Årsager til halthed hos løsgående drægtige søer blev undersøgt i to sohold, hvor der var høj forekomst af halte søer ved indsættelse i drægtighedsstalden (8-9 %). Halte søer blev fulgt og vurderet ugentligt, og 42 søer med langvarige forløb af halthed blev udvalgt til obduktion. I den ene besætning var det klovproblemer, der var årsag til de fleste af søerne med kronisk halthed, mens ben- og ledskader var den hyppigste årsag i den anden besætning. Undersøgelsen viser, at der er en bred vifte af årsager til halthed, og at det må forventes, at der er store forskelle på årsager til halthed mellem besætninger. Derfor er det vigtigt at obducere en stikprøve af halte søer, hvis et besætningsproblem skal afklares.
Undersøgelsen omfattede aflivning og obduktion af i alt 42 søer. Som gennemsnit for de to besætninger havde 40 procent af de obducerede søer kroniske ledforandringer, hvor der var slid og/eller forvoksning af ledbrusk, og 29 % af de obducerede søer havde forskellige typer af ledbetændelse og/eller knoglebetændelse, som oftest var i et kronisk stadium. Endelig var der 21 %, hvor årsagen til halthed var klovskader eller klovbetændelse. For de resterende ca. 9 % kunne der ikke fastslås en årsag til haltheden. De halte søer havde en rektaltemperatur på 38,2 °C i gennemsnit (36,4 °C- 39,3 °C). Der var således ingen af søerne, der havde tegn på feber.
I praksis er det sjældent, at der bliver sendt søer til obduktion på Laboratorium for Svinesygdomme for at få opklaret årsagen til halthed. Den praktiserende dyrlæge kan ikke forventes at give en lige så præcis diagnose, som en obduktion vil give. Besætningsdyrlægens fordel var at kunne se, hvordan dyret bevægede sig, og dermed få et godt indtryk af, hvor meget tilstanden påvirkede dyret. I denne undersøgelse vurderede besætningernes dyrlæger søerne kort før aflivning. De fandt, at halthederne skyldtes kroniske ledlidelser i 39 % af tilfældene, klovlidelser i 24 % og traumer hos 19 % af de halte søer. I ca. 50 % af tilfældene fik soen samme diagnose ved dyrlægens undersøgelse og ved obduktionen. Kun ved ledbetændelse og klovskader var der god overensstemmelse mellem diagnosen på det levende dyr og obduktionsfundet.
Vurdering af halthed kræver oplæring, og det kræver, at man sætter tid af til at gå søerne igennem. Korrekt vurdering af søer med kroniske lidelser kan være vanskelig, da soen kan gå rimeligt den ene dag – og meget dårligt den næste dag. Derfor er det nødvendigt at gennemgå alle søer i drægtighedsstalden mindst hver anden dag og observere de tilfælde, der bør håndteres. Alvorligt halte søer skal flyttes til sygesti, og de skal behandles som aftalt med besætningsdyrlægen. Hvis der ikke er tegn på infektion (feber, rødme, hævelse), så er antibiotikabehandling typisk ikke relevant, mens det ofte vil være en hjælp for soen at få smertebehandling.
Læs mere