23. maj 2007

Notat Nr. 0715

Produktoversigt over beskæftigelses- og rodematerialer til grise

Der findes et bredt udvalg af forskellige typer rode- og beskæftigelsesmaterialer til grise. I dette notat er der givet en oversigt over de produkter på markedet, som DSP har kendskab til.

SIDEN ER UNDER OPDATERING

Alle svin skal ifølge dansk lovgivning have beskæftigelses- og rodemateriale[1], [2]. For søer og gylte gælder overgangsordninger [1].

Der findes et bredt udvalg af forskellige typer beskæftigelses- og rodematerialer til svin på markedet. Det drejer sig dels om materialer, der i sig selv udgør et beskæftigelses- og rodemateriale eller blot en af delene, dels drejer det sig om produkter, som anvendes ved tildeling af materialerne, fx halmautomater. I dette notat gennemgås de materialer og produkter, DSP har kendskab til.

Materialerne er delt op efter, om de har med halm, træ, reb eller andet at gøre. Samtidig er der givet en overordnet kategorisering med hensyn til potentialet for opfyldelse af kravene om beskæftigelsesmateriale, rodemateriale eller såvel beskæftigelses- som rodemateriale. Der er ligeledes angivet vejledende priser samt information om tekniske detaljer såsom mål og materiale.

En ny vejledning fra Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen gør det mere klart hvilke materialer, produkter og kvantificeringer heraf, ministeriet og styrelsen mener, kan opfylde de lovkrav, der er gældende pt. Vejledningen kan læses på www.infosvin.dk under punktet dyrevelfærd. Det vil altid bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, hvilken kategori et produkt falder i og hvor meget, der er nok, og det skal bemærkes, at en endelig afgørelse af lovens fortolkning kun kan fastlægges ved domstolene.

Indledning

Der findes et bredt udvalg af forskellige typer beskæftigelses- og rodematerialer til grise. I dette notat gennemgås de materialer og produkter, som DSP har kendskab til. Der er dels tale om produkter, der i sig selv har til formål at opfylde lovens krav til beskæftigelses- og/eller rodemateriale og dels produkter, der anvendes som tildelingsudstyr (fx halmautomater).

Det krav, produkterne skal opfylde, er, at grisene skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Kravet er at finde i Lov om ændring af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin (Lov nr. 295 af 30. april 2003 [1]) samt Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [2]. Reglerne trådte i kraft d. 15. maj 2003 for samtlige smågrise, avls- og slagtesvin, mens der er overgangsordninger for søer og gylte [1].

Med ikrafttrædelsen af loven i 2003 blev der for alvor sat gang i udviklingen af nye materialer og tildelingsmetoder, og der er løbende kommet nye produkter på markedet siden.

I praksis mangler der på visse punkter klarhed over, hvilke materialer og tildelingsmetoder samt kvantificeringen heraf, der helt konkret kan opfylde lovkravet; her tænkes på materialetype, tildelingsmetode og mængde. Justitsministeriet har i 2006 udsendt en vejledning til fødevareregionerne. Vejledningen angiver Justitsministeriets og Fødevarestyrelsens tolkning af hvad og hvor meget beskæftigelses- og rodemateriale, der skal bruges. Notat nr. 0625 [3] om vejledningen kan læses her. I notatet er der desuden link til selve vejledningen, som indeholder de to myndigheders krav til mængder af materiale eller automater. I vejledningen står i øvrigt at det altid beror på en faglig vurdering, om lovgivningens krav om beskæftigelses- og rodemateriale er overholdt.

Produkter med relation til beskæftigelses- og rodematerialer er vist i tabel 1 til 4. I tabellerne er samtidig givet en vurdering af, hvorvidt produkterne kan udgøre et beskæftigelsesmateriale (B), et rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (BR). Det vil altid bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, hvilken kategori produktet falder i. Det samme gælder for hvilken mængde, der er tilstrækkeligt. Det skal bemærkes, at en endelig afgørelse af lovens fortolkning kun kan fastlægges ved domstolene for såvel kategorisering som tilstrækkelig mængde. Der henvises til vejledningen for yderligere information om kvantificering af produkter og materialer. Det skyldes, at flere faktorer, som kan påvirke dette, kan varieres uafhængigt af selve produktets beskaffenhed, fx antallet af holdere, dispensere eller automater, placeringen af automater, træsort i div. holdere eller mængde af løse materialer.

Materialerne, der er beskrevet i denne produktoversigt, kan som udgangspunkt også bruges til andre dyregrupper end smågrise, avls- og slagtesvin. Man skal da sikre sig, at et givent materiale eller en given automat, holder eller dispenser egner sig til den pågældende dyregruppe samt at placeringen tager højde for stiindretningen. Til løsgående, drægtige søer er der krav om strøelse på det faste gulv. Løs halm, savsmuld eller lign. tildelt på gulvet kan opfylde såvel dette krav som kravet om beskæftigelses- og rodematerialer. Halm opfylder desuden kravet om mæthedsfølelse og om at dække disse dyrs behov for at tygge [1]. Derfor er halm oftest anvendt til løsgående, drægtige søer.

Opfyldelse af lovkrav

Det fremgår af EU-direktivet [4], der ligger til grund for den danske lovgivning, at materialet ikke må skade grisenes helbred, og at det fx kan være halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf. Det fremgår desuden af den danske lovs ordlyd samt bemærkninger og bilag til loven [5], at halm og reb, som kan tygges i og bides i stykker, og som ligger helt eller delvist på gulvet, udgør rodematerialer.

For at kunne udgøre et beskæftigelses- og rodemateriale, skal materialet i øvrigt

  • opfylde grisenes behov for et beskæftigelses- og rodemateriale  
  • være manipulerbart (grisene skal fx kunne tygge det i stykker)
  • være et naturmateriale
  • være permanent tilgængeligt

Desuden skal grisene have et materiale, de vil beskæftige sig med. Det betyder, at hvis materialet er tilsvinet i en grad, hvor grisene ikke længere har interesse for det, så opfylder det ikke lovkravet.

Kravet om permanent tilgængelighed er af myndighederne blevet tolket som tilgængelighed i 24 timer i døgnet.

Materialer, der ikke kan udgøre beskæftigelses- og rodemateriale i lovens forstand, må gerne kombineres med materialer, der opfylder kravet.

Valg af materiale

Ved valg af beskæftigelses- og rodemateriale skal der - foruden dyrenes behov og de øvrige førnævnte krav - tages hensyn til de fysiske forhold i stalden. Stier uden en andel fast gulv egner sig ikke til gulvtildeling af løse materialer såsom halm og spagnum. Her kan træklodser, automater og lignende derfor være eneste mulighed. Er der en andel fast gulv, kan løse materialer tildeles direkte på gulvet i forbindelse med tilsyn af dyrene. Gødningssystemet kan dog sætte en grænse for mængden af løse materialer, der kan anvendes.

Sammenholdes forskellige forsøgsresultater, tyder disse på, at grise foretrækker materialer, der kan bides, tygges eller rives i stykker [6].

Beskæftigelses- og rodematerialer

Træ skal kunne bides i stykker af grisene, og Justitsministeriet anfører i dets vejledning, at det skal være blødt træ, fx fyr. Eksotiske træsorter indeholder fra naturens side giftige stoffer, som i udenlandske forsøg har vist at kunne give lammelser hos grise, der indtog det via foderet [7]. Det er ikke klarlagt, om eksotisk træ brugt som beskæftigelses- og rodemateriale i form af klodser udgør en risiko. Som udgangspunkt kan det ikke anbefales at anvende eksotiske træsorter - dels fordi det ikke opfylder Justitsministeriets og Fødevarestyrelsens tolkning af loven, dels af hensyn til produktionen og kravet om, at materialet ikke må skade grisenes helbred.

Især løse, findelte materialer såsom spagnum, halm og tørret pektinaffald kan meget let passere gennem spalteåbningerne i gulvet. Resultatet kan være, at der skal tildeles meget store mængder for at opfylde lovkravet om permanent tilgængelighed, og især halm kan i nogle gødningssystemer give problemer ved udslusning af gyllen. Automater kan være med til at øge nytteværdien af sådanne materialer. Nogle løse, findelte materialer kan støve en del, og det skal selvfølgelig tages med i overvejelserne ved valg og brug af materiale.

Vælger man at anvende reb, anbefales det at man binder knuder på rebet for at undgå, at grisene bider store stykker af, som derefter kan passere uhindret ned i gyllekummen uden at være bidt i stykker. Knuden må ikke være hårdere bundet, end at grisene kan få adgang til et nyt stykke reb, når det første er væk. Dispensere kan gøre det lettere at tildele nyt reb, da meget hyppig tildeling er nødvendig i de fleste stalde med store svin.

Man bør nøje vurdere fordele og ulemper ved at købe ”forarbejdede” materialer i forhold til anskaffelse af produktet i uforarbejdet form. Kan det betale sig i det aktuelle tilfælde? Tilsvarende bør man vurdere brugen af automater mv. som angivet i afsnittet ”Automater, holdere og dispensere”.

Automater, holdere og dispensere

Ved enhver form for investering i automater til fx halm, holdere til fx mineralstænger og dispensere til fx reb skal man

  • huske, at der er tale om en økonomisk investering
  • vurdere automatens/holderens/dispenserens alsidighed. Er det muligt at skifte materiale, hvis det kommer på tale, eller er man bundet til at anskaffe forbrugsmateriale af en bestemt art?
  • vurdere om automat/holder/dispenser har indstillingsmuligheder, man kan få brug for.
  • sammenligne forventet arbejdstid og -besparelse med simpleste/billigste anskaffelse, fx træklodser eller halm på gulvet. Mindskes tidsforbruget reelt i forhold til simpleste løsning?
  • vurdere mulighederne for let og grundig vask eller udskiftning i forbindelse med holdskifte og brydning af smitteveje.
  • være opmærksom på, at nogle automater, holdere og dispensere optager tilgængeligt stiareal.
  • vurdere, om grisenes adgang til selve beskæftigelses- og rodematerialet er tilfredsstillende, da dette kan have betydning for aggressioner og halebid (se afsnittet ”Produkters placering og tilgængelighed”)
  • vurdere arbejdsmiljø (fx håndtering, støv mv.).

Generelt kan automater medvirke til at mindske spildet og dermed øge nytteværdien af beskæftigelses- og rodematerialet.

Produkter på markedet

På markedet findes der en lang række produkter relateret til beskæftigelses- og rodematerialer. De produkter Dansk Svineproduktion har kendskab til, er vist i tabel 1 til 4. I de efterfølgende 4 tabeller (tabel 5-8) er listet forhandlere af produkterne, nærmere specifikation af de tekniske detaljer samt en vejledende pris. Den vejledende pris er som angivet på forhandlerens hjemmeside (se tabel 9) eller oplyst ved henvendelse, såfremt prisen ikke fremgik af hjemmesiden.

Der er så vidt muligt angivet pris for ét styk eller mindste antal. Der kan derfor være tale om andre priser ved henvendelse til forhandlerne eller andre mængder. Desuden kan der være - og er i mange tilfælde - flere forhandlere end dem, der er nævnt i tabel 9. Ligeledes kan der være sket prisændringer i forhold til de angivne priser i tabel 5-8. Som køber anbefales du derfor at undersøge markedet for at finde det bedste tilbud.

Den vejledende pris skal sættes i forhold til forbrug, arbejdstid og en evt. effekt på dyrenes sundhed og produktivitet mm. Disse faktorer vil uvægerligt variere fra besætning til besætning og nogle gange på så detaljeret niveau som fra sti til sti. Er man i tvivl anbefales det derfor, at man tager sin rådgiver med på råd. Man kan også begynde med at afprøve et mindre antal automater mv. for bedre at kunne vurdere fordele og ulemper.

Foruden de produkter, der er vist i de nævnte tabeller, forhandles der også transportanlæg såsom rør- eller hængebaneanlæg. Disse indgår ikke i denne oversigt. I notat 0328 [8] kan du læse mere om strøelseshåndtering.

Placering i stien og tilgængelighed

De forskellige produktgrupper kan som udgangspunkt placeres i smågrise- og slagtesvinestier som vist på figur 1. Generelt bør beskæftigelsesmaterialer tildeles i en del af stien, der ikke samtidig tjener som gøde- eller ædeområde.

Løse materialer såsom spagnum eller halm bør tildeles på et fast gulv eller i automater. Faste ting såsom træklodser kan derimod med fordel anvendes på spaltegulve. Automater og holdere, som er beregnet til at være tilgængelige fra alle sider, bør placeres, så der er plads nok til at grisene kan komme til uden at skulle jage andre væk.

Tag også hensyn til afstanden fra automaten, dispenseren eller holderen til fx den supplerende vandforsyning, så der er plads nok til, at grise ved en automat ikke spærrer for adgangen til vandet eller omvendt.

Det er vigtigt at tænke på tilgængeligheden af selve beskæftigelses- og rodematerialet. Generelt begrænser automater adgangen til materialet sammenlignet med en spredning af materialet på fast gulv. Kan tilgængeligheden af beskæftigelses- og rodematerialet indstilles på automaten, holderen eller dispenseren, bør dette gøres, så nytteværdien og tilgængeligheden af materialet bliver bedst mulig.

Hvis der er for lidt plads ved automaten eller holderen, kan der opstå aggressioner og i værste fald (flere) halebid. Et egentligt pladsbehov kan ikke angives, da det blandt andet afhænger af, om grisene kan tage materiale med sig til et andet sted i stien. Dette kan fx lade sig gøre med hel eller snittet halm, men ikke med fx spagnum eller pektinaffald. Forhold såsom grisenes alder, stidimensioner og belægningsgrad spiller også ind.

InfoSvin/9911.tif

Figur 1.

Skitse over mulig placering af beskæftigelses- og rodemateriale i en smågrise- eller slagtesvinesti. Skitsen er ikke målfast. (Billeddatabase nr. 9911)

Effekt på sundhed

Nogle svineproducenter har erfaring med, at beskæftigelsesmaterialer såsom spagnum har en positiv effekt på dyrenes sundhed (fx ved diarré). Dette er dog ikke undersøgt i kontrollerede forsøg.

Spagnum bør varmebehandles for at undgå smitte med sygdomsfremkaldende organismer såsom mykobakterier. Alternativt skal leverandøren kunne garantere, at produktet ikke indeholder sygdomsfremkaldende organismer på leveringstidspunktet og ikke kun ved opgravningen. Opbevaringen af spagnum hos såvel producent og leverandør som i besætningen skal desuden være af en art, hvor vilde dyr ikke kan forurene materialet (fx overflyvende fugle eller gnavere). På samme vis bør der tages de nødvendige og relevante forholdsregler for alle andre materialer.

Tabel 1. Produkter relaterede til halm. Fabrikat samt anvendelse af forskellige produkter på markedet. Kategorisering dækker over produktets potentiale som beskæftigelsesmateriale (B), rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (BR). Grisene skal kunne tage materialet ud af automaterne og ned på gulvet for at kunne udgøre et rodemateriale.

Produkt (kategorisering)

Andet

Halma

(BR)

Fire forskellige hængende eller stående automater til halm.

InfoSvin/8978.tif 8978

 

 

InfoSvin/8977.tif 8977

 

 

InfoSvin/8962.tif 8962

 

 

InfoSvin/8963.tif 8963

Grostraw
(BR)

Hængende automat til halm.

InfoSvin/9915.tif 9915

Strawboy
(BR)

Hængende automat til halm.

 

InfoSvin/8985.tif 8985

AP-halm
(BR)

Stående automat til halm.
Optager tilgængeligt stiareal.

InfoSvin/8991.tif  8991

Farmbasket

(BR)

Rund halmautomat med gitterbund til ophængning.

InfoSvin/9910.tif 9910

Pigbar
(BR)

Stående automat til løse materialer såsom halm eller spagnum.

Prototype.

InfoSvin/6680.tif 6680

Ria halmautomat
(BR)

Hængende automat til halm.

InfoSvin/9948.tif 9948

Halmfun
(BR)

 

Halmbriketter.

Tildeles på gulv eller i særlig automat, Flexifun.

InfoSvin/8975.tif 8975

Flexifun
(B)

Hængende automat til Halmfun halmbriketter.

InfoSvin/8982.tif 8982

Easy-strø
(BR)

Strøelse af varmebehandlet, knust halm.

InfoSvin/9908.tif 9908

   

Tabel 2. Produkter relaterede til træ. Fabrikat samt anvendelse af forskellige produkter på markedet. Kategorisering dækker over produktets potentiale som beskæftigelsesmateriale (B), rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (RB). Træ skal ligge hen ad og på gulvet og udformningen skal være tilpasses den enkelte dyregruppe (fx tilpas diameter) for at kunne udgøre rodemateriale.

Produkt (kategori)

Andet

Pigjoy
(BR)*

Træklodser ophængt i plastplade på kraftig fjeder fastgjort i spaltegulv. Påmonteret to kæder med træklodser.

InfoSvin/8967.tif 8967

Twintoy
(BR)*

Træklodser ophængt i lodret stang monteret i spalteåbning.

InfoSvin/9047.tif 9047

Sparhale
(BR)*

Træklods kombineret med plastbidepinde.

InfoSvin/8971.tif 8971

Egetoy
(BR)*

Træklods på gulvet fastgjort med kæde fastgjort i spalteåbningerne.

InfoSvin/9048.tif 9048

Up and Down
(BR)*

Træklodser fastgjort i vippende stang.

Grisene i én sti kan aktivere klodsen i både egen sti og nabostien. Vipper vertikalt.

InfoSvin/8974.tif 8974

Stauning griselegetøj
(BR)*

Træklodser fastgjort til drejende stang.

Grisene i én sti kan aktivere klodsen i både egen sti og nabostien. Svinger horisontalt.

 

InfoSvin/8972.tif 8972

Lovpind
(BR)

Ophængt træ, fx juletræ eller lægte ophængt i kæde.

InfoSvin/8965.tif 8965

Legri
(BR)*

Tre træstave samlet i metalbeslag. Fås i to størrelser.

InfoSvin/8964.tif 8964

Aktiva 220 gulvanker eller Aktiva 221 gulvanker
(BR)*

Træ monteret i særligt gulvanker.

Fås i to størrelser. Her er vist den store model.

InfoSvin/9050.tif 9050

Bite-Rite m/ træ
(BR)*

Træ kombineret med plastikbidestænger.

Fås i to størrelser.

InfoSvin/9071.tif 9071

Øf-fjeder
(BR)*

Holder i rustfri stål til træ.

InfoSvin/9914.tif 9914

RodeFix
(B)*

Holder til lodret-stående træstammer, lægter og lignende.

InfoSvin/9912.tif 9912

* Skal være blødt træ. Hårde eksotiske træsorter og egetræ opfylder ikke kravet til beskærtigelses- og rodemateriale

    

Tabel 3. Produkter relaterede til reb. Fabrikat samt anvendelse af forskellige produkter på markedet. Kategorisering dækker over produktets potentiale som beskæftigelsesmateriale (B), rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (RB). Reb skal ligge hen ad og på gulvet for at kunne udgøre rodemateriale.

Produkt

Andet

Playmate
(BR)

Reb i holder. Én rebende og to kæder med ender i plast.

InfoSvin/8984.tif 8984

Beskæftigelsesbold
(BR)

Reb i bold. Én eller flere rebender i hver bold og evt. kombineret med andre materialer.

InfoSvin/8968.tif 8968

Bite-Rite m/ reb
(BR)

Reb kombineret med plastikbidestænger.

Fås i to størrelser.

InfoSvin/8987.tif 8987

Rebholder
(BR)

Holder til ophængning af en rebende.

InfoSvin/8969.tif 8969

Funder sisal dispenser
(BR)

Rebdispenser til sisalreb.
Hænges i loftet.

InfoSvin/8980.tif 8980

Aktiva 115 trisse
(BR)

Rebdispenser til reb.
Hænges på vand- eller foderrør.

InfoSvin/9072.tif 9072

   

Tabel 4. Diverse produkter hovedsageligt relaterede til pektinaffald, spagnum, mineraler og tilskud. Fabrikat samt anvendelse af forskellige produkter på markedet. Kategorisering dækker over produktets potentiale som beskæftigelsesmateriale (B), rodemateriale (R) eller begge dele på én gang (RB). Ved tildeling i automat eller lignende skal materialet kunne hives ned ud på gulvet for at kunne udgøre et rodemateriale.

Materiale

Andet

Strøplus Grov
(BR)

Tørret pektinaffald.

Kan tildeles på fast gulv eller i simpel tørfoderautomat.

InfoSvin/8966.tif 8966

Fibremin Mikro
(BR)

Fin, ensartet, varmebehandlet spagnum tilsat mineraler.

InfoSvin/9046.tif 9046

Spagnum
(BR)

Prototype.

Grov, uensartet, varmebehandlet spagnum.

InfoSvin/8970.tif 8970

Gristorw
(BR)

Fintformalet tørvesmuld.

Ej varmebehandlet.

InfoSvin/8979.tif 8979

Funbar Station
(B)

Stænger med mineraler, vitaminer eller af halm (som Halmfun blot længere) i rotérbar holder.

InfoSvin/9967.tif 9967

Væg-Funbar
(B)

Holder til lodret-stående træ eller stænger med mineraler, vitaminer eller af halm (som til Funbar).

InfoSvin/9913.tif 9913

    

Tabel 5. Tekniske detaljer samt producenternes anbefalinger for produkter relaterede til halm. Den vejledende pris er angivet i DKK ekskl. moms samt som løssalg, hvor intet andet er nævnt. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Materiale

Fabrikat /
forhandler

Producentens
anbefalinger/ kommentarer

Tekniske detaljer oplyst af producenten

Vejledende pris

Halma

Domino A/S

 

PE-plast og rustfrit stål.

Stående, enkeltsti

Bredde: 350 mm.
Dybde: 350 mm.
Højde: 1000 mm.
Ltr: 75

765,- kr./stk.

 

 

 

PE-plast og rustfrit stål.

Stående, dobbeltsti

Bredde: 550 mm.
Dybde: 450 mm.
Højde: 1200 mm.
Ltr: 260

1.140,- kr./stk.

 

 

 

PE-plast og rustfrit stål.

Hæk, 60 cm bred

Bredde: 600 mm.
Dybde: 260 mm.
Højde: 590 mm.
Ltr: 80

620,- kr./stk.

 

 

 

PE-plast og rustfrit stål.

Hæk, 80 cm bred

Bredde: 800 mm.
Dybde: 260 mm.
Højde: 590 mm.
Ltr: 108

725,- kr./stk.

Halma

Domino A/S

 

PE-plast og rustfrit stål.

Hæk, dobbeltautomat.

Bredde: 550 mm.
Dybde: 450 mm.
Højde: 800 mm.
Ltr: 170

930,- kr./stk.

Grostraw

Diplomat A/S

Placeres midt i stiens faste areal.

Langhalm anbefales for optimal udnyttelse af automaten.

PVC og rustfrit stål.

Højde: 630 mm.
Diameter: 300 mm.

Leveres med 2 stk. varmegalvaniseret monteringsbøjler.

478,- kr./stk.

 

Strawboy

Hatting-KS A/S

 

Plast og metal.

Stor model:
Bredde: 650 mm.
Dybde: 280 mm.
Højde: 650 mm.
Vægt: 6 kg.

Lille model:

Bredde: 480 mm.
Dybde: 230 mm.
Højde: 530 mm.
Vægt: 5,2 kg.

Leveres usamlet.

Stor: 439,- kr./stk.

Lille: 399,- kr./stk.

AP-halm

Agro-Products A/S

Snittet halm eller langhalm.

Plast og metal.

Diameter: 315 mm.
Højde: 1100 mm.
Ltr.: 40 eller 60

820,- kr./stk.

 

Farmbasket

Jyden Bur A/S

 

Galvaniseret jernramme og plast.

Højde: 280 mm.

Diameter: 520 mm.

498,- kr./stk.

Pigbar

Dyrlæge
E. Zachariasen

Halm, spagnum eller andre løse materialer.

Prototype.

Fuld højde: 1150 mm.

Magasin:
Bredde: 390 mm.
Dybde: 200 mm.
Højde: 1090 mm.
Ltr. ca.: 70

Bakke:
Bredde: 600 mm.
Dybde: 310 mm.
Kanthøjde: 30 mm.

Perforeret bakke og indstillelig åbningsgrad.

Prototype

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til dyrlæge E. Zachariasen.

Ria halmautomat

Proagria A/S

Halm.

PHED-plast.

Dobbeltstiautomat.

1-3 huller

Ltr.: 106

Højde: 85 cm

Diameter: 40 cm

890,- kr./stk.

Halmfun

Forhandler oplyses af Dansk Dyrestimuli A/S

Gulvtildeling til smågrise og automattildeling til slagtesvin.

Presset halm tilsat 4 % Calciumcarbonat samt 1 % Lignobond.

1 stk. vejer ca. 700 g.

Leveres i bigbag à 1000 kg.

2,25 kr./kg ved køb af bigbag.

Flexifun

Vitfoss

 

Metal

Dobbeltsti-automat.

Højde: 500 mm.
Bredde: 850 mm.
Spalteåbning: 67 mm.

600,- kr./stk.

Easy-strø

Dansk
Dyre-stimuli A/S

Gulvtildeling

Knust, varmebehandlet halm.

1,30 kr./kg ved løs vægt og afhentet hos Dansk Dyrestimuli A/S.

Kan fås i baller – kontakt forhandleren for pris.

 

    

Tabel 6. Tekniske detaljer samt producenternes/forhandlernes anbefalinger for produkter relaterede til træ. Den vejledende pris er angivet i DKK ekskl. moms samt som løssalg, hvor intet andet er nævnt. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Materiale

Fabrikat/
forhandler

Producentens
anbefalinger/ kommentarer

Tekniske detaljer oplyst af producenten

Vejledende pris

Pigjoy

Egebjerg
Maskinfabrik A/S

 

Inkl. spalteanker og 2 træklodser.

Lille klods:
275,- kr./sæt.
Stor klods:
305,- kr./sæt.

Ekstra kæde:
10,- kr./stk.
Små træklodser: 25,- kr./stk.
Store træklodser
40,- kr./stk.

Twintoy

Hatting-KS

Monteres i spalteåbninger.

Inkl. beslag, kæder og 2 stk. træ.
Højde: 400 mm.
Kædelængde: 500 mm.

199,- kr./stk.

SparHale

Forhandler oplyses på www.sparhale.dk

Bidepinde hænges ca. 25 cm fra gulvet og træklodsen i kontakt med gulvet.

Inkl. 3,3 m 4 mm kæde og træklods i løvtræ.

99,50 kr./stk. ved køb af 4 stk.

Ekstra klodser:
9,80 kr./stk. ved køb af 10 stk.

Ekstra bidestænger:
19,90 kr./stk. ved køb af 20 stk.

Egetoy

Hatting-KS

 

Inkl. beslag, kæde og træklods i egetræ.

99,- kr./sæt

Ekstra træklodser i eg eller gran ved 20 stk.:
16,25 kr./stk.

Up and Down

MHJ Agroteknik A/S

 

Bom og beslag i galvaniseret stål.

295,-/stk.
Ekstra klodser:
Eg: 19,50 kr./stk.
Lærk: 14,75 kr./stk.

Stauning Grise-Legetøj

Stauning Grise-Legetøj

 

Bom og beslag i galvaniseret jern.

Jernbom: 298,- kr./stk.
Sjækkel: 3,- kr./stk.
Kæde: 15,- kr./løbende m
Træklodser: Indhent tilbud.

Lovpind

Lille Hjælper

 

Inkl. træ, kæde og ophæng.

Træ m/ hul: 19,50 kr./stk.
Ophængningskæde: 24,- kr./stk.
Bolt til loftsmontering: 10,- kr./stk.

Legri

LVK

 

1 sæt består af:
3 egetræsstave
1 metalkerne
Bolte mm. til fastgørelse.

Slagtesvin: 210,- kr./sæt
Smågrise: 172,- kr./sæt

Ekstra træklodser ved 30 stk.:
Slagtesvin: 25,- kr./stk.
Smågrise: 20,- kr./stk.

Aktiva 220 gulvanker eller Aktiva 221 gulvanker

Hatting-KS

Fastspænding på gulv eller spalter. Fransk skrue 10x100 mm, skrues ind i forboret træ.

Rustfri stål.

Ekskl. spalteanker, skruer og træ.

Lille: 98,- kr./stk.
Stor: 110,- kr./stk.

Bite-Rite m/ træ

Ikadan System A/S

 

1 sæt indeholder:
4 bidehaler,
tragtformet holder
plaststang til ophæng, træklods
2 brandmandshager,
kæde til ophæng.

Slagtesvin: 218,- kr./sæt
Smågrise: 168,- kr./sæt

Ekstra træklodser:
Slagtesvin: 35,- kr./stk.
Smågrise: 25,- kr./stk.

Ekstra plastik-bidestænger:
Slagtesvin: 29,50 kr./stk.
Smågrise: 22,50 kr./stk.

Øf-fjeder

Fabrikken Unni ApS

Fastgøres vha. kæde. Åbnes ved at klemme den sammen med én hånd.

Rustfri stål.

 

60,- kr./stk.

RodeFix

Sdr. Vissing Staldinventar A/S

Fastgøres på stiskillevæg eller andet inventar.

Galvaniseret stål.

149,- kr./stk.

    

Tabel 7. Tekniske detaljer samt producenternes anbefalinger for produkter relaterede til reb. Den vejledende pris er angivet i DKK ekskl. moms samt som løssalg, hvor intet andet er nævnt. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Materiale

Fabrikat/
forhandler

Producentens
anbefalinger/ kommentarer

Tekniske detaljer oplyst af producenten

Vejledende pris

Playmate

Dan Egtved A/S

Monteres på skillevæg. Evt. kan man hænge to ryg mod ryg i hver sin sti.

Plastik.

357,- kr./stk.

Beskæftigel-
sesbold

Domino A/S

 

Inkl. reb.

175,- kr./stk.

Bite-Rite m/ reb

Ikadan System A/S

 

Holder og bidehaler i plast.

1 sæt indeholder:
4 bidehaler,
tragtformet holder,
plaststang til ophæng,
2 brandmandshager,
kæde til ophæng.

Rebholder og reb kan købes separat (se nedenfor).

Slagtesvin: 218,- kr./sæt
Smågrise: 168,- kr./sæt

Ekstra plastik-bidestænger:
Slagtesvin: 29,50 kr./stk.
Smågrise: 22,50 kr./stk.

Rebholder

Ikadan System A/S

 

Plast.
Inkl. brandmandshage.

19,- kr./stk.

Funder sisal dispenser

P. Lindberg Maskinforretning A/S

 

Rustfri stål.

209,- kr./stk.

Aktiva 115 trisse

Hatting-KS

Bærearme sættes over foder- eller vandrør og fordeler trykket på røret.

Reb rulles op på trissen vha. boremaskine.

Rustfrit stål.

Ekskl. reb.

Kan indeholde 75 meter 10 mm reb. Der kan anvendes op til 4 stk. 10, 12 eller 20 mm sisalreb.

385,- kr./stk.

    

Tabel 8. Tekniske detaljer samt producenternes anbefalinger for produkter hovedsageligt relaterede til pektinaffald, spagnum, mineraler og tilskud. Den vejledende pris er angivet i DKK ekskl. moms samt som løssalg, hvor intet andet er nævnt. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.

Materiale

Fabrikat/
forhandler

Producentens
anbefalinger/ kommentarer

Tekniske detaljer oplyst af producenten

Vejledende Pris

Strøplus Grov

Vitfoss

Til smågrise.

Tørret pektinaffald. Tørrede skaller fra citron-, lime- og appelsinfrugter.

Bigbag à 300 kg eller sække à 15 kg.

4,05 kr./kg
ved køb af 300 kg i bigbag eller 450 kg i sække.

Fibremin Mikro

Vitfoss

 

Fin, ensartet spagnum.

Sække à 50 liter (ca. 13 kg).

89,- kr./sæk
ved køb af 36 sække.

Spagnum, varmebeh.

Pindstrup
Mosebrug A/S

 

Varmebehandlet, grov og uensartet spagnum. Formentlig levering i sække à 50 liter (ca. 13 kg).

Prototype

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Pindstrup Mosebrug A/S.

Gristorw

Flex-Foder A/S

På grund af det naturlige indhold af garvesyre er pH lavt (4 – 4,5).

Fintformalet tørvesmuld. På grund af det naturlige indhold af garvesyre er pH lavt (4 – 4,5).
Beriget med mineraler.
I sække à 50 l.

63,- kr./sæk
ved køb af en palle (48 sække).

Funbar
Station

Vitfoss

Beskæftigelsesmateriale.

 

Diameter: 30 cm.
Kan monteres i alle typer spalter.
Justerbar åbningsgrad.
Plastikbidestænger kan monteres, men skal købes særskilt.

711,25 kr./stk.
ved køb af 4 stationer og 11 barer.

Ekstra barer:
Halm: 54,17 kr./stk. ved køb af 6 stk.
Mineral: 65,- kr./stk. ved køb af 5 stk.
Vitamin: 67,- kr./stk. ved køb af 5 stk.

Plastikbidestænger ved køb af 40 stk.:
Små: 20,- kr./stk.
Store: 25,- kr./stk.

Væg-Funbar

Ikadan System A/S

Kan fyldes med både barer (som Funbar’en), lægter, små stammer og lignende.

Plast

Bredde: 260 mm.

Dybde: 110 mm.

Højde: 700 mm.

Beslag til fastgørelse medfølger.

Bidehaler og barer kan købes særskilt.

 

178,- kr./stk.

Barer:
Halm: 54,17 kr./stk. ved køb af 6 stk.
Mineral: 65,- kr./stk. ved køb af 5 stk.
Vitamin: 67,- kr./stk. ved køb af 5 stk.

Plastikbidestænger ved køb af 40 stk.:
Små: 20,- kr./stk.
Store: 25,- kr./stk.

 

    

Tabel 9.

Firmaer, som producerer og/eller forhandler produkterne omtalt i denne produktbeskrivelse. Der kan være andre forhandlere end de her nævnte.

Agro Products A/S – Brund Strandvej 7 – 8700 Horsens

www.agro-products.com

Dan Egtved A/S – Hejlskovbjerg 1 – 6040 Egtved

www.dan-egtved.dk

Dansk Dyrestimuli – Østermøllervej 32 – 7900 Nykøbing M

www.easy-stroe.dk

Diplomat A/S – Slagelse Landevej 20 – 4230 Skælskør

www.diplomat-svin.dk

Domino A/S - Ølholm Bygade 51 - 7160 Tørring

www.domino.dk

Egebjerg International A/S – Egebjerg Hovedgade 27 – 4500 Nykøbing Sjælland

www.egebjerg.com

Fabrikken Unni ApS – Karetmagervej 19 G – 7100 Vejle

www.unni.dk

Flex-foder A/S – Randersvej 17 – 8961 Allingåbro

www.flex-foder.dk

Hatting-KS – Oensvej 48 – 8700 Horsens

www.hatting-ks.dk

Ikadan System A/S – Højris Allé 89 – 7430 Ikast

www.ikadan.dk

Jyden Bur A/S – Idomvej 2, Bur – 7570 Vemb

www.jydenbur.dk

Lille Hjælper – Klinkenborgvej 3 – 7323 Give

www.lovpind.dk

LVK – Fynsvej 8 – 9500 Hobro

www.lvk.dk

MHJ Agroteknik A/S – Baldersvej 7 – 8850 Bjerringbro

www.mhj.dk

Pindstrup A/S – 8550 Ryomgård

www.pindstrup.com

P. Lindberg Maskinforretning A/S - Søndergade 115 - 6600 Vejen

www.lindbergshop.dk

Sdr. Vissing Staldinventar A/S – Energivej 5 – 8740 Brædstrup

www.sdrvissing-staldinventar.dk

Stauning Grise-Legetøj - Stauningvej 66 - 6900 Skjern

www.grise-legetoej.dk

Zachariassen, E. - Skolegade 73 - 5690 Tommerup

Mobiltlf.: 40 27 38 08

Vitfoss - Ulsnæs 34 - 6300 Gråsten

www.vitfoss.dk

www.sparhale.dk v/ Peter Vinsbøl

www.sparhale.dk


Referencer

[1]

Lov nr. 295 af 30. april 2003. Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

[2]

Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003. Bekendtgørelse om beskyttelse af svin.

[3]

Nielsen, N.-P. og L. Brehmer (2006). Beskæftigelse/rodemateriale, Notat nr. 0625, Dansk Svineproduktion.

[4]

Direktiv nr. 2001/88/EØF

[5]

Retsudvalgets bilag (L116, Bilag 22)

[6]

Studnitz, M, M.B. Jensen, L.J. Pedersen 2005. Hvad vil svin rode i? - En gennemgang af hidtidige forsøg med rode- og beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin. Grøn viden - Husdyrbrug nr. 43, Danmarks JordbrugsForskning

[7]

Anonym (1977). Posterior paralysis among sows kept on sawdust from the azobe tree (lophira alata var. procera), Tijdschr. Diergeneesk. 102 (9), 582 [Hollandsk]

[8]

Petersen, L.B. og M. J. Hansen (2003). Idékatalog vedrørende teknikker til halmtildeling, Notat nr. 0328, Landsudvalget for Svin.

 


Institution: Dansk Svineproduktion, DMA

Forfatter: Lisbeth Brehmer

Udgivet: 23. maj 2007

Dyregruppe: Slagtesvin, Smågrise

Fagområde: Stalde og Produktionssystemer