Grise fødes uden antistoffer i blodet, og råmælk sikrer grisene, at de får antistoffer imod farestaldens sygdomme, energi til varme, bevægelse og vækst, protein til vækst, mineraler og vitaminer til livsprocesserne og enzymer og væksthormoner til at sætte organerne i gang efter faringen. Den bedste råmælk udskilles lige efter faring. Allerede få timer efter at den første gris er født, så falder råmælkens indhold af antistoffer (se figur 1).
Figur 1. Antistofniveau i soens mælk de første tre døgn efter start på faring [1] (figur: Flemming Thorup, billede nr. 7245)
Den største del af antistofferne i råmælk er af typen IgG. Det er netop den type, der findes i blodet, og beskytter imod infektionssygdomme. Den somælk, der dannes senere, indeholder mest IgA, der er den type, der beskytter tarmslimhinden. Figur 1 viser mængden af antistoffer i soens mælk de første døgn efter faring. Det ses, at indholdet gradvist falder. Der er således ingen skarp grænse imellem hvornår soen danner råmælk og hvornår den danner somælk. Senere end 24 timer efter faringen skal man dog ikke regne med, at grisenes behov for antistoffer kan opfyldes.
Råmælken er vigtig
De grise, der ikke optager råmælk, vil dø af mangel på energi. Grisene fryser ihjel, får kramper af sult eller de kommer ind under soen og klemmes eventuelt ihjel, når den lægger sig. Hvis grisene får energirig mælkeerstatning, kan de overleve nogle dage, men vil så dø af sygdomme, som de mangler råmælksantistoffer imod.
Tabel 1. Indholdet i henholdsvis råmælk og somælk. Til sammenligning angives indholdet i komælk [2]
|
Gram pr. kg. |
Råmælk |
Somælk dag 7 |
Komælk |
|
Råprotein |
175 |
56 |
35 |
|
Total antistof |
96 |
20 |
|
|
Casein (mælkeprotein) |
32 |
23 |
28 |
|
Total fedt |
67 |
104 |
40 |
|
Lactose |
32 |
49 |
46 |
|
Total energi |
7.345 kj/kg |
6.160 kj/kg |
|
Produktionen af råmælk
De sidste dage før faring kan der malkes en tynd væske ud af søernes patter. Først 12 timer før faring ligner mælken rigtig mælk.
Antistofferne dannes af hvide blodlegemer, der placerer sig i yvervævet. Nogle af de hvide blodlegemer stammer fra tarmslimhinden, således at der også dannes antistoffer imod soens tarmbakterier.
Optagelse af råmælk
Når grisene drikker råmælk, indeholder råmælken nogle stoffer, der forhindrer grisene i at danne mavesyre. Det er godt, da råmælksantistofferne så kan passere til tarmen uden at blive nedbrudt. Ulempen er, at bakterier også i stort tal kan passere til tarmen. Derfor er det vigtigt, at råmælksantistofferne kan håndtere de bakterier, som findes i grisenes miljø.
Lige efter fødslen kan grisenes tarm optage antistofferne direkte til blodet, uden først at nedbryde antistofferne til aminosyrer. Når grisene har optaget nok antistoffer ”lukkes” tarmen, så der ikke længere optages antistoffer. Denne ”lukning” skal sikkert beskytte grisen imod skadelige stoffer, der kan benytte denne smutvej til at inficere grisen. Lukningen kan sættes i gang med flere forskellige stoffer. Derfor bør man generelt ikke give nyfødte grise tilskud af noget, før de er velforsynede med råmælk. En opløsning af fysiologisk glukose kan dog være et nødvendigt energitilskud til en afkræftet gris, og vil ikke påvirke optagelsen af råmælk efterfølgende.
Problemer omkring råmælksoptagelsen
Hvis grisen ikke får optaget råmælksantistoffer, vil den dø af en infektion i løbet af få dage (se figur 2 [4]). Grisene kan komme til at mangle råmælksantistoffer, hvis soen ikke giver mælk, hvis grisen er for svag til at komme til yveret, eller hvis grisen er født sent i et stort kuld [5]. Man kan tage en blodprøve af grisen f.eks. 12 timer efter at den er født, og se om den har optaget råmælk, og der ud fra forudsige grisens chance for, at overleve [3].
Figur 2. Pattegrisedødelighed i forhold til blodets indhold af råmælksantistoffer 12 timer efter fødsel. Grisene i undersøgelsen havde mellem 0 og 85 gram antistoffer pr. liter blod (figur: Flemming Thorup, billede nr. 7246)
Fodring med råmælk, råmælksbank
Hvis grisen er for svag til at komme til yveret, er det godt at have en råmælksbank i besætningen. En råmælksbank består af råmælk fra søer, der lige har faret. Det skal helst ikke være fra 1. kuldssøer, hvis der er ældre søer i besætningen. Mælken fryses ned i 100 ml portioner og tøs op, når der bliver brug for den. Grisen skal have cirka 30 ml pr. kg fordelt på tre fodringer, for at den optager antistoffer nok (se figur 3 [5]).
Figur 3. Antistofoptagelse ved forskellige strategier for råmælkstildeling (figur: Flemming Thorup, billede nr. 7247)
Somælkserstatninger med antistoffer
Det er muligt at købe diverse tilskud med indhold af antistoffer fra svineplasma eller fra ko-råmælk. Disse tilskud kan være bedre end intet til de grise, der ikke kan få råmælk fra besætningens søer, men det er et problem, at råmælken er dannet af dyr, der ikke har været udsat for de smitstoffer, der er i netop den besætning, som grisen er født i.
Råmælksantistoffer
Råmælken indeholder antistoffer imod de fremmede antigener, som soen har været udsat for i sit liv. Det svarer til de smittestoffer, som grisene vil blive udsat for i besætningen.
En so, der lige er flyttet til besætningen for at fare, kender ikke alle besætningens smittestoffer, og kan derfor ikke beskytte sine grise så godt som en so, der har været længe i besætningen. Dette forklarer, at grise efter 1. kuldssøer kan få nogle sygdomme, som grise efter de ældre søer ikke får.
Antistoffer og antigener
Antistoffer er lange kæder af aminosyrer (proteinmolekyler), som hver især binder sig til helt bestemte molekyler (Antigener). Disse antigener kan være overfladeantigener på bakterier, virus eller parasitter. Alle celler har antigener på overfladen.
I fosterperioden ”lærer” grisens immunsystem at kende sine egne celle-antigener, så immunsystemet ikke danner antistoffer imod sine egne celler. Hvis grisen herefter udsættes for fremmede antigener, vil den danne antistoffer imod disse. Det tager dog nogle dage at danne disse antistoffer, så grisen er meget udsat i de første dage af livet, hvor den udsættes for mange ukendte bakterier og virus.
Råmælksantistoffer kaldes også ”Maternelle antistoffer” eller ”Kolostrale antistoffer”. Råmælksantistofferne forsvinder fra grisenes blod, efterhånden som de benyttes af grisenes immunforsvar. Antistofferne imod nogle bakterier kan ikke påvises i blodet i mere end 2-3 uger, mens andre antistoffer kan påvises i op til seks måneder efter fødsel.
Økonomi
De grise, der ikke får råmælk vil dø. Mangel på råmælk forklarer sandsynligvis halvdelen af alle dødsfald i farestalden [4]. Nogle af disse grise er født så svage, at de vil dø alligevel. Sandsynligvis kan 80 procent af grise uden råmælksoptagelse reddes, hvis de kan udpeges og tildeles udmalket råmælk.