Resultaterne fra denne erfaringsindsamling tyder på stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne både indenfor og imellem kuld. Dog så det ud til at kuldstørrelsen påvirkede brugen af koppen, således at en højere kuldstørrelse medførte et øget brug af koppen. Yderligere steg anvendelsen gennem laktationen fra et mindre omfang dag et efter kuldudjævning til et mere betydeligt omfang dag syv og i særdeleshed dag 21 efter kuldudjævning. Der var en tydelig døgnrytme i grisenes brug af koppen med et klart toppunkt kl. 15 og to mindre toppe kl. 8 og kl. 11. Mælkekoppen blev ikke anvendt af alle grise. På dag et efter kuldudjævning brugte 40 pct. af grisene koppen, mens tallet på dag syv var steget til 80 pct. Koppen blev især anvendt i perioden omkring mælkenedlægning, hvor der ligeledes hyppigt blev observeret flere grise ved koppen på samme tid.
Kuldstørrelsen hos DanAvl søer er stadig stigende, hvilket kan give udfordringer med kapacitet og management i farestalden. Installation og anvendelse af automatiske mælkekop anlæg er kendt fra andre lande og forekommer også hos danske svineproducenter. Der er på nuværende tidspunkt ikke meget viden om, hvordan anlægget skal udnyttes og hvordan det påvirker grisene. Formålet med denne erfaringsindsamling har derfor været at indsamle viden om, i hvilket omfang grisene anvender mælkekoppen afhængig af kuldstørrelse og alder og hvorvidt grisene følger en bestemt døgnrytme. Derudover er der ved hjælp af individregistreringer undersøgt sammenhænge og variationer i grisenes brug af koppen.
Resultaterne i erfaringsindsamlingen er baseret på videooptagelser af 16 søer og deres grise fordelt i to grupper med henholdsvis 14 eller 20 grise lagt til hver so. Der er foretaget videoregistreringer på 3 x 24 timer fordelt på dag 1, 7 og 21 efter kuldudjævning. Yderligere er grisene vejet på dag 1 og 21.