12. februar 2013

Erfaring Nr. 1301

Renovering af drægtighedsstald fra opstaldning i boks til løsdrift med Forenklet Opti-Sti

En Forenklet Opti-Sti er en yderst realistisk og funktionel stiudformning i forbindelse med renovering fra drægtige søer i boks til et løsdriftssystem. De største udfordringer er at sikre et attraktivt, tørt leje med strøelse og skridsikre gulve.

En Forenklet Opti-Sti er en yderst realistisk og funktionel stiudformning i forbindelse med renovering fra opstaldning af drægtige søer i boks til et løsdriftssystem. De største udfordringer er at sikre et attraktivt, tørt leje med strøelse og skridsikre gulve.

Placering af lejet henholdsvis i den ene ende af stien eller i hele stiens længde blev testet og kunne fungere tilfredsstillende. Dette var dog under forudsætning af, at der blev etableret attraktive liggepladser til søerne.

Det kan dog være vanskeligt på forhånd at afgøre, hvor søerne vil henholdsvis ligge og gøde. Det må derfor ikke være praktiske forhold omkring fx halmtildeling, der er bestemmende for, hvor lejet placeres.

Uanset placering af leje skal det være trækfrit og med mange liggemuligheder. Ud fra erfaringerne anbefales reddekasser der er 3-3,5 m bredde og med liggevægge, der er cirka 45 cm høje og cirka 2 m lange. For at sikre halm i alle lejer kan der anvendes én halmhæk pr. redekasse.

For at tilpasse fuldspaltegulv til fast eller drænet gulv i lejerne blev to forskellige typer af spaltelukkere anvendt (Hyldgaard Trading og Schippers). Begge fungerede tilfredsstillende i relation til holdbarhed.

I forbindelse med renovering af eksisterende stalde kan der være områder i aktivitetsområdet med fast gulv. For at gøre dette skridsikkert kan rilning af gulve og overbrusning anbefales. Endvidere vil gødningslemme i gødearealet med spaltegulv give mulighed for, at våd halm og gødningsrester løbende kan fjernes fra stien og ikke slæbes op i redekasserne.

TILSKUD

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr. 065-400770 samt journalnr.: 3663-D09-00368.

 Støtte fra Fødevareministeriet og EU


Institution: Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Lisbeth Ulrich Hansen

Udgivet: 12. februar 2013

Dyregruppe: Søer

Fagområde: Stalde og Miljø