Produktionskoncept Slagtesvin kombinerer en række krav og anbefalinger med løbende og elektronisk overvågning og produktionsrådgivning. Konceptet er udviklet til brug i de mest almindelige slagtesvineproduktioner.
Krav og tiltag i de deltagende besætninger
Der stilles krav til de deltagende besætninger gennem en liste af krav og tiltag, der detaljeret beskriver hvad der skal gennemføres for at opnå top produktionsresultater. De krav som besætningen ikke opfylder før start, implementeres for at følge produktionskonceptet.
Nedenstående figur viser den driftsmæssige inddeling af deltagende besætninger. Indenfor hvert afsnit findes en række krav og tiltag, som er relevante i de forskellige staldafsnit.
Produktionsovervågning
I besætningerne laves løbende en elektronisk overvågning, således at der dannes nøgletal med fokus på forskellige dele af produktionen. Samtidig sikres det, at resultaterne bruges aktivt i besætningerne til at forbedre produktiviteten. Dette kan eksempelvis være forbedret pasning, fodring eller sundhed ved grisene.
Figuren viser hvilke data indsamle. Efter indkøring forventes det at ejer og ansatte indsender de relevante data.
Rådgivning
For at sikre, at relevante faglige krav og tiltag i produktionskonceptet implementeres i besætningen, gennemføres et startbesøg ved opstart. Fokus er på, hvordan krav og tiltag bedst kan implementeres i den aktuelle besætning. Ved afslutning af mødet prioriteres, hvilke 5 tiltag der gør den største forskel lige nu, og dermed skal gennemføres først.
Der gennemføres løbende opfølgningsbesøg med rådgiveren, og her følges op på, om tiltag er implementeret og virker som forventet. Ved opfølgning kan tilføjes yderligere tiltag, hvis der indtræffer hændelser, som kræver ændrede krav til producenten. Ved hvert besøg prioriteres, hvilke 5 tiltag der er vigtigst lige nu. En gang årligt afholdes et statusmøde, hvor hele listen af krav og tiltag gennemgås for at sikre at alle detaljer udføres.