26. februar 2019

Erfaring Nr. 1901

Der er ofte én pattegris, der ikke dier de første dage af diegivningen

Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan føre til, at nogle kirtler tørrer ud, så der vil mangle en funktionel mælkekirtel, når alle grise senere i dieperioden dier samtidig.

Det kan være et problem, at der ofte er én eller flere grise, som ikke dier de første dage efter kuldudjævning. Det kan muligvis føre til, at én eller flere mælkekirtler tørrer ud eller får lav mælkeydelse. 

Dag 8 var det kun ved hver 4. diegivning, at det ikke var alle grise som diede i en undersøgelse fra SEGES Svineproduktion. Hvis en eller flere kirtler har nedsat funktion dag 8, kan det medføre dårlig trivsel for den gris, som dier denne patte. 

Antal grise som diede ved yveret dag 1 og dag 8 efter kuldudjævning i otte kuld blev observeret på video. Grisene havde samtidig adgang til drikkekopper. Der blev observeret ti diegivninger pr. kuld og pr. dag. Dag 1 var der ingen kuld, hvor alle grise diede samtidig ved alle ti diegivninger, og i gennemsnit manglede der én gris ved hver diegivning dag 1. En uge senere var der to søer, hvor alle grise var ved yveret ved alle ti diegivninger, og i gennemsnit var det kun ved hver 4. diegivning, at det ikke var alle grise, som diede. 

Der var store forskelle mellem kuldene i, hvor mange grise som var ved en patte ved hver diegivning. De fleste gange der blev observeret en gris, som ikke diede, var det en anden gris end den, som var fraværende sidste gang soen gav die.

Når én eller flere patter ikke dies de første dage af dieperioden, kan det føre til, at kirtlen tørrer ud. Når alle grise i kuldet senere i dieperioden er meget motiverede for at komme samtidig til yveret, kan den/de udtørrede kirtler ikke længere ernære en gris, og så kan én eller flere grise falde fra eller dø af sult. Dette kan forklare, hvorfor der de første syv dage i dieperioden ofte flyttes grise, da de ellers bliver efternølere eller vil dø af sult. 

I to af kuldene i forsøget var der mange grise, som ikke kom til yveret ved diegivning. Det antages, at de to søer, som passede disse to kuld, ikke fungerede optimalt, så grisene foretrak at drikke mælk fra drikkekoppen. I de øvrige seks kuld var det i gennemsnit 93 % af grisene, som diede dag 1, mens 98 % af grisene diede dag 8. Det svarer til, at der ved hver diegivning dag 1 var én gris i gennemsnit, som ikke diede. Hvis det er den samme patte, som ikke dies, så vil mælkeydelsen falde, og dies patten ikke i tre døgn, så vil den tørre ud. Forundersøgelsen var desværre ikke designet til at kunne identificere de ledige kirtler. Dag 8 diede alle grise hos de seks ”normale” søer ved tre af fire diegivninger, så dette vil holde alle kirtler aktive, med mindre at kirtlerne allerede er blevet helt eller delvist tørre. Det er således muligt, at en eller flere kirtler hos normale søer kan nå at tørre ud i løbet af de første dage af dieperioden, inden at grisene bliver mere stabile til at komme til yveret. Det kan forklare, at uanset antal grise hos soen vil der hyppigt falde grise fra i løbet af den første uge. 

Der var drikkekopper hos alle søerne i undersøgelsen. De fleste af de grise, som ikke diede ved en diegivning dag 1 efter kuldudjævning, var i nærheden af soens yver under den pågældende diegivning, så det er ikke klart, hvorfor grisene ikke diede. Umiddelbart må grisene altså være interesserede i at die, og foretrak ikke drikkekoppen i stedet for soens mælk på dette tidspunkt. Dag 8 var det færre grise, som ikke diede. Halvdelen af de grise, som ikke diede dag 8, blev fortsat observeret i nærheden af yveret, men en større del af de grise, som ikke diede, var et andet sted i stien, som kunne være ved drikkekoppen.

Der bør gennemføres flere undersøgelser af pattegrisenes brug af yveret igennem den første uge af dieperioden. Dette skal afklare, om der er en sammenhæng mellem grisenes brug af de enkelte kirtler, kirtlernes funktion og søernes evne til at passe et stort kuld grise. Det bør også undersøges, om alle kirtler holdes i gang, hvis der lægges flere grise til soen i starten af diegivningen end soen har mælkekirtler. Denne strategi bør ikke benyttes i praksis, da det vil øge antallet af grise, som skal flyttes til opsamlingssøer i løbet af dieperioden. Dette vil reducere fravænningsvægten og øge pattegrisedødeligheden for de grise, som ikke bliver flyttet i tide.


Institution: SEGES Svineproduktion

Forfatter: Flemming Thorup, Kristina Vesterager Riddersholm, Dorthe Poulsgård

Udgivet: 26. februar 2019

Dyregruppe: Sohold

Fagområde: Reproduktion