Nyfødte pattegrise er sårbare. Det kræver stor opmærksomhed og god management at give grisene en god start på livet og sikre trivsel og god tilvækst indtil de fravænnes.
Fødselsvægten og sikring af råmælk er afgørende faktorer for grisens chance for at overleve. Fødselsvægten hos nyfødte grise er i gennemsnit 1.300 gram. Der kan dog være stor variation på fødselsvægten mellem grisene i det enkelte kuld. Lav fødselsvægt er et større problem i et kuld med store søskende end i et kuld, hvor alle grise er små.
Omkring 8 procent af grisene i et kuld har en fødselsvægt under 0,8 kg og kaldes undervægtige grise. Undervægtige grise har svært ved at klare sig overfor større kuldsøskende. [1]
Fødselsvægten vurderes normalt på øjemål. Det kan dog anbefales at veje et par kuld grise, hvis man mener, at der fødes mange undervægtige grise. Vejning kan foretages ved at lægge grisen ned i en spand og veje spand og gris på en køkken- eller badevægt.
Der bør laves en handlingsplan for håndtering af svage eller udfordrede grise for at mindske overdødeligheden blandt denne gruppe af grise.
Registrering af de fødte grise
Ved faring optælles grisene som levende eller dødfødte. Det er vigtigt med en entydig definition, så udviklingen kan følges over tid, uanset hvilken medarbejder der registrerer. Hvis der registreres for mange grise som dødfødte grise, selv om de først er døde efter faring, risikeres det, at der ikke arbejdes på at løse det rigtige problem i stalden [1].
Levendefødte pattegrise
Grisen er set i live. Grisen har tør navlestreng og slidte snabelsko.
Dødfødte pattegrise
Normal farve, snabelsko og våd navlestreng. Kun fuldtudviklede grise, der er døde inden eller under faring bør registreres som dødfødte. Selv hvis grisen er meget lille, men fuldt udviklet og af normal farve, bør den registreres som dødfødt. Læs mere på siden om dødfødte grise.
Mumificerede grise
Grisene har en afvigende farve, som ikke skyldes blod eller afføring. Mumificerede, delvist mumificerede og aborterede grise bør ikke registreres som dødfødte.
Ekstra pleje af de mindste
Efter faring kan der være behov for ekstra pleje af de mindste grise. Små pattegrise har sværere ved at overleve. Du kan regne med 50 % overlevelse for pattegrise, som vejer 500 gram.
Små grise opbruger hurtigere deres medfødte energi end større grise. Samtidigt ødelægger kulde tarmens overflade. Derfor skal de mindste grise, der vejer under 700 gram, til en mindste-amme. De mindste pattegrise har desuden behov for ekstra varme i pattegrisehulen. Dette kan f.eks. gøres ved at forlænge den nedadbukkede forkant på overdækningen (f.eks. med afdækningspapir), isætte hundehulsplade eller sætte en kraftigere pære i varmelampen.
De mindste pattegrise skal have let adgang til vand, f.eks. et vandspejl i et trug, som alle grise kan nå.
IUGR-grise
Jo mindre pattegrise, jo større del af grisene vil være IUGR. IUGR betyder, at grisen har et delfinformet hoved med rund hjerne, udstående øjne og rynker på siden af trynen.
IUGR-grise har lige så stor chance for at overleve som en gris med samme vægt, som ikke er IUGR. Hvis grisen overlever de første to uger, så vil tegnene på IUGR forsvinde. Derfor ses der ikke IUGR-grise, når grisene er blevet 2 uger gamle.
Figur 1. Fordeling af fødselsvægt [1]
Figur 1. Fødselsvægten er normalfordelt omkring 1,3 kg.
Hvilken betydning har fødselsvægten?
- Jo mindre grisen er, jo sværere et det for grisen at klare sig i kuldet (figur 2).
- Grisene i første kuld vejer mindre end grise født i ældre kuld. Da kuldstørrelsen i første kuld er mindre end i de senere kuld, giver det normalt ikke en øget dødelighed for grise født i første kuld.
Fødselsvægten har også betydning for fravænningsvægten (se figur 4). Effekten er tilsyneladende lineær, uanset om grisen er stor eller lille ved fødsel.
Figur 2. Overlevelse ved stigende fødselsvægt [1]
Figur 2. Den gennemsnitlige fødselsvægt og frekvensen af undervægtige grise påvirkes af kuldstørrelsen.
Årsager til lav fødselsvægt
I gyltekuld vejer grisene i gennemsnit 150 gram mindre ved fødsel end i de efterfølgende kuld. Der er tendens til at fødselsvægten i gennemsnit falder med cirka 100 gram efter 4 kuld.
En forøgelse af kuldstørrelsen med én totalfødt gris reducerer fødselsvægten pr. gris (se figur 3). Farer soen én dag tidligere, falder fødselsvægten pr. gris med cirka 100 gram. Tidlig faring kan ses efter faringsinduktion og efter fodring med roepiller (pulpetter) [3].
Hvis soen underforsynes med energi i de sidste uger før faring, kan fødselsvægten falde. Til gengæld kan man ikke øge fødselsvægten ved at give soen ekstra foder, hvis behovet til soens vedligehold allerede er dækket [5].
Renracede grise vejer mindre ved fødsel end krydsningsgrise.
Infektioner, foder med svampetoksiner og blandingsfejl kan reducere fødselsvægten.
Figur 3. Fødselsvægt ved stigende kuldstørrelse [1]
Figur 4. Fødselsvægtens betydning for vægten på dag 23 [1]
Referencer
|
[1]
|
Thorup, F.: (2018). Kuldudjævning til egne grise eller grise med ensartet størrelse. Meddelelse nr. 1153, SEGES Svineproduktion.
|
|
[2]
|
Thorup, F.: (2004). Hvordan går det de grise, der fødes i store kuld? ds-nyt nr. 10.
|
|
[3]
|
Fisker, B. N.: (1999). Foder med 60 pct. pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. Meddelelse nr. 444, Landsudvalget for Svin.
|
| [4] |
Bruun, Thomas Sønderby et al: (2022). Fodringskoncept til søer i tidlig drægtighed øgede ikke fødselsvægten, Meddelelse nr. 1257, SEGES Innovation. |
| [5] |
Sørensen, G. (2012): Ekstra foder til drægtige søer i fire uger før faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion |
