I denne erfaring blev søernes gødningsadfærd for en diegivningsperiode opgjort i tre forskellige typer af farestier til løsgående søer. Målet var, at mindst 90 pct. af gødningen (fæces, urin mv.) skulle opsamles i en tredjedel af stien.
Resultaterne viser, at i en faresti, der målte 2,40 x 2,40 m og var indrettet med fuldspaltegulv (Opti farrow fra Vissing Agro) var det ikke muligt at styre soens gødeadfærd i tilstrækkelig grad, og kun cirka 70 pct. af gødningen blev opsamlet i en tredjedel af stien. I stitypen WING fra østrigske STEWA var det muligt at opsamle cirka 90 pct. af gødningen i en tredjedel af stien. Det bør derfor undersøges, om der kan etableres en større andel fast gulv, samtidigt med, at der kan opretholdes god hygiejne i resten af stien. I SWAP stien fra KU/VSP (VSP: nu SEGES Svineproduktion) var der allerede installeret fast gulv i 45 pct. af stien, men afprøvningen viste, at det ikke umiddelbart er muligt at udvide dette område uden, at det vil medføre øget svineri. Det var muligt at samle henholdsvis 23 og 68 pct. af gødningen i to ikke sammenhængende områder i stien, som tilsammen udgjorde en tredjedel af stien, og en videreudvikling kunne derfor være en alternativ gyllekumme.
Stier til løsgående diegivende søer er cirka 20 pct. større end traditionelle kassestier, og ved en indretning med fuldspaltegulv vil der dermed også være en større fordampningsflade fra gyllekanal. Dette vil ofte betyde behov for investering i miljøteknologi for at kunne opfylde miljøkravene. Da investering i farestier til løse søer, alene på grund af stiernes størrelse, i forvejen er større end for kassestier, er ekstra investering i miljøteknologi og løbende udgifter til drift og vedligehold yderligere en økonomisk barriere.
Formålet med denne afprøvning var at undersøge, hvor søerne oftest afsatte gødningen i tre forskellige stityper til løsdrift. Målet var at opsamle 90 pct. af gødningen i en tredjedel af stien. Til dette formål blev der specialfremstillet opsamlingsbakker på et vægtsystem etableret i gyllekummen under tre forskellige typer af farestier til løsgående diegivende søer.