I forbindelse med tidligere kampagner med fokus på øget so-overlevelse har beregninger vist, at for hvert procentpoint sodødeligheden reduceres, kan der tjenes 50 kr./årsso.
I en besætning med 1.000 årssøer, som har 14 % sodødelighed, vil dækningsbidraget hæves op til 250.000 kr. om året ved at reducere sodødeligheden til 9 %, som er branchens målsætning.
Frivillig udskiftning
I besætninger med en høj so-overlevelse er der mulighed for at udsætte søer, når de ikke længere vurderes produktive. I besætninger med høj sodødelighed, hvor en stor gruppe af søer aflives eller dør akut, er det langt sværere at gennemføre en optimal udskiftning af søerne.
I de bedste besætninger slagtes minimum 80 % af de udsatte søer, og dette niveau bør tilstræbes. Det giver god mulighed for at udsætte de rigtige søer ved fravænning og dermed sikre, at holdstørrelsen bliver så ens som muligt.
Udskiftningsprocent
Normalt ligger andelen af 1. kuldssøer på 20-25 %, hvilket svarer til en årlig udskiftning på 45-55 %. Der bør sigtes efter at udsætte 5-10 % af søerne for hvert kuldnummer. Det er derfor vigtigt, at der er det rigtige antal løbeklare polte klar hver uge. Disse polte skal erstatte ældre søer, der ikke længere er produktive (lav kuldstørrelse, dårlige moderegenskaber).
Levendefødte grise i en gennemsnitsbesætning
I en gennemsnitsbesætning får 4. og 5. kuldssøerne flest levendefødte grise pr. kuld, og en 8. kuldsso får flere grise end en 1. kuldsso.
Figur 2. Det højeste antal levendefødte grise pr. kuld
Udskiftningsstrategien påvirker produktionsøkonomien i en besætning, da en høj udskiftning øger omkostningerne til indkøb og opvækst af nye avlsdyr. Hvis alle søer udsættes f.eks. efter 1. kuld, er DB pr. årsso cirka 1.000 kr. Hvis alle søer derimod udsættes efter 4. kuld, er DB pr. årsso cirka 4.000 kr.
Figur 3. DB pr. årsso ved konsekvent udsætning af alle søerne ved et given kuldnummer
Anbefaling til kriterier for udsætning af søer
Der er ingen eksakt anbefaling på det optimale antal kuld, en so bør have, inden de konsekvent udsættes, men følgende regler kan bruges:
- 1. kuldssøer: Må aldrig udsættes på grund af kuldstørrelse eller fravænningsresultater, men kun på eksteriør eller fertilitet.
- 2.-4. kuldssøer: Soen skal have to dårlige farings- eller fravænningsresultater (må godt være en af hver), før den udsættes.
- 5.-12. kuldssøer: Søer med de dårligste farings- eller fravænningsresultater i holdet skal udsættes.
Ved fravænning vurderes, hvilke søer der skal udsættes på grund af alder, lav kuldstørrelse eller ringe moderegenskaber. Fravænnede søer, som har været i sygesti før faring, har haft skuldersår eller har dårlige ben, så de forventes at have svært ved at klare sig i løsdrift, skal ligeledes udsættes direkte ved fravænning.