Der findes et bredt udvalg af forskellige typer beskæftigelses- og rodematerialer til grise. I dette notat gennemgås de materialer og produkter, som DSP har kendskab til. Der er dels tale om produkter, der i sig selv har til formål at opfylde lovens krav til beskæftigelses- og/eller rodemateriale og dels produkter, der anvendes som tildelingsudstyr (fx halmautomater).

Det krav, produkterne skal opfylde, er, at grisene skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Kravet er at finde i Lov om ændring af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Lov nr. 295 af 30. april 2003 [1]) samt Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [2]. Reglerne trådte i kraft d. 15. maj 2003 for samtlige smågrise, avls- og slagtesvin, mens der er overgangsordninger for søer og gylte [1].

Med ikrafttrædelsen af loven i 2003 blev der for alvor sat gang i udviklingen af nye materialer og tildelingsmetoder, og der er løbende kommet nye produkter på markedet siden.

I praksis mangler der på visse punkter klarhed over, hvilke materialer og tildelingsmetoder samt kvantificeringen heraf, der helt konkret kan opfylde lovkravet; her tænkes på materialetype, tildelingsmetode og mængde. Justitsministeriet har i 2006 udsendt en vejledning til fødevareregionerne. Vejledningen angiver Justitsministeriets og Fødevarestyrelsens tolkning af hvad og hvor meget beskæftigelses- og rodemateriale, der skal bruges. Notat nr. 0625 [3] om vejledningen kan læses her. I notatet er der desuden link til selve vejledningen, som indeholder de to myndigheders krav til mængder af materiale eller automater. I vejledningen står i øvrigt at det altid beror på en faglig vurdering, om lovgivningens krav om beskæftigelses- og rodemateriale er overholdt.

Produkter med relation til beskæftigelses- og rodematerialer er vist i tabel 1 til 4. I tabellerne er samtidig givet en vurdering af, hvorvidt produkterne kan udgøre et beskæftigelsesmateriale (B), et rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (BR). Det vil altid bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, hvilken kategori produktet falder i. Det samme gælder for hvilken mængde, der er tilstrækkeligt. Det skal bemærkes, at en endelig afgørelse af lovens fortolkning kun kan fastlægges ved domstolene for såvel kategorisering som tilstrækkelig mængde. Der henvises til vejledningen for yderligere information om kvantificering af produkter og materialer. Det skyldes, at flere faktorer, som kan påvirke dette, kan varieres uafhængigt af selve produktets beskaffenhed, fx antallet af holdere, dispensere eller automater, placeringen af automater, træsort i div. holdere eller mængde af løse materialer.

Materialerne, der er beskrevet i denne produktoversigt, kan som udgangspunkt også bruges til andre dyregrupper end smågrise, avls- og slagtesvin. Man skal da sikre sig, at et givent materiale eller en given automat, holder eller dispenser egner sig til den pågældende dyregruppe samt at placeringen tager højde for stiindretningen. Til løsgående, drægtige søer er der krav om strøelse på det faste gulv. Løs halm, savsmuld eller lign. tildelt på gulvet kan opfylde såvel dette krav som kravet om beskæftigelses- og rodematerialer. Halm opfylder desuden kravet om mæthedsfølelse og om at dække disse dyrs behov for at tygge [1]. Derfor er halm oftest anvendt til løsgående, drægtige søer.

Opfyldelse af lovkrav

Det fremgår af EU-direktivet [4], der ligger til grund for den danske lovgivning, at materialet ikke må skade grisenes helbred, og at det fx kan være halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf. Det fremgår desuden af den danske lovs ordlyd samt bemærkninger og bilag til loven [5], at halm og reb, som kan tygges i og bides i stykker, og som ligger helt eller delvist på gulvet, udgør rodematerialer.

For at kunne udgøre et beskæftigelses- og rodemateriale, skal materialet i øvrigt

• opfylde grisenes behov for et beskæftigelses- og rodemateriale  
• være manipulerbart (grisene skal fx kunne tygge det i stykker)
• være et naturmateriale
• være permanent tilgængeligt

Desuden skal grisene have et materiale, de vil beskæftige sig med. Det betyder, at hvis materialet er tilsvinet i en grad, hvor grisene ikke længere har interesse for det, så opfylder det ikke lovkravet.

Kravet om permanent tilgængelighed er af myndighederne blevet tolket som tilgængelighed i 24 timer i døgnet.

Materialer, der ikke kan udgøre beskæftigelses- og rodemateriale i lovens forstand, må gerne kombineres med materialer, der opfylder kravet.

Valg af materiale

Ved valg af beskæftigelses- og rodemateriale skal der - foruden dyrenes behov og de øvrige førnævnte krav - tages hensyn til de fysiske forhold i stalden. Stier uden en andel fast gulv egner sig ikke til gulvtildeling af løse materialer såsom halm og spagnum. Her kan træklodser, automater og lignende derfor være eneste mulighed. Er der en andel fast gulv, kan løse materialer tildeles direkte på gulvet i forbindelse med tilsyn af dyrene. Gødningssystemet kan dog sætte en grænse for mængden af løse materialer, der kan anvendes.

Sammenholdes forskellige forsøgsresultater, tyder disse på, at grise foretrækker materialer, der kan bides, tygges eller rives i stykker [6].

Beskæftigelses- og rodematerialer

Træ skal kunne bides i stykker af grisene, og Justitsministeriet anfører i dets vejledning, at det skal være blødt træ, fx fyr. Eksotiske træsorter indeholder fra naturens side giftige stoffer, som i udenlandske forsøg har vist at kunne give lammelser hos grise, der indtog det via foderet [7]. Det er ikke klarlagt, om eksotisk træ brugt som beskæftigelses- og rodemateriale i form af klodser udgør en risiko. Som udgangspunkt kan det ikke anbefales at anvende eksotiske træsorter - dels fordi det ikke opfylder Justitsministeriets og Fødevarestyrelsens tolkning af loven, dels af hensyn til produktionen og kravet om, at materialet ikke må skade grisenes helbred.

Især løse, findelte materialer såsom spagnum, halm og tørret pektinaffald kan meget let passere gennem spalteåbningerne i gulvet. Resultatet kan være, at der skal tildeles meget store mængder for at opfylde lovkravet om permanent tilgængelighed, og især halm kan i nogle gødningssystemer give problemer ved udslusning af gyllen. Automater kan være med til at øge nytteværdien af sådanne materialer. Nogle løse, findelte materialer kan støve en del, og det skal selvfølgelig tages med i overvejelserne ved valg og brug af materiale.

Vælger man at anvende reb, anbefales det at man binder knuder på rebet for at undgå, at grisene bider store stykker af, som derefter kan passere uhindret ned i gyllekummen uden at være bidt i stykker. Knuden må ikke være hårdere bundet, end at grisene kan få adgang til et nyt stykke reb, når det første er væk. Dispensere kan gøre det lettere at tildele nyt reb, da meget hyppig tildeling er nødvendig i de fleste stalde med store svin.

Man bør nøje vurdere fordele og ulemper ved at købe ”forarbejdede” materialer i forhold til anskaffelse af produktet i uforarbejdet form. Kan det betale sig i det aktuelle tilfælde? Tilsvarende bør man vurdere brugen af automater mv. som angivet i afsnittet ”Automater, holdere og dispensere”.

Automater, holdere og dispensere

Ved enhver form for investering i automater til fx halm, holdere til fx mineralstænger og dispensere til fx reb skal man

• huske, at der er tale om en økonomisk investering
• vurdere automatens/holderens/dispenserens alsidighed. Er det muligt at skifte materiale, hvis det kommer på tale, eller er man bundet til at anskaffe forbrugsmateriale af en bestemt art?
• vurdere om automat/holder/dispenser har indstillingsmuligheder, man kan få brug for.
• sammenligne forventet arbejdstid og -besparelse med simpleste/billigste anskaffelse, fx træklodser eller halm på gulvet. Mindskes tidsforbruget reelt i forhold til simpleste løsning?
• vurdere mulighederne for let og grundig vask eller udskiftning i forbindelse med holdskifte og brydning af smitteveje.
• være opmærksom på, at nogle automater, holdere og dispensere optager tilgængeligt stiareal.
• vurdere, om grisenes adgang til selve beskæftigelses- og rodematerialet er tilfredsstillende, da dette kan have betydning for aggressioner og halebid (se afsnittet ”Produkters placering og tilgængelighed”)
• vurdere arbejdsmiljø (fx håndtering, støv mv.).

Generelt kan automater medvirke til at mindske spildet og dermed øge nytteværdien af beskæftigelses- og rodematerialet.

Produkter på markedet

På markedet findes der en lang række produkter relateret til beskæftigelses- og rodematerialer. De produkter Dansk Svineproduktion har kendskab til, er vist i tabel 1 til 4. I de efterfølgende 4 tabeller (tabel 5-8) er listet forhandlere af produkterne, nærmere specifikation af de tekniske detaljer samt en vejledende pris. Den vejledende pris er som angivet på forhandlerens hjemmeside (se tabel 9) eller oplyst ved henvendelse, såfremt prisen ikke fremgik af hjemmesiden.

Der er så vidt muligt angivet pris for ét styk eller mindste antal. Der kan derfor være tale om andre priser ved henvendelse til forhandlerne eller andre mængder. Desuden kan der være - og er i mange tilfælde - flere forhandlere end dem, der er nævnt i tabel 9. Ligeledes kan der være sket prisændringer i forhold til de angivne priser i tabel 5-8. Som køber anbefales du derfor at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud.

Den vejledende pris skal sættes i forhold til forbrug, arbejdstid og en evt. effekt på dyrenes sundhed og produktivitet mm. Disse faktorer vil uvægerligt variere fra besætning til besætning og nogle gange på så detaljeret niveau som fra sti til sti. Er man i tvivl anbefales det derfor, at man tager sin rådgiver med på råd. Man kan også begynde med at afprøve et mindre antal automater mv. for bedre at kunne vurdere fordele og ulemper.

Foruden de produkter, der er vist i de nævnte tabeller, forhandles der også transportanlæg såsom rør- eller hængebaneanlæg. Disse indgår ikke i denne oversigt. I notat 0328 [8] kan du læse mere om strøelseshåndtering.

Placering i stien og tilgængelighed

De forskellige produktgrupper kan som udgangspunkt placeres i smågrise- og slagtesvinestier som vist på figur 1. Generelt bør beskæftigelsesmaterialer tildeles i en del af stien, der ikke samtidig tjener som gøde- eller ædeområde.

Løse materialer såsom spagnum eller halm bør tildeles på et fast gulv eller i automater. Faste ting såsom træklodser kan derimod med fordel anvendes på spaltegulve. Automater og holdere, som er beregnet til at være tilgængelige fra alle sider, bør placeres, så der er plads nok til at grisene kan komme til uden at skulle jage andre væk.

Tag også hensyn til afstanden fra automaten, dispenseren eller holderen til fx den supplerende vandforsyning, så der er plads nok til, at grise ved en automat ikke spærrer for adgangen til vandet eller omvendt.

Det er vigtigt at tænke på tilgængeligheden af selve beskæftigelses- og rodematerialet. Generelt begrænser automater adgangen til materialet sammenlignet med en spredning af materialet på fast gulv. Kan tilgængeligheden af beskæftigelses- og rodematerialet indstilles på automaten, holderen eller dispenseren, bør dette gøres, så nytteværdien og tilgængeligheden af materialet bliver bedst mulig.

Hvis der er for lidt plads ved automaten eller holderen, kan der opstå aggressioner og i værste fald (flere) halebid. Et egentligt pladsbehov kan ikke angives, da det blandt andet afhænger af, om grisene kan tage materiale med sig til et andet sted i stien. Dette kan fx lade sig gøre med hel eller snittet halm, men ikke med fx spagnum eller pektinaffald. Forhold såsom grisenes alder, stidimensioner og belægningsgrad spiller også ind.

Effekt på sundhed

Nogle svineproducenter har erfaring med, at beskæftigelsesmaterialer såsom spagnum har en positiv effekt på dyrenes sundhed (fx ved diarré). Dette er dog ikke undersøgt i kontrollerede forsøg.

Spagnum bør varmebehandles for at undgå smitte med sygdomsfremkaldende organismer såsom mykobakterier. Alternativt skal leverandøren kunne garantere, at produktet ikke indeholder sygdomsfremkaldende organismer på leveringstidspunktet og ikke kun ved opgravningen. Opbevaringen af spagnum hos såvel producent og leverandør som i besætningen skal desuden være af en art, hvor vilde dyr ikke kan forurene materialet (fx overflyvende fugle eller gnavere). På samme vis bør der tages de nødvendige og relevante forholdsregler for alle andre materialer.

Tabel 2. Produkter relaterede til træ. Fabrikat samt anvendelse af forskellige produkter på markedet. Kategorisering dækker over produktets potentiale som beskæftigelsesmateriale (B), rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (RB). Træ skal ligge hen ad og på gulvet og udformningen skal være tilpasses den enkelte dyregruppe (fx tilpas diameter) for at kunne udgøre rodemateriale.
Produkt (kategori)	Andet
Pigjoy (BR)*	Træklodser ophængt i plastplade på kraftig fjeder fastgjort i spaltegulv. Påmonteret to kæder med træklodser.	8967
Twintoy (BR)*	Træklodser ophængt i lodret stang monteret i spalteåbning.	9047
Sparhale (BR)*	Træklods kombineret med plastbidepinde.	8971
Egetoy (BR)*	Træklods på gulvet fastgjort med kæde fastgjort i spalteåbningerne.	9048
Up and Down (BR)*	Træklodser fastgjort i vippende stang. Grisene i én sti kan aktivere klodsen i både egen sti og nabostien. Vipper vertikalt.	8974
Stauning griselegetøj (BR)*	Træklodser fastgjort til drejende stang. Grisene i én sti kan aktivere klodsen i både egen sti og nabostien. Svinger horisontalt.	8972
Lovpind (BR)	Ophængt træ, fx juletræ eller lægte ophængt i kæde.	8965
Legri (BR)*	Tre træstave samlet i metalbeslag. Fås i to størrelser.	8964
Aktiva 220 gulvanker eller Aktiva 221 gulvanker (BR)*	Træ monteret i særligt gulvanker. Fås i to størrelser. Her er vist den store model.	9050
Bite-Rite m/ træ (BR)*	Træ kombineret med plastikbidestænger. Fås i to størrelser.	9071
Øf-fjeder (BR)*	Holder i rustfri stål til træ.	9914
RodeFix (B)*	Holder til lodret-stående træstammer, lægter og lignende.	9912
* Skal være blødt træ. Hårde eksotiske træsorter og egetræ opfylder ikke kravet til beskærtigelses- og rodemateriale