Dette pilotforsøg blev udført i seks besætninger, hvor søerne enten blev fodret efter besætningernes normale fodringsstrategi fra indsættelse og frem til faring eller fik den normale fodringsstrategi suppleret med en daglig tildeling af 4 deciliter BeneoCarb S i mindst to døgn før forventet faring. Resultaterne viste, at det ikke i mindst fire ud af seks besætninger var muligt at reducere antallet af dødfødte grise pr. kuld med mindst 0,3 gris ved tildeling af BeneoCarb S. De 0,3 dødfødte grise pr. kuld var et succeskriterie for pilotforsøget, og da dette ikke blev indfriet i mindst fire besætninger, gav pilotforsøget ikke anledning til at gennemføre en opfølgende afprøvning af BeneoCarb S.
Tildelingen af BeneoCarb S foregik manuelt én gang dagligt – enten midt på eftermiddagen eller om aftenen, alt efter mulighederne i den enkelte besætning. Formålet med denne tildeling var at øge søernes energistatus ved at tildele ca. 10 % ekstra energi pr. døgn uden at påvirke den daglige proteinforsyning. BeneoCarb S består af mindst 50 % isomaltulose, som er et kulhydrat, der frigives markant langsommere end sukker og stivelse i tarmen, og dermed bidrager til, at soens energistatus bliver mere stabil i flere timer efter fodringen. Dette er gavnligt for faringens hastighed og dermed antallet af dødfødte grise. Pilotforsøget skulle danne baggrund for eventuelt at arbejde videre med brugen af BeneoCarb S i en decideret afprøvning, hvis det kunne påvises, at tildeling af BeneoCarb S én gang dagligt fra mindst to dage før forventet faring, og frem til at faringen er overstået, kunne reducere antallet af dødfødte grise med mindst 0,3 gris pr. kuld i fire ud af seks besætninger.
Resultaterne i de seks deltagende besætninger viste en stor variation i antal dødfødte grise pr. kuld mellem besætninger. Erfaringerne med brug af BeneoCarb S på tværs af de seks besætninger var ligeledes forskellige. Flere af de deltagende besætninger fornemmede, at faringerne forløb hurtigere hos de søer, der havde fået BeneoCarb S, men det kunne ikke dokumenteres i form af færre dødfødte grise pr. kuld. To af besætningerne havde numerisk færre dødfødte blandt de ældre søer, når der blev tildelt BeneoCarb S forud for faringen. Dette kunne tyde på, at ældre søer kvitterede for mere energi op til faring, og allerede igangsatte forsøg skal medvirke til at vurdere, om foderstyrken op til faring med fordel kan gradueres efter søernes alder og/eller vægt.