Ventilationsanlæggets luftydelse bestemmes af staldens varmebalance (figur 1):
- Tilført varme via grises varmeproduktion og evt. varmeanlæg.
- Varmetab via "transmission", fordampning af vand og ventilation.
I en velisoleret stald sker det største varmetab med ventilationsluften. Hvis der er
store fugtige flader kan varmetabet ved fordampning af vand overstige transmis-
sionstabet gennem bygningsfladerne (tegning: Nils Krog, billede nr. 6888)
med en staldtemperatur på 20 °C. (figur: Poul Pedersen, billede nr. 6880)
Krav
I området mellem minimumsventilation og maksimumventilation er kravet til luftydelse opfyldt, hvis den ønskede staldtemperatur opretholdes.
Kravet til maksimumsventilationen er, at der kun tillades en lille overtemperatur i stalden i forhold til udeklimaet, normalt en overtemperatur på 4-5 °C ved en udetemperatur på 20 °C. En overtemperatur på 5 °C svarer til at ventilere 300 m3/time pr. varmeproducerende enhed (1.000 W totalvarme).
Kravet til minimumsventilation er, at den kan opretholdes en acceptabel luftkvalitet. Normalt fastsættes minimumsventilation ud fra fugtbalancen, således at minimumsventilationen er den luftmængde, der kan fjerne grisenes fugtproduktion ved udetemperatur på ÷5 °C samt opretholde den ønskede temperatur og luftfugtighed inde i stalden [1].
Tabel 1. Krav til ventilationsydelsen
|
Staldtype |
|
Vægtinterval |
Min. Ventilation |
Max. ventilation |
|
Smågrise |
Holddrift |
7 - 20 |
3 |
25 |
|
|
Holddrift |
7 - 30 |
3 |
40 |
|
Ungsvin |
Kontinuerlig |
30 - 50 |
8 |
40 |
|
|
Holddrift |
30 - 50 |
6 |
50 |
|
Slagtesvin |
Kontinuerlig |
30 - 95 |
15 |
75 |
|
|
Holddrift |
30 - 95 |
8 |
100 |
|
|
Kontinuerlig |
30 - 120 |
15 |
100 |
|
|
Holddrift |
30 - 120 |
8 |
125 |
|
Søer |
Drægtige |
- |
15 |
100 |
|
|
Diegivende + 10 grise á 5 kg kontinuerlig |
- |
30 |
250 |
|
|
Diegivende 5 ugers fravænning holddrift |
|
|
400 |
Ved dimensionering af ventilationsanlæg i farestalde med varmeplader skal der tages højde for den varmeafgivelse, som sker fra varmepladerne, idet varmepladerne modsat andre varmekilder også afgiver varme i de varmeste perioder. Den ekstra ydelse kan beregnes ud fra følgende formel:
|
Ekstraydelse, m3/time = |
Varmeafgivelse, W × 3.600 s/time |
|
|
1.200 J/m3/°C × 5 °C |
Eks.:
Hvis varmepladen afgiver 150 W, så skal ventilationsanlæggets kapacitet øges med 90 m3/time pr. stiplads.
Ved dimensionering af luftydelser samt vurdering af minimums- og maksimumsventilationens betydning for staldklimaet, kan det anbefales at bruge dimensioneringsprogrammet "Staldvent version 5,0” [2].
KontrolVentilationsanlægget luftydelse varierer i takt med udeklimaet. Hvis den ønskede staldtemperatur kan overholdes, er det kun nødvendig at kontrollere luftydelsen ved minimumsventilation og maksimumsventilation.
Maksimumsydelsen er som tommelfingerregel tilstrækkelig, når der kan overholdes en staldtemperatur på 25 °C ved en udetemperatur på 20 °C. Da det vejledende dimensioneringsgrundlag for slagtesvin er lidt højere end for andre dyregrupper, må der maksimalt være en overtemperatur på ca. 4 °C i slagtesvinestalde.
Om minimumsydelsen er tilstrækkelig, kan vurderes på luftfugtigheden eller på andre luftkvalitetsparametre, fx via koncentrationen af ammoniak og kuldioxid. Hvis staldluften føles "stram", bør minimumsventilationen hæves.
Specielle forhold
En højere maksimumsventilation giver kun en meget begrænset reduktion af overtemperaturen i stalden. Ulempen ved en højere maksimumsydelse er dels et større energiforbrug, dels et anlæg, hvor luftfordelingen er vanskelig at styre korrekt i det lave ventilationsområde, figur 3.
Udetemperatur på 20 °C (figur: Poul Pedersen, billede nr. 6881)
Årsag og håndtering af problem
Dårlig luftkvalitet samt dårlige sundheds- og produktionsresultaterEn dårlig luftkvalitet kan medføre ringere produktivitet. Luftkvaliteten bestemmes i høj grad af luftydelsen ved minimumsventilation.
Minimumsventilationen kan forbedres ved at:
- tilføre varme
- efterisolere bygningen, hvis den er dårligt isoleret
- sænke staldtemperaturen (figur 4)
Undgå unødig vandfordampning:
- Stalden skal tørres fuldstændig efter vask
- Undgå vandspild fra vandforsyning og krybbe
- Korrekt hældning på fast gulv mod gødningsområde
- Udbedre skader på fast gulv, evt. nyt vandtæt slidlag
(figur: Poul Pedersen, billede nr. 6889)
Referencer
|
[1] |
Bartussek, H. (1984). Report of working group on climatization of animal houses. CIGR 1984 |
|
[2] |
Morsing, S., Strøm, J.S. og Steinmetz, H.V. (1997). StaldVent version 3.0. Et edb-program til beregning af staldventilation. Brugervejledning for grundmodul. Forskningscenter Bygholm, 50 pp. |