gyllen anvendes til at fortrænge anden fossil varmekilde, øges nettoeffekten. Hvis der køles med 10 W/m2 er der en klimaeffekt på 6,2 kg CO2e pr. ton gylle (her er ikke modregnet CO2 fra den strøm, der er anvendt), jf. tabel 4. Klimaeffekten forudsætter dermed, at den genvundne varme udnyttes i en grad, der svarer til CO2 emission fra den varmekilde, som erstattes.
Tabel 4. Reduktionseffekt af gyllekøling.
| Køleffekt med 10 W/m2~ 6,2 kg CO2e pr. ton gylle | Gyllekøling, kg CO2e pr. gris |
| Soens andel fordelt på fravænningsgris | 1,0 |
| Smågris 7-31 kg | 0,8 |
| Slagtegris, 31-116,5 kg levende vægt | 3,4 |
I perioden 1990 til 2020 har det danske avlsprogram fokuseret på løbende at øge den daglige tilvækst, øge kødprocenten, reducere foderforbruget, øge antallet af fravænnede grise per kuld, reducere dødelighed mv. Desuden er både sundhedsniveauet og management tilsvarende forbedret i perioden.
I tabel 5 er samlet foderdata i perioden 1990-2020 fra de årlige opgørelser af produktionsresultater indsamlet fra en række produktionsbesætninger. Disse data er grundlag for de gennemsnitlige nationale produktivitets- og nøgletal for so-, smågrise- og slagtesvinebesætninger.
Tabel 5. Udvikling i foderforbrug som følge af avl, bedre sundhed mv. 1990-2020
| Udvikling i foderforbrug for at producere en 115 kg gris | 1990 | 2005 | 2020 |
| FE per produceret pattegris1 | 68,9 | 57,4 | 44,7 |
| FE per produceret 30 kg smågris | 49,7 | 47,0 | 43,0 |
| FE per produceret slagtegris (30-115 kg) | 270,3 | 250,8 | 225,3 |
| I alt FE per gris produceret fra fødsel til 115 kg | 388,9 | 355,2 | 313 |
| Samlet besparelse i FE/gris | - | -33,7 | -75,9 |
Som vist i figur 8 blev der i 1990 anvendt 388,9 foderenheder for at producere en slagtegris på 115 kg, mens der i 2020 kun blev anvendt 313 foderenheder. De seneste 30 års avlsarbejde, bedre sundhed og bedre produktionsforhold har bidraget til, at der i 2020 bruges 75,9 foderenheder mindre foder for at producere en gris fra fødsel til 115 kg end for 30 år siden (reduktion på 19,5 %). Det svarer til, at arealbehovet til foderproduktion her i 2020 er 170.000 ha mindre (ved et udbytte på 8.000 FE/ha), end arealbehovet i 1990, ved en årlig produktion af 18 mio. slagtesvin i Danmark.
Figur 8. Udvikling i foderforbrug opdelt per dyregruppe for perioden 1990-2020 for at producere en gris fra fødsel til slagtning ved en levendevægt på 115 kg.
Figur 9. Indekseret udvikling i foderforbrug for at producere en gris fra fødsel til slagtning for perioden 1990-2020, når udvikling i fodereffektivitet er opdelt på én fravænnet pattegrise, smågrise og slagtesvin.
Enhver form for ressourcebesparelse har en positiv effekt på klimaaftryk, miljø, arealudnyttelse, økonomi mv. Hvis soholdet f.eks. fravænner 2 grise mere per årsso, så reduceres klimaaftrykket 2,4 kg CO2e per fravænnet gris. Tilsvarende hvis foderforbruget reduceres 0,1 FEsv per gris, så falder klimaaftrykket 3,3 kg CO2e per smågris, og 6,8 kg CO2e per slagtegris, jf. tabel 6.
Dødeligheden påvirker tilsvarende klimaaftrykket. Reduceres dødeligheden 1 %-point, så reduceres klimaaftrykket 0,5 kg CO2e per smågris og 2 kg CO2e per slagtegris.
Tabel 6. Nøgletal for effektivitetsfremgang i forhold til emission af klimagasser.
| Beregnet på grundlag af landsgennemsnit 2019 | Fray, Pattegris (6,5 kg) | Smågris (6,5-31 kg) | Slagtegris (31-116,5 kg) (89 kg sl. vægt) |
| Effekt: + 2 grise/årsso kg CO2e/gris | -2,4 | ||
| Effekt: -100 FEso/årsso kg CO2e/gris | -1,9 | ||
| Effekt: -0,1 FEsv/kg tilvækst, kg CO2e/gris | -3,3 | -6,8 | |
| Effekt: -1 pct. point døde | -0,5 | -2 |
Tabel 7 viser afledte effekter af reduceret foderforbrug ved produktion af slagtegrise.
Tabel 7. Afledte effekter sfa., at foderforbruget reduceres 0,1 FEsv per slagtegris.
|
Effekter af reduceret foderforbrug pga. landsgennemsnit 2019 |
Reduktion kg CO2e/gris |
|
Slagtegris (31-116,5 kg): -0,1 FEsv/kg tilvækst = 8,4 FEsv/gris |
-4,5 |
|
Afledt effekt sfa. reduceret metanemission fra fordøjelsesprocessen |
-0,4 |
|
Afledt effekt sfa. reduceret emission af metan fra udskilt gylle |
-1,3 |
|
Afledt effekt sfa. reduceret emission af lattergas |
-0,6 |
|
Samlet reduktion, når foderforbruget reduceres 0,1 FEsv/kg tilvækst |
-6,8 |
Vind og sol mv. fortrænger år for år flere og flere fossile brændsler, hvilket er årsag til et løbende fald i CO2-udledningen.
I 2020 bestod en gennemsnitlig dansk kilowatttime af 45 % vind, 4 % sol, 10 % vandkraft og 13 % biobrændsler, jf. figur 9. Det er den grønneste sammensætning nogensinde, og det kan ses på den rekordlave værdi for CO2-intensiteten ved forbrug af en gennemsnitlig dansk kilowatt-time, der i 2020 var 122 g/kWh. Det er et fald på 15 % i forhold til 2019.
Figur 9. Sammensætning af en gennemsnitlig kilowatttime i en dansk stikkontakt i 2020 (kilde: ENERGINET).
Figur 10 viser den samlede udvikling siden 1990 med hensyn til gram CO2e/kWh samt den forventede udvikling frem mod 2030.
Figur 10. Danske elproducenter udleder år for år mindre og mindre CO2 (kilde: ENERGINET).
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 26-09-2023
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/Baeredygtighed
