Navlebrok og lyskebrok

Navlebrok

Navlebrok er en tilstand karakteriseret ved, at navleringen er for vid, hvilket tillader væske, tarme og krøs, at trænge frem fra bughulen og ligge under huden. Herved fremkommer der en broksæk (udposning) under bugen.

Årsagen til navlebrok er ikke kendt, men den kan sandsynligvis være en følge af navlebetændelse, dvs. et erhvervet navlebrok, eller et medfødt navlebrok som følge af arvelig disponering.

Hos andre husdyrarter end svin er risikoen for udvikling af navlebrok forbundet med køn og race. Der er forskellige opfattelser af karakteren af en eventuel arvelighed hos svin især, hvorvidt arvegangen er knyttet til et eller flere gener [1].

Et erhvervet navlebrok, som følge af betændelse i navlestrengen, antages at begynde i pattegrisenes første levedøgn før navlestrengen er helt indtørret.

Grise med navlebetændelse eller -bylder har forøget risiko for at udvikle navlebrok, i forhold til grise uden beskadigelse af navlen [2].

Lyskebrok

Lyskebrok skyldes, at lyskekanalerne ikke har lukket sig tilstrækkeligt sammen, efter at testiklerne er faldet ned i pungen. I lyskekanalerne løber:

• Sædstrenge
• Nerver
• Blodårer

Der er erfaring for at kastration af en gris, med tendens til lyskebrok på kastrationstidspunktet, øger risikoen for tarmfremfald gennem lyskekanalen og ud gennem kastrationssåret.

Udvikling, udbredelse og betydning

En ældre undersøgelse [3] angiver en hyppighed af navlebrok på over 1% hos hungrise og på 0,6% hos hangrise. En nyere amerikansk undersøgelse [2] angiver en hyppighed på 1,5%, hvor der ikke var forskel mellem hun- og hangrise. Erfaringer fra praksis viser store forskelle i  forekomsten af navlebrok fra besætning til besætning.

Hvis navleringen er for vid presses der indhold ned i broksækken, og i mange tilfælde bliver brokket større og større på grund af indholdets vægt.

Infektion i navlestrengen starter i de første levedøgn, før strengen er helt indtørret. Som følge af infektionen fortykkes strengen og bliver efterhånden hård, hvorved navleringen udvides. Når hævelsen er forsvundet, er der dannet en vid brokring, og dermed er der mulighed for, at brok kan opstå. Hvis navleringen er lille (1-2 cm), er der stor risiko for et indeklemt brok.

Symptomer

Navlebrok kan observeres ved forekomst af en blød forskubbelig hævelse ud for navlestedet. Hævelsen er ikke øm eller varm. Brokket kan være af varierende størrelse fra knap erkendelig til meget stor. Hvorvidt brokket generer grisen afhænger dels af størrelsen, og dels af om der indtræder komplikationer. Et kompliceret navlebrok udvikles, hvis der opstår bughindebetændelse med efterfølgende sammenvoksninger af net og tarme. De alvorligste komplikationer er indeklemning af brokket pga. en snæver brokring eller, hvis der går hul på broksækken. Begge tilstande kan medføre, at grisen går i chok og dør.

Kompliceret navlebrok kan således medføre utrivelighed og akut dødsfald.

Diagnose

Diagnosen stilles ud fra symptomerne.

Lidelsen kan forveksles med en byld på navlestedet. Besætningsdyrlægen kan udtage et prøvepunktat for at afklare dette.

Håndtering

Navlebrok er en lidelse, som ikke helt kan forebygges, men forekomsten kan reduceres ved følgende tiltag:

• God hygiejne i farestierne
• Lange navlestrenge kan klippes lige efter fødsel så de er omkring 3 cm
• Tilplastring af navlestedet 
• Undgå brug af høvlspåner eller anden materiale der kan skade navlestrengen
• Antibiotikabehandling af pattegrisene inden for de første 24 timer efter fødsel kan reducere forekomsten af navlebrok [4]

Selv forholdsvis store brok er ikke nødvendigvis forbundet med smerte eller gener for grisen. I andre tilfælde opstår der imidlertid komplikationer som:

• Indeklemning,
• Bughindebetændelse,
• Hæmning af grisens bevægelse,
• Sårdannelse på broksækken
• Andet der medfører dyreværnsmæssigt betænkelige situationer.

Det er muligt at operere for navlebrok, men som regel er det ikke økonomisk fordelagtigt.

Grise med et stort brok bør aflives af dyreværnsmæssige årsager, hvilket også skal ske, hvis der er væsentlige læsioner på broksækken. Grise med mindre navlebrok kan slagtes.

Hvis tilstanden skønnes at være arveligt betinget, må den pågældende orne udsættes.

Hvis lidelsen har baggrund i en tidligere navleinfektion, bør hygiejneniveauet i farestien øges, og desuden kan der foretages en desinfektion af navlen straks efter fødsel og/eller der kan behandles med et egnet antibiotikum i første levedøgn [4].

Velfærdsvurdering

Den dyreværnsmæssige vurdering af brok er vanskelig. Selv forholdsvis store brok er ikke nødvendigvis forbundet med smerte eller gener for grisen. I andre tilfælde opstår der imidlertid komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse, hæmning af grisens bevægelse, sårdannelse på broksækken o.a., der kan medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer.

Grise med brok skal isoleres i besætningen og under transporten til slagteriet.

Økonomi

Et skøn over hyppigheden af navlebrok må afgøre besætningsstrategien i den enkelte besætning.

Referencer