Formålet med denne afprøvning var at undersøge konsekvensen af en øget kuldstørrelse ved kuldudjævning, når grisene havde adgang til mælkeerstatning i en mælkekop. Dette blev undersøgt i kassestier samt stier til løsgående diegivende søer. En stor del af søerne i kassestierne kunne fravænne over 14 grise (81 pct.). Det havde dog negative konsekvenser for andelen af døde grise efter kuldudjævning samt grisenes individuelle vægt dag 21. I stierne til løsgående diegivende søer var placeringen af en mælkekoppen en udfordring, og de høje kuldstørrelser påvirkede i højere grad andelen af døde grise efter kuldujævningen og grisenes vægt.
Søer opstaldet i både kassestier og kombistier fik tildelt henholdsvis 14, 16, 18 eller 20 grise med en vægt på over 1 kg ved kuldudjævning. Andelen af døde og flyttede grise blev registret indtil dag 21, hvor grisene blev vejet ud.
I kombistien faldt vægten på dag 21 statistisk sikkert med 500 g per gris, hver gang der blev lagt to grise til kuldet. Samtidig steg andelen af døde og flyttede grise statistisk sikkert allerede ved 16 grise i kuldet.
I kassestien var kuldvægten statistisk sikkert højest, når der var lagt 18 og 20 grise til søerne sammenlignet med 14 og 16 grise i kuldet. Det havde dog en konsekvens. Ved 16 grise i kuldet steg både andelen af døde og flyttede grise statistisk sikkert. Derudover var der en statistisk sikker lavere vægt dag 21 i gruppen med 18 grise i forhold til grupperne med 14 og 16 grise. Ved 20 grise i kuldet var der både en statistisk sikkert højest andel af flyttede og døde grise samt statistisk sikkert lavest vægt dag 21.