OBS: Dette notat er opdateret 10. august 2016. Opdateringen er markeret med rødt i pdf'en, som du kan downloade fra den brune kasse.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der regelmæssigt følges op på ny viden om den genetiske baggrund, der evt. kan ændre konklusionen.

Sammendrag

Specifik forebyggelse mod navlebrok bør foregå ved hjælp af miljømæssige tiltag på grund af den store indflydelse af miljø. Alternativt kan genetisk selektion rettes imod det egentlige avlsmål, nemlig dødelighed generelt, hvilket automatisk også vil inkludere navlebrok. Potentialet for genetisk selektion direkte imod navlebrok er tvivlsomt på trods af, at der findes genetisk variation. Dette skyldes blandt andet, at den genetiske variation er lav, indflydelse af miljø er stor, og (statistisk set) er forekomsten lav. Herudover vil selektion imod navlebrok koste for meget fremgang i resten af avlsmålet. Fænotypisk selektion (udsætning) mod navlebrok praktiseres allerede i nogen grad.

Navlebrok er en lidelse med en prævalens på ca. 0-4 %, som i nogle tilfælde har både velfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Dette er reflekteret i lavere tilvækst og højere dødelighed hos dyr med navlebrok. Navlebrok kan opstå som følge af ukorrekt sammenvoksning af muskellag i bugen, eller at der kommer bakterier op i navlestrengen med infektion og bylder til følge. Navlebrok er en multifaktoriel, polygent nedarvet lidelse, og det vil sige, at både miljøfaktorer, så som besætning, hygiejne og bundmateriale i farestalden, kuld/hold, og genetik spiller en rolle. Der findes genetisk variation for navlebrok, hvilket blandt andet ses af raceforskelle, hvor der eksempelvis er set mere navlebrok i Duroc end i Yorkshire. Der er også fundet signifikante kromosom regioner med effekt på navlebrok. Derudover er der fundet lave arveligheder for forekomsten af navlebrok mellem 0,018 og 0,096, hvilket betyder, at det er svært at reducere forekomsten af navlebrok gennem avl.