Gulve i farestier til løsgående søer er under danske forhold typisk opbygget med enten en stor andel fast betongulv i lejet og støbejern i gødeområdet eller med fulddrænet gulv (fx støbejern og plastik) i hele stien. Fulddrænede gulve omfatter i denne sammenhæng både fuldspaltegulve og gulve, hvor en del af gulvet har en betydelig mindre åbningsgrad (drænet gulv).
På baggrund af resultaterne fra flere test af forskellige farestier til løsgående søer har gulvudformning været fremhævet som en af de store udfordringer, dels i relation til sår/rifter på søer og pattegrise, dels gulvets skridsikkerhed og endelig hygiejne.
Formålet med dette notat var derfor at formidle aktuel viden om søers komfort på forskellige gulvtyper samt opstille krav til og etablering af gulve i farestier til løsgående søer.
Gulves egenskaber kan beskrives med en række parametre; varmetransmission, stødabsorption samt friktionskoefficient.
Søer vil i høj grad foretrække betongulv i perioden omkring faring frem for gulv af plastik og metal. Det skyldes, at varmetransmissionen for betonspaltegulv er op til 3,5 gange højere end spaltegulv af plastik, og to gange højere for spaltegulv af støbejern end for plastik.
Sammenlignet med en 22 mm stålplade er plastikgulves stødabsorptionen reduceret til omkring 40 %, støbejernsgulve til omkring 65 % og betongulve til mellem 68 og 95 % alt efter længden på elementet og eventuelt behandling af overfladen. Det vil sige, at beton er hårdere end støbejern og plastik.
Gulve i farestien skal have en god skridsikkerhed for at undgå udskridninger, og derfor anbefales en minimumsfriktionskoefficient på 0,63. Støbejerns- samt plastikgulve vil typisk være glatte, medmindre at de er belagt med fx sand. Det er dog vanskeligt at etablere en holdbar sandbelægning på plastriste.
Ved etablering og brug af farestier må gulvet hverken være glat eller ujævnt, så der er risiko for, at so og pattegrise kommer til skade. Gulvene skal således i hele brugstiden have en jævn og stabil overflade. Drænede gulve skal sikre, at gødning og eventuelt halmrester nemt kan trædes igennem spalteåbningerne. Samtidig skal gulvet i hele stien være nemt at renholde og vaske. Ovenstående forhold stiller store krav til både valg af materiale (beton, plastik, metal), etablering samt kvalitet af gulvet.
Ved valg og etablering af gulv i farestier til løsgående søer er det derfor vigtigt, at der fokuseres på kvalitet og holdbarhed af gulvet. Pris og kvalitet vil i mange tilfælde hænge sammen.
Som bilag er der udarbejdet tre produktblade, hvor der gives anbefalinger til etablering af henholdsvis beton-, støbejerns- og plastikgulve i farestier til løsgående søer.