En valse med forknækker blev sammenlignet med en hammermølle i een besætning. Valsen arbejdede med ens periferihastighed på begge valser. De valsede kornprodukter bestod af tynde flager, idet valsen var spændt helt tæt sammen.
Der blev ikke påvist afblanding ved transport og blanding i en tvangsblander mellem det valsede og det formalede foder.
Hverken ved formaling af byg og hvede med 4,5 mm sold eller ved valsning var der mere end 1 pct. hele kerner efter formaling og valsning. Valsningen gav en væsentlig grovere struktur, idet formalingsgraden var 16 pct. (partikler under 1,0 mm), hvorimod hammermølleformaling gav en formalingsgrad på 31 pct.
Kapaciteten på valsen afhang af den enkelte råvare. 5-600 kg i timen ved roepiller, byg og hvede.
Strømforbruget var i gennemsnit 0,53 kWh/hkg. Det er cirka halvdelen af forbruget ved formaling på en hammermølle. Valsen kræver imidlertid til- og fratransport af råvaren. Støjniveauet var større ved valsning end ved hammermølle.
Undersøgelsen viste, at valsede foderblandinger har en mindre litervægt end formalede foderblandinger (ca. 9 pct.) Det betyder, at siloer og foderautomater rummer færre kg af valset materiale. En valset foderblanding, der transporteres med et tørfoderanlæg, afleverer de større partikler længst væk fra siloen. Det medførte en forskel i vægtfylden, som var signifikant. Der var lavest litervægt længst væk fra siloen.
Indhold af protein og aske var ikke signifikant forskellig først og sidst på transportstrengen, men der var tendens til faldende askeindhold ved en øget transportlængde. Den samlede investering til valsning er større end til hammermølleformaling, men totaløkonomisk er det på samme niveau som en hammermølle, da vedligehold og strømforbrug er lavere.