22. januar 2019

Notat Nr. 1901

Vaccination mod almindeligt forekommende sygdomme og betydningen for antibiotikaforbruget

Antibiotika-forbruget blandt besætninger, der opstartede vaccination, var højere inden opstart, sammenlignet med kontrolbesætninger. Men der var ikke et større fald i antibiotika-forbruget blandt de besætninger, der opstartede vaccination, sammenlignet med kontrolbesætninger.

Dette er et resumé af resultaterne fra ph.d.-afhandlingen ”Associations between antimicrobial use, productivity, vaccination and biosecurity – Analyses on herd level data from the Danish pig production” af Amanda Brinch Kruse, udført på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. 


Studier af registerdata viser, at antibiotika-forbruget blandt de besætninger, der opstartede vaccination mod de mest almindeligt forekommende (endemiske) sygdomme i dansk svineproduktion, var højere inden opstart, sammenlignet med kontrolbesætninger, der ikke påbegyndte vaccination. Men der var ikke et større fald i antibiotika-forbruget blandt de besætninger, der opstartede vaccination, sammenlignet med de besætninger, der ikke opstartede vaccination. For begge grupper gjaldt, at besætninger med et højt forbrug også havde den største reduktion. Det var derfor ikke muligt at finde en klar effekt på antibiotikaforbruget eller produktivitet efter vaccinationsopstart. Øget brug af vacciner er ellers foreslået som en strategi til at sænke brugen af antibiotika, men denne undersøgelse tyder ikke på, at vacciner generelt sænker brugen af antibiotika.

Formålet med undersøgelsen var at tilvejebringe ny viden om brugen af vacciner mod almindelige svinesygdomme i den danske svineproduktion samt at forbedre forståelsen af sammenhænge mellem vaccination, antibiotikaforbrug og produktivitet.

Analyser af registerdata viste, at besætninger, der anvendte vacciner mod de sygdomme, der findes i danske besætninger, gennemsnitligt set havde et højere antibiotikaforbrug til fravænningsgrise og slagtesvin sammenlignet med besætninger, der ikke anvendte disse vacciner. Det højere antibiotikaforbrug i de vaccinerende besætninger kan skyldes sygdomsproblemer, som ikke er til stede i de ikke-vaccinerende besætninger. Besætninger, der påbegyndte at vaccinere, havde gennemsnitligt set det samme fald over tid i antibiotikaforbrug til fravænningsgrise og slagtesvin som besætninger, der ikke brugte den givne vaccine, men havde et højere forbrug inden opstart. Manglen på effekt af vaccinationsopstart afspejler sandsynligvis, at svineproducenter bruger flere virkemidler og ikke kun vaccination, når et højt antibiotikaforbrug skal mindskes. Derudover kan manglen på effekt skyldes, at vaccination mod bestemte sygdomme også påbegyndes af andre grunde end at reducere antibiotikaforbruget, for eksempel krav fra handelspartnere. Der blev fundet svage sammenhænge mellem brug af vaccination mod PRRS og nedsat produktivitet i slagtesvin. 

Resultaterne fra denne undersøgelse udelukker ikke, at målrettet vaccination kan være effektiv til forebyggelse og bekæmpelse af specifikke sygdomme i den enkelte svinebesætning. Dog giver resultaterne ikke evidens for, at et generelt øget forbrug af vacciner i sig selv kan forventes at reducere antibiotikaforbruget til svin i Danmark.


Institution: SEGES Svineproduktion

Forfatter: Amanda Brinch Kruse, Liza Rosenbaum Nielsen, Lis Alban, Charlotte Sonne Kristensen

Udgivet: 22. januar 2019

Dyregruppe: Svin, Søer

Fagområde: Sundhed