Produktionsomkostningerne i slagtegriseproduktionen kan begrænses ved at lade grisene skifte lokalitet ved så lav en vægt som muligt. Der skal af hensyn til produktionssikkerheden praktiseres konsekvent alt ind/alt ud drift, selvom vask og flytning er omkostningsfuldt. Derfor kan deludtagning i løbet af vækstperioden, som det sker med dobbelt-FRATS, være økonomisk optimalt, da der kan opretholdes en høj staldudnyttelse gennem hele vækstperioden og omkostningerne til vask af stald kan reduceres.
Der vurderes at være en bedre markedsværdi i fleksible stier, som kan anvendes til flere aldersgrupper af grise, end stier, som kun benyttes til slagtegrise. Derfor bør fremtidens stier være indrettet med støbejernspaltegulv i gødearealet, da det giver den bedste stifunktion, mens grisene er små og der vil ikke være problemer med gødningsgennemgangen, når grisene bliver større, hvis støbejernsgulvet har de rigtige dimensioner. Anbefalingen er desuden, at stalden er indrettet med 25 pct. fast gulv og mulighed for varmetilsætning. Dermed vil stien kunne anvendes til grise fra fravænning til slagtning. Der vil også være flere muligheder for at begrænse risikoen for halebid, hvis der skal opstaldes grise, som ikke er halekuperede, i stien, idet der kan opnås en større nytteværdi af beskæftigelses- og rodematerialer, f.eks. halm, når der er fast gulv i stien.
Målet med udvikling af en konceptstald i regi af SEGES Svineproduktion var at skabe et staldkoncept, som var billigere end et traditionelt staldanlæg til slagtegrise. Dette opnås ved først og fremmest at have en kritisk gennemgang af aktuelle valg af indretning og eventuelle tilvalg samtidig med, at der vælges nye materialer i form af panelvægge og membranbund i gyllekummerne. Fælles udbud af staldprojekter for gennem gentagelse af ens byggeri og kvantumrabatter at opnå besparelser har været forsøgt, men forudsætter at gruppen af bygherrer holder fast i det fælles udgangspunkt. Hvis der ønskes ændringer undervejs – herunder i tidsrammen – forsvinder besparelsen.
Danske bygherrers individuelle ønsker til størrelse af sektioner og stier spænder ofte ben for besparelser via standardisering og/eller fælles udbud, men i takt med, at produktionsenhederne bliver større og større, åbner der sig nye muligheder.
Analyse af udvalgte scenarier
Otte scenarier samt traditionel opstaldningsform blev beskrevet og valgt ud fra et ønske om at øge arealudnyttelsen. Generelt var forskellene i produktionsomkostninger mellem scenarierne små. Beregningerne viste, at den traditionelle opstaldningsform med vækstgrise opstaldet først i en smågrisestald og dernæst i en slagtegrisestald klarede sig godt/bedre sammenlignet med de øvrige scenarier.
Kun to scenarier havde lavere produktionsomkostninger pr. slagtegris end den traditionelle opstaldningsform: det var dobbelt-FRATS klassisk og triple-FRATS, hvor belægningen øges til 0,2 m2/gris indtil 18 kg, hvorefter 1/3 af grisene udtages og de resterende opstaldes med 0,3 m2/gris indtil 30 kg, hvor der yderligere udtages grise og resten får 0,65 m2/gris indtil slagtning. Disse to scenarier havde næsten samme omkostninger til husleje og vedligehold, som den traditionelle opstaldningsform, men de vandt på lidt lavere omkostninger til rengøring og flytning.
Scenarierne blev først beregnet som om alt foregik på samme lokalitet, det vil sige kun med interne flytninger. Derefter blev lokalitetsskift indregnet, hvilket særligt reducerede produktionsomkostningerne i de scenarier, hvor grisene skiftede lokalitet ved lav vægt.
Ét scenarie adskilte sig tydeligt fra de øvrige scenarier, og det var enkelt FRATS, som til trods for, at omkostninger til både vask og flytning var lave, havde de højeste produktionsomkostninger. Det skyldtes, at staldudnyttelsen var lav i begyndelsen af vækstperioden, hvorved huslejen blev høj.
Det kræver et stort investeringsbehov at investere i en arbejdsplads til slagtegrise. Ved også at investere i smågriseproduktion på samme lokalitet reduceres investeringsbehovet pr. arbejdsplads og det bliver lettere at etablere et arbejdssted for flere personer og skabe en arbejdsplads med kollegialt samvær. Det har desuden den fordel, at flytningen af grise bliver billigere, idet de skal flyttes ved en lavere vægt og flere grise kan flyttes på transportvognen samtidig. Desuden kan lokaliseringen af bedriften blive lettere, da smågrisenes miljøpåvirkning pr. årsværk er mindre end slagtegrisenes miljøpåvirkning.