Normtal for husdyrgødningens indhold justeres årligt. Aarhus Universitet har ansvaret for normtalsarbejdet og uddelegerer delemner til arbejdsgrupper pr. dyreart, herunder den årlige opdatering af datagrundlaget.
Datagrundlaget for svinegødningens indhold har i mere end 20 år været baseret på landsgennemsnit for produktionskontrollen i kombination med det bedst opnåelige bud for foderets indhold på landsplan. I dette notat beskrives det grundlag for foder og produktivitet, som ligger bag 2020/21 normtal.
For at undgå tilfældige udsving på grund af lidt usikkert datagrundlag er det generelle princip, at tal fra det seneste år vægtes med forrige normtal – medmindre der er faglige årsager, som kan forklare et niveauskift. For fosfor i slagtesvinefoder er det således valgt at bruge landsgennemsnit fra 2019 foderet direkte, som følge dels af et forøget analysegrundlag, dels af at fosfornormen blev nedjusteret i efteråret 2018.
Der er - bortset fra for indholdet af fosfor i foder til slagtesvin – kun mindre justeringer i datagrundlaget for protein og fosfor i forhold til seneste normtal. Det stammer fra lidt lavere foderforbrug til smågrise og slagtesvin samt et lidt højere foderforbrug til søer – og små ændringer i protein- og fosforindhold.
Dette notat viser udelukkende baggrunden for normtallene, mens selve normtallene, hvor der tages hensyn til ammoniakfordampning, halmtilførsel mm publiceres tre steder, nemlig på Aarhus Universitets hjemmeside, i Landbrugsstyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler samt i Gødningsbekendtgørelsen.