Fornyeligt besøgte Lisbeth Harm Nielsen, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, en af vores DANISH-vaskehaller i Nakskov. Hvor hun mødte chaufføren Damian, som var på vej til at få synet sin bil af Robert, der arbejder i vaskehallen.
Succesrate på 100 procent
Damian er chauffør hos den polske virksomhed Agro-Transhandel, som har transporteret grise i over 8 år. Han kører dagligt til danske samlesteder for at fragte grisene videre til Polen. Som den flittige medarbejder har han indtil videre i år en succesrate på 100 procent for godkendte vaskecertifikater udstedet ved en af DANISH-vaskehallerne.
Når han har transporteret de danske grise til en polsk grisebesætning, kører han til virksomhedens vaskehal for at vaske sin bil. Han fortæller, at han bruger minimum fem timer på at vaske sin bil for at sikre, at den bliver vasket ordentligt. På denne måde reducerer han også risikoen for at bringe smitte med til Danmark, og dermed øger han sandsynligheden for at få godkendt sin bil, så han kan få et vaskecertifikat hos en af DANISH-godkendte vaskehaller.