PCV2 og betydning for reproduktion

PCV 2 giver reproduktionsproblemer i form af øget antal mumificerede fostre og ikke-levedygtige grise. Det giver ligeledes anledning til flere omløbere. De forskellige symptomer afhænger af, hvornår i drægtigheden soen bliver inficeret, og om soen før har mødt PCV2. Problemerne kan ses i alle besætninger, men ses især i opstart af nye besætninger, hvor der er mange gylte. Vaccination reducerer problemerne og giver beskyttelse af både søer og smågrise.

Det er vigtigt at søerne har et højt niveau af antistoffer mod PCV2, da PCV2 ellers kan overføres til fostrene i drægtigheden. Disse fostre vil enten gå til grunde, blive mumificerede eller være viræmiske ved faring og derved øge smittepresset i farestalden. 

Ornerne kan udskille PCV2 i sæden helt op til 27 uger efter smitte. Hvis man tager sæd og tilsætter høje mængder af PCV2 kan det give viræmiske grise ved faring. Da indkøbt sæd er fortyndet mange gange kommer man aldrig op i de høje koncentrationer af PCV2, og det må derfor konkluderes, at indkøbt sæd udgør en minimal risiko for smitte med PCV2.

For at opretholde det høje niveau af antistoffer mod PCV2 hos soen og beskytte grisen tidligt livet, kan det være en ide at vaccinere soen mod PCV2. Vaccination kan også forbedre produktiviteten hos smågrisene. I et vaccinationsprogram skal man huske ornerne for at mindske smittespredningen i besætningen. Ved opstart af nye besætninger med mange gylte bør man altid vaccinere mod PCV2.
I Danmark findes en vaccine til søer mod PCV2, Circovac ®.