Pattegrise, der blev fodret med mælkeerstatning iblandet varmebehandlet fintformalet hvede, havde signifikant højere aktivitet af de stivelsesspaltende enzymer sukrase og maltase, og af det peptidspaltende enzym DPPIV i tarmen end pattegrise, der havde indtaget en mælkeerstatning, som udelukkende var baseret på mælkeråvarer. Dette tyder på, at tildeling af vegetabilske råvarer forøgede tarmens enzymaktivitet. Mælkeerstatningen iblandet hvede havde ikke statistisk sikker betydning for morfologien af tarmen, vægten af de indre organer eller grisenes vægt ved afgang fra forsøget ved en alder på 24 dage. Pattegrise, der havde diet ved soen fremfor at leve af mælkeerstatning, havde en markant højere vægt ved en alder på 24 dage.
Fra 3 dage efter fødsel blev 36 pattegrise fravænnet og opstaldet på Københavns Universitet, hvor de udelukkende levede af mælkeerstatning indtil dag 24 efter fødsel. Kontrolgruppens grise fik en flydende mælkeerstatning udelukkende bestående af sødmælkspulver, valleproteinkoncentrat og vand gennem hele perioden. Forsøgsgrisene fik samme mælkeerstatning som kontrolgruppen fra dag 3 til dag 10. På dag 11 efter fødsel blev mælkeerstatningen til forsøgsgruppen ændret, så 10 % af mælkepulveret bestod af fintformalet varmebehandlet hvede. Andelen af hvede steg gradvis med 5 % fra dag 14 indtil dag 20 efter fødsel, hvor grisene blev tildelt 40 % hvede. Grisene blev fodret med denne blanding frem til dag 24 efter fødsel. Som referencegruppe forblev 18 grise i sobesætningen, hvor de levede udelukkende af somælk.
Da grisene var 24 dage gamle blev de bedøvet og DXA-scannet til bestemmelse af deres kropssammensætning, hvorefter grisene blev aflivet. Efter aflivning blev grisenes organer vejet. Længden af tynd- og tyktarm blev målt, og der blev udtaget prøver af tarmindholdet og vævsprøver af tarmen, så tarmslimhindens funktion og enzymaktivitet kunne bestemmes.
Forsøget blev gennemført i samarbejde med Københavns Universitet (KU).