Diarré hos økologiske smågrise

Det har ved hjælp af indsættelse i rengjorte stier, tørt og lunt leje, fokus på de mindste grise og foderet tilpasset disse samt restriktiv fodring, været muligt at reducere forekomsten af diarré ved økologiske smågrise i to økologiske besætninger, hvilket var projektets formål.

Optimering af management, nærmiljø og fodersammensætning reducerede forekomsten af diarré ved smågrisene. Andelen af smågrise med normal afføring steg fra 64 % til 82 % i besætning 1 og fra 52 % til 81 % i besætning 2.

Stabil fodersammensætning var afgørende for, at grisene klarede fravænningen uden diarréproblemer. Dette er specielt vigtigt i den økologiske produktion, da proteinindholdet i foderet og mængden af ukrudtsfrø let bliver så højt, at det udgør en væsentlig risikofaktor for diarré. Store udsving i råproteinindholdet i foderet og et højt indhold af ukrudtsfrø i besætning 2 blev vurderet som en udløsende faktor for udbrud af diarré ved smågrisene.

I besætning 1 blev der efter optimet management sat ind med vaccination imod PCV2 og Lawsonia af pattegrise i faremarken. Vaccination medførte ikke en yderligere reduktion af diarré i besætningen, men foderforbruget blev reduceret med 4,62 FEsv/gris jf. E.-kontrollen, og dødeligheden faldt med 1,3 procentpoint i smågriseperioden (13-30 kg). Efter betalt vaccine sikrede bedre management og vaccination en merindtjening på 20,5 kr./gris.

I besætning 2 faldt foderforbruget i smågriseperioden med 0,32 FEsv/ kg tilvækst svarende til 26 kr./ gris, mens dødeligheden faldt med 3,8 % svarende til 33 kr./ gris ved sammenligning af før og efter. Opgørelsen i besætning 2 var mere usikker, da der i efterperioden kun indgik produktionsresultater for ét kvartal. Ved halvårlig sammenligning mellem før og efter var foderforbruget reduceret med 0,05 FEsv/ kg tilvækst, og dødeligheden var reduceret 3,1 %. I alt svarende til en merindtjening på 30 kr./gris.

Det blev vist i projektet, at iværksættelse af flere tiltag samtidig gav en samlet forbedring. Vaccination på det rigtige tidspunkt i faremarken blev vurderet til at have haft den største effekt, men vaccinen forventes ikke at have denne positive effekt, hvis forholdene efter fravænning ikke er tilpasset grisenes behov.

Det var ikke muligt at kvantificere de enkelte tiltags betydning for diarréfrekvensen i de to besætninger, men de enkelte tiltag var hver især nødvendige i samspillet om at bidrage positivt til grisens vækst og trivsel.