Grundlag for Den Beregnede smågrisenotering – Juni 2009

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis smågrise- og slagtesvineproducenten. Indtægterne kommer ved salg af slagtesvin og søer baseret på DANISH CROWN's notering. Omkostningerne består af styk-, kontante kapacitets- og finansieringsomkostninger. Ud fra de samlede indtægter og udgifter kommer der et resultat på bundlinjen, som fordeles mellem smågrise- og slagtesvineproducenten. Det er renter og afskrivninger ved at producere henholdsvis en smågris og et slagtesvin, der anvendes til at fordele under- og overskud mellem smågrise- og slagtesvineproducenten.

Baggrunden for dette princip er, at smågrise- og slagtesvineproducenten skal have samme afkast af den investerede kapital i produktionsapparatet.

Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra DANISH CROWN’s basisnotering. Den beregnede Smågrisenotering fastsættes altid på baggrund af den seneste offentliggjorte slagtesvinenotering fra DANISH CROWN. Hvis slagtesvinenoteringen suspenderes, offentliggøres Den beregnede Smågrisenotering uændret ugentligt, indtil en ny slagtesvinenotering foreligger.

Kontrakter der indgås mellem køber og sælger bør omfatte:

• Hvilken eller hvilke noteringer grisene afregnes efter, samt hvilket grundlag et kvalitetstillæg eller fradrag til prisen beregnes ud fra.
    
• Ligeledes skal parterne selv forholde sig til prisen på ukurante grise som fx halvorner, grise med brok, grise med farvede aftegn, samt grise der i størrelse afviger fra det aftalte. Grise med brok som dør eller kasseres indgår i produktionsresultatet og dermed i smågriseprisen. Grise med brok der leveres og afregnes på normal vis er der ikke noget afregningstab på. Grise med farvede aftegn er nu nede på 0,5 pct. og forventes at falde med udfasningen af Hampshire
    
• Det bør ligeledes være aftalt, hvordan køber og sælger skal forholde sig i tilfælde af, at der er fundet tabsvoldende sygdomme i købers eller sælgers besætning, herunder handlingsplaner til kontrol af sygdommen.

Reguleringer til Den beregnede Notering

Gå til den beregnede notering for smågrise.

Baggrund

Beregning af smågrisenoteringen foretages hver uge og offentliggøres hver torsdag kl. 13.00.

De samlede omkostninger ved at producere et svin samt fordelingen mellem smågrisen og slagtesvinet anvendes til at beregne smågriseprisen. Det gøres ved at beregne omkostningen til at producere en smågris og tillægge eller fradrage en procentandel af fortjenesten eller tabet på slagtesvinet. Fordelingen af tab og fortjeneste foretages ud fra investeringens størrelse til henholdsvis at producere en smågris og slagtesvin.

Mindst en gang årligt tages samtlige forudsætninger op til ny vurdering for at blive tilpasset den løbende udvikling. Ændringer i noteringen, foderpriser og produktionsafgifter indgår dog i beregningen på det tidspunkt, de måtte fremkomme.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er fra effektivitetskontrollen, som er indsendt af de lokale rådgivningskontorer. Resultaterne ses i tabel 1.

Smågrisenoteringerne

De beregnede smågrisenoteringer er vejledende. Hvis man ønsker at korrigere noteringen lokalt eller mellem to parter, fx fordi efterbetalingen er forskellig mellem DANISH CROWN og TiCan, gøres det ved at korrigere smågriseprisen med 4,20 kr. pr. 10 øre afvigelse i efterbetaling pr. 30 kg gris, og med 2,70 kr. pr. 10 øre i afvigelse i efterbetaling pr. 7 kg gris.

Nedenstående noteringer og slagtevægte indgår i Den beregnede Smågrisenotering

DANISH CROWN’s basisnotering for slagtesvin inkl. efterbetaling, korrigeret for kødprocent, fradrag for overvægtige og undervægtige grise, mængderabat, tidlig afhentning, læssebidrag samt fradrag for sygdomme. Kødprocent fradrag udgør ca. ÷11 øre, mængderabat ca. -6 øre, læssebidrag samt tidlig afhentning udgør ca. ÷5 øre. Vægtfradrag udgør ca. 11 øre. Halvorner, sorte pletter (0,5 pct.), sygdomsbemærkninger udgør ca 1 øre. Netto er den udbetalte pris, med det nuværende afregningssystem, ca. 34 øre under basisprisen. Brokgrise udgør ca. 1 pct. leveret til slagteriet og et antal der dør eller aflives. Disse indgår i produktionsresultat som døde grise.

• Slagtesøer og gylte, notering III, inkl. efterbetaling
• Slagtepolte, højeste vægtgruppe for slagtesvin inkl. efterbetaling for slagtesvin
• Slagteorner

Efterbetalinger

For regnskabsåret 2007/08 udbetalte DANISH CROWN 45 øre pr. kg i efterbetaling herudover blev der indsat 15 øre pr. kg på personlige andelshaverkonti, som har en værdi på 10 øre, når de udbetales om otte år. Når den enkelte producent har indbetalt i otte år, udbetales de penge, der blev indsat otte år tidligere. Til gengæld indbetales der 15 øre pr. kg for det aktuelle år. I gennemsnit for alle DC leverandører bliver der herefter ikke den store forskel mellem ind- og udbetalinger, hvorimod der kan være stor forskel for den enkelte leverandør.

Slagtesvineproducenten betaler forlods smågriseproducenten den andel af efterbetalingen, som hører til smågrisen. Beløbet udgjorde i 2007/08 23 kr. pr. smågris. Grisene indkøbes løbende og den gennemsnitlige á kontobetaling udgør derfor 11,50 kr., svarende til en rente pr. gris på 0,69 kr. eller 1 øre pr. kg.

Efterbetaling for 2007/08

Der indhentes 3 måneders kontraktpriser ultimo hvert kvartal, fra seks foderstoffirmaer fordelt over hele landet. Prisniveauet er baseret på levering af hele træk (27-30 t) pr. gang. Herudover indhentes hver uge råvarepriser til beregning af en aktuel dagspris. Prisen der anvendes i den beregnede smågrisenotering er et gennemsnit af kontraktprisen og dagspriserne. Priserne sammenlignes en gang årligt med priserne fra Business Tjek, DB tjek og regnskaber.

Diverse styk- og kapacitetsomkostninger

Bygninger

Investering og arbejdsforbrug

Ved fastlæggelse af investering og arbejdsforbrug tages der udgangspunkt i en smågrise- og slagtesvinebesætning på 200 dyreenheder. Det medfører at sobesætningen er på 530 søer med salg af 30 kg grise, og slagtesvinebesætningen har 1.830 stipladser og en årlig produktion på 7.200 slagtesvin.

I løbeafdelingen er der fikserede søer i løbebokse, og søerne er opstaldet i bokse de fire første uger efter løbning. I resten af drægtighedsperioden er søerne opstaldet i dynamiske grupper og fodres individuelt med elektronisk sofodring. I farestalden er der kassestier på 1,6 × 2,7 m med 1,2 m spaltegulv. Smågrisestaldene er med to-klimasystem, 2/3 del fast gulv og tørfodring. Der opstaldes tre kuld pr. sti. I slagtesvinestalden er der 1/3 del fast gulv og tørfodring. Både smågrise- og slagtesvinestalde er sektionerede. Priserne er inkl. gyllekumme og foderlade til opbevaring af indkøbt foder og udleveringsrampe. Priserne er uden byggemodning af grunden (jord- og kloakarbejde), og der er ikke indregnet halmlade.

Den samlede byggepris for et anlæg til søer med smågrise op til 30 kg er kr. 24.700 pr. so inkl. gødningsfaciliteter og forrum mv., men eksklusiv jordarbejde som udgør 1.000-3.000 kr. pr. so.

Miljøomkostninger

Der produceres 5 ton gylle pr. so (21,5 t pr. DE), 0,11 ton pr. smågris (20 t pr. DE) og 0,49 ton pr. slagtesvin (18 t pr. DE). Kilde DJF, Rapport 2001. Omkostninger til udbringning af gyllen belaster økonomien i svineproduktionen. Gødningsværdien er nu væsentlig højere end tidligere. Dermed er det muligt at få delvis dækket for omkostningerne til udbringning, og i nogle tilfælde lidt mere. 

Gyllens værdi kommer dermed svineproduktionen til gode. Udbringningsomkostningerne inkl. transport udgør 20 kr. pr. ton gylle, men det skønnes at ¾ del dækkes af modtageren af gyllen således at nettoomkostningen er 5 kr. pr ton.

Arbejdsforbrug

I arbejdsforbruget indgår alle normale arbejdsoperationer inkl. driftsledelse. Arbejdsforbruget er fastsat til:

• 8,5 timer pr. årsso indtil fravænning
• 6,0 minutter (0,1 time pr. smågris) eller 2,6 timer pr. årsso fra frav. til 30 kg
• 11 minutter (0,185 time pr. slagtesvin). 

Arbejdslønnen er baseret på lønniveauet fra DB tjek.

Besætningsværdi

Besætningsværdien beregnes ud fra indkøbsprisen, samt avls- og produktionsværdier for de forskellige dyrekategorier og sundhedsniveauer.

Fordeling af indtægter og udgifter

DB pr. slagtesvin er mindre end for smågrisen. Det skyldes, at smågriseprisen beregnes ud fra at resultatet på bundlinjen skal svare til forholdet mellem finansieringsomkostningerne for henholdsvis smågrisen og slagtesvinet. Finansieringsomkostningerne er lidt større for smågrisen end for slagtesvinet, derfor bliver tab og gevinst også lidt større for smågrisen. Dette forhold er vist i tabel 2.

Konsekvensberegninger

Nogle af de forudsætninger der indgår i Den beregnede Smågrisenotering ændres ofte, fx noteringen på slagtesvin. I tabel 3. ses konsekvensberegninger, der viser ændringer i smågrisenoteringen ved ændring i slagtesvinenoteringen.

Generelt vil ændringer der medfører et højere dækningsbidrag (DB) i soholdet, give en lavere smågrisepris. Modsat medfører et højere DB i slagtesvineholdet en højere pris på smågrise.

Vejledende kvalitetstillæg (SPF-, SPF+myc. og UK-tillæg)

Kvalitetstillæggene er kun vejledende, og det er op til køber og sælger at aftale retningslinjerne for eventuelle tillæg.

Grundlæggende er smågrisenes produktionsværdi afhængig af effektiviteten fra fravænning til slagtning (foderforbrug, daglig tilvækst, dødelighed, sundhed og kødprocent mv.). Derudover kan der være en værditilvækst i form af specialproduktion.

Et tillæg til Den beregnede Smågrisenotering beregnes ud fra bedre effektivitet, produktionsbesparende egenskaber og egenskaber der medfører, at grisen kan sælges til en højere pris end den sædvanlige notering. Det er op til smågriseproducenten at producere den vare (smågris), som køber (slagtesvineproducent) kan opnå det størst mulige DB på. På baggrund af hvad sælgeren kan tilbyde, og de ønsker køberen har, er det op til parterne at blive enige om en eventuel merværdi på smågrisen i forhold til en gennemsnits smågris. Effektiviteten for en gennemsnits smågris fremgår af tabel 1. Udover effektivitet kan der være en række andre krav, fx antal grise pr. leverance, ensartede grise mv., som skal værdisættes.

Effektivitetsforskellene er værdisat ud fra værdien ved nulpunktsprisen i tabel 6. På kort sigt kan tillægget dermed være lidt undervurderet eller overvurderet, fordi værdien af daglig tilvækst samt dødelighed påvirkes af noteringens størrelse. Merværdien deles efter de generelle gældende principper, som er vist i tabel 4.

Fordelingen af merværdien mellem smågrise- og slagtesvineproducenten kan gøres på følgende måde: 26 × 52 pct., svarende til 14 kr.

SPF- og MS+myc. Tillæg

Resultaterne fra effektivitetskontrollen kan ikke længere bruges til at beregne SPF-tillæg. Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering har derfor besluttet at fastfryse tillæggene på 7 og 30 kg grise på:

Kg-regulering

Alle anvendte forudsætninger i Den beregnede Smågrisenotering er opdelt for perioden til fravænning, fravænning til 30 kg og 30 kg til slagtning.

Ved beregning af kg-tillæg for fravænnede grise er det forudsat, at grisene fravænnes ved 7 kg i gennemsnit. Grise under 7 kg kræver mere pasning, specielt foder, mere behandling og der er større risiko for en øget dødelighed end for grise over 7 kg. Derfor er der beregnet et særligt ulempetillæg for grise, der vejer under 7 kg på 2 kr. pr. kg. Hvis tillægget pr. kg fx er 7 kr. i intervallet 7-15 kg, er fradraget for intervallet 5-7 kg 9 kr. pr. kg.

Tillæggene beregnes ud fra det princip, at DB pr. stiplads årligt skal være ens ved forskellige indgangsvægte. En fravænnet gris der vejer 9 kg, er en uge kortere tid om at nå en vægt på 30 kg end en fravænnet gris på 7 kg. En 7 kg gris skal også starte på en dyrere smågriseblanding end en gris på 9 kg.

UK-tillæg

For at opnå UK-tillæg kræves det, at søerne går løse i hele gold- og drægtighedsperioden, indtil de flyttes til farestalden. Endvidere skal slagtevægten være indenfor basisvægtintervallet på 70-85,9 kg og kødprocenten skal være > 58 pct. Fejl ved grisene, fx sorte pletter, halvorner og grise med ikke-læsbare tatoveringer, opnår heller ikke tillæg. Det forudsættes, at 5 pct. af grisene ikke får tillæg på grund af en eller flere af disse årsager.

Godkendelsesprocenten afhænger af den gennemsnitlige slagtevægt og kødprocent.

Ud fra ovenstående tabel kan slagtesvineproducenten beregne, hvor mange procent der udbetales af tillægget. For en gennemsnitsbesætning med en slagtevægt på 80 kg, udbetales der ca. 68 pct. af tillægget. Med et tillæg på 50 øre er den gennemsnitlige udbetaling dermed 34 øre, eller 27,20 kr. pr. slagtesvin.

Merindtjeningen på 27 kr. bør deles mellem slagtesvine- og smågriseproducenten.

Stort set alle meromkostningerne ved UK-produktion er forbundet med kravet om løsgående søer i løbestalden og de første fire uger af drægtighedsperioden, samt krav om at der ikke må anvendes animalsk fedt.

     
Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering