Vandtildeling

Princip for vandtildeling vælges udfra dyregruppe og opstaldningsform, se tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over vandtildelingsmetode og anbefalet grise pr. drikkeventil/-kop/-trug i relation til dyregruppe og opstaldningsform.

Grisene skal nemt kunne bruge drikkevandsinstallationerne, som ikke må beskadige grisene.

Grisene skal fra de er to uger gamle have permanent adgang til tilstrækkeligt rent og frisk drikkevand [1]. Vandspild skal minimeres. Ventilernes vandydelse skal kunne justeres, så den passer til den dyrekategori, hvor-til den anvendes, se tabel 2.

Som grundlag for dimensionering af et rørsystem skal det gennemsnitlige daglige forbrug beregnes, og den maksimale spidsbelastning fastlægges for at undgå, at dele af besætningen i perioder ikke er forsynet med vand. Der skal ved dimensionering tages hensyn til forbrug til vådfodring, højtryksrensere, vandspild m.v. Hvis man er nødsaget til at bruge buffertanke skal man sikre sig mod bakterievækst.

For at sikre en tilstrækkelig vandforsyning til alle dyr bør vandrørene, som en tommelfingerregel, dimensione-res således, at der kan opretholdes et stabilt vandtryk på 2,0-2,5 atm., når 20 % af alle drikkeventiler er åbne. Specielt forsyningen til diegivende søer må ikke underdimensioneres, se tabel 2. Kapacitetskravet og behov for dimensionering undervurderes ofte, hvorfor det må anbefales at få beregnet behovet i forbindelse med såvel nybyggeri som om-/tilbygning.

Tabel 2. Ved 2 atm. tryk skal vandrørene (ikke at forveksle med vandventiler) kunne yde et bestemt antal liter pr. minut i de forskellige staldafsnit.

Tallene skal betragtes som vejledende, da der er tale om historiske data.

Større rørsystemer bør opdeles i funktionsområder forsynet med afspærringshaner, reduktionsventiler og sepa-rate filtre. Der bør monteres vandmålere for hver stald/sektion af hensyn til management, sundhedsovervåg-ning, vandoptagelse samt advarsel om lækager eller almindeligt vandspild.

En automatisk lukkeanordning på vandforsyningen - en såkaldt "aqua-stop" - forhindrer oversvømmelser og vandspild. Vandforbruget bør checkes med jævne mellemrum.

Vejledende normer for antal grise pr. drikkeventil/drikkekop/drikketrug fremgår af tabel 1.

Åbningskraften, der angives i gram, er den kraft, som grisen skal præstere for at få vand ud af en drikkeventil ved 2,5 atm. vandtryk. Åbningskraft afhænger både af vandtryk og ventilens konstruktion.

Den anbefalede maksimale åbningskraft til patte- og smågrise er 500 g, til ung- og slagtesvin 1.000 g og til søer og orner 1.500 g.

Vandtrykket skal være 2,0-2,5 atm. ved tappestedet.

Dette giver en vis selvrensende effekt af ventilen og en sikker lukning af drikkeventilen.

Vandtrykket er let at kontrollere ved hjælp af en trykmåler, et såkaldt manometer, der monteres på reduktionsventilen og den sidste del af rørstrengen.

En drikkekop er en vandingsenhed, hvor dyrene ved at trykke på en ventil lukker vand ud i en kop/skål.

En drikkekop kan benyttes af én gris ad gangen.

Drikkekoppernes udformning skal være tilpasset grisene, så ventilen er let at betjene, samtidig med at vandet er let tilgængeligt, og ikke bliver uhygiejnisk.

       

Drikkekoppernes udformning skal være tilpasset grisene, så ventilen er let at betjene, samtidig med at vandet er let tilgængeligt. Især skal pattegrise og nyfravænnede grise have let ved at finde og drikke vand.

Drikkekopper må ikke være så store, at grisene træder op i dem for at få vand. De må heller ikke være så små, at grisene bider over drikkekoppens kant for at aktivere ventilen. Hvis drikkekoppen benyttes til grise i vækst, skal ydelse på drikkeventilen være mindst 1 liter pr. minut ved 2-2,5 atm. Ydelsen skal være højere, hvis koppen benyttes til søer.

Drikkekoppen skal være fremstillet af et bidefast materiale. Blinde hjørner gør drikkekoppen vanskelig at holde ren. Der skal være et minimum af vandspild fra drikkekoppen.

Vejledende normer for antal grise pr. drikkekop fremgår af afsnittet ”Valg af princip for vandtildeling".

Monteringshøjde

Monteringshøjden skal være tilpasset dyrenes indsættelses- og afgangsvægt, og dermed grisenes størrelse/højde. Korrekt montering er individuelt for de forskellige fabrikater hvilket fremgår af tidligere udførte funktionstests [4], [5], [6], [7]. Der foreligger ikke nyere funktionstests, men de i referencerne anvendte principper for korrekt udformning og montering vurderes fortsat at være gældende. Drikkekopper er forskellige mht. design, hvilket er grunden til, at der ikke kan angives en generel monteringshøjde.

For at de nyindsatte grise i stien kan nå ind over drikkekoppens kant, skal afstand fra gulv til drikkekant være mindst mulig. Monteringshøjden bør dog ikke hindre de største grise i stien i at betjene drikkekoppen korrekt. Sidstnævnte er især relevant for drikkekopper med afskærmning foroven. Derfor bør 2 drikkekopper overvejes placeret i hver sin højde. Firmaet skal derfor anvise monteringshøjde, som skal være tilpasset vægtintervallet.

To eller flere drikkekopper i samme sti skal placeres nær hinanden med en afstand på ca. 25 cm for smågrise og ca. 50 cm ved ung- og slagtesvin. Alternativt kan drikkekop kombineres med drikkeventiler.

Daglig drift 

Vandspild kan opstå, hvis drikkekoppen har et meget lille rumfang, eller hvis grisene står med hovedet på skrå for at bruge ventilen. Det sker som regel hvis koppen er placeret for højt, eller hvis drikkekoppen er for lille til den pågældende dyregruppe.

Vandspild kan også opstå, hvis grisene kan bruge ventilen uden at få trynen under vand, eller hvis grisen kan "bide" om den nederste del af koppen, samtidig med de kan lukke vand ud.

Hvis ydelsen på drikkeventilen er for høj, kan der opstå vandspild. Ventilens ydelse bør være mindst 1 liter pr. minut ved 2-2,5 atm. Kontrol af ydelse på ventilen foretages med litermål og ur med sekundviser. Vandet opsamles først i en pose.

Drikkekopper har normalt et lavere vandspild end drikkeventiler [1], [2], [3]. (De nævnte undersøgelser i referencerne er ikke nye, men det vurderes, at det fortsat er gældende.) For at undgå vandspild skal man jævnligt kontrollere ydelsen, vandtryk og placering.

Skader på grisenes hoved kan opstå, hvis der er skarpe kanter, bolte eller møtrikker i drikkekoppen.

Rengøring af drikkekopperne skal foretages efter behov, og hygiejnen bør kontrolleres dagligt. I nogle typer af drikkekopper (skålformede) er daglig rengøring påkrævet.

Halebid, navlesutning og urinsutning kan optræde, hvis vandoptagelsen er for lav.

Tilvænning til drikkekoppen sker hurtigst med åbne og skålformede drikkekopper. Disse drikkekopper er desværre også sværest at holde rene. Tilvænning er også svær, hvis ventilen sidder for højt, selvom drikkekoppen er placeret så lavt som muligt. Umiddelbart efter indsættelse af grise bør drikkekoppen fyldes op flere gange dagligt, da der ikke er vandspejl.

Tilsyn er vanskelig, hvis drikkekoppen er dyb, smal og udformet i et mørkt materiale.

Skålformede drikkekopper er lette at inspicere, men det er også let for grisene at gøde i dem. Placering af drikkekoppen i forhold til inspektionsgang har generelt indflydelse på, hvor nemt det er at se, om koppen er ren.

Adgang til drikkekopper for grisen er lettest, hvis koppen er skålformet. Hvis koppen er cylinderformet eller har en afskærmning, skal den tilpasses grisens dimensioner, så grisen ikke står med hovedet på skrå for at optage vand.

Vandforbruget kan med fordel overvåges på sektionsniveau, for at vurdere om forbruget er "unormalt" for besætningens normale forbrug for en given dyregruppe i det givne vægtinterval. 

På det danske marked forhandles en lang række drikkekopper.

Forskellige typer af drikkekopper er tidligere blevet sammenlignet med hensyn til adgangsforhold til koppen, hygiejne i koppen, spild, holdbarhed og inspektionsforhold [4], [5], [7]. Der foreligger ikke nyere sammenlignende funktionstests.

Drikketrugets udformning skal være tilpasset grisene, så vandet er let tilgængeligt. Især skal nyfravænnede grise have let ved at finde og drikke vand.

Drikketruget skal være udformet af et bidefast materiale, også så grisene ikke påføres skader.
Justeringsanordninger eller mekanismer til brug ved rengøring skal kunne betjenes uden brug af værktøj og ikke kunne "betjenes" af grisene.

Der foreligger ikke normer for antal grise pr. drikketrug, som typisk vil afhænge af overfladearealet i truget. Erfaringsmæssigt har følgende anbefalinger været givet:
Til grise i vækst: 330 x 330 mm pr 25 slagtesvin. Til søer: 500 x 500 mm. pr 15 søer.

Drikketrug, der anvendes til slagtesvin og søer, der går ude, anbringes direkte på jorden.

Drikketrug til fravænnede grise og løsgående drægtige søer skal anbringes på gulvet eller umiddelbart over gulvet, i så fald så rengøring mellem hold er mulig.

Drikketrug placeres normalt i gødearealet nær foderautomaten. Drikketrug må ikke placeres i et hjørne, da grisene så vil gøde i dem. Undgå desuden placering af drikketrug tæt på en låge. Truget kan placeres på en stiskillevæg i gødearealet.

Er der mere end ét trug pr. sti skal de placeres nær hinanden. Hvis der er to eller flere drikketrug pr. sti, har grisene en tendens til kun at bruge det ene, hvorved det andet svines til.

Daglig drift 

Hygiejnen bliver dårlig, hvis grisene kan træde op i drikketruget eller hvis de gøder i truget. Truget skal derfor, så vidt det er muligt være udformet og monteret så dette undgås. Truget skal kontrolleres og evt. rengøres daglig. Vandspild opstår primært under den daglige rengøring af drikketruget.

Holdbarheden af drikketruget kan være dårlig, hvis ikke det er udført af et solidt materiale. Slanger eller andet, som kan ødelægges af grisene, skal monteres uden for deres rækkevidde. Ved placering af trug udenfor, skal slanger, spændebånd og andre dele, der udsættes for store temperatur udsving, kunne modstå store trykforskelle samt frost.

Ved brug af vakuumventiler kan eventuelle halmrester suges op i røret og medføre fejlfunktion.

Vandforbruget kan med fordel overvåges på sektionsniveau, for at vurdere om forbruget er "unormalt" for besætningens normale forbrug for en given dyregruppe i det givne vægtinterval.

Dikkeventiler kan være i form af bideventiler eller næseventiler – evt. med drikkeplade under til pattegrise.
Vandtildeling kan foregå ved brug af drikkeventiler. Det kan være i form af drikkeplade, sutte-, bide-, eller næseventil.

    

En sutte- og bideventil består af en enhed, som grisene bider om og dermed åbne for vandet.

En næseventil består af en enhed, som ved trykpåvirkning lukker vand ned i en fast monteret krybbe, hvorfra grisene kan drikke.

Ventilens størrelse og udformning skal passe til grisenes størrelse. Ventilen skal placeres i en højde, der gør det nemt for grisene at drikke. Især skal pattegrise og nyfravænnede grise have let ved at finde og drikke vand, da de skal tillære sig at aktivere ventilen.

Ventilen skal være let at rengøre, udskifte, justere og vedligeholde.

Der skal være et minimum af vandspild fra drikkeventilen, og ventilen skal være selvrensende og selvlukkende.

Ydelsen på drikkeventilen skal kunne tilpasses den dyregruppe, der benytter den. Anbefalinger til ydelse på drikkeventiler fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Drikkeventilernes ydelse

I gennemgående krybber til f.eks. søer i løbe- /kontrolafdeling (dvs. uden adskillelse mellem foderpladserne), kan en ventil pr. so eventuelt erstattes af en vakuumventil, som giver konstant vandniveau i krybben og som kan forsyne mange søer.

Vejledende normer for antal grise pr. drikkeventil fremgår af afsnittet ”Valg af princip for vandtildeling”. I stien skal der være mere end ét drikkested, så grisene ikke er afhængige af en enkelt drikkeventils funktion.

Den mindste gris i en sti skal altid kunne nå ventilen.

Ventil med drikkeplade til pattegrise placeres 50-60 mm over gulvet.

Bideventiler monteres, så vandet løber direkte ned i grisens mund. Disse kan placeres enten over en krybbe eller over gulv. Det er vigtigt, at ventilerne placeres i en højde, det gør det nemt for grisene at komme til at drikke. Den anbefalede afstand fra gulv til ventilens spids er vist i tabel 2.

Fordi grise i vækst ændrer dimensioner i løbet af den periode de opholder sig i et staldafsnit, bør der være justerbare ventilhøjder af bideventiler. I praksis kan det være vanskeligt at få justeret ventilhøjden rettidigt. I stedet kan man derfor montere to eller flere ventiler pr. sti, i hver sin højde.

Tabel 2. Monteringsvinkel og ventilhøjde af bideventiler

Figur 3. Næseventil i krybbe til
diegivende so.
(foto: Niels-Peder Nielsen, billede nr. 7362)

Næseventiler placeres i krybber og bruges oftest til søer i boks/enkeltdyrsopstaldning.

Placeringen afhænger af type, men skal sikre soen nem mulighed for at lukke vand ud, men samtidig hindre, at der bliver lukket unødige mængder af vand ud.
Fordi vandet løber ned i bunden af krybben vil overskydende vand dels fortynde foder”suppen”, dels medføre der med stor sandsynlighed pjaskes vand ud af krybben og ned på gulvet. Dette vil – udover at det er spild af vand – skabe fugtigt stimiljø på fast gulv.

I enkeltkrybber og langkrybber anbringes næseventiler lodret med udløbet, og med så meget afstand til bag- og endevæggen på krybben, at dyret kan aktivere ventilen.
Afstand til krybbebund afhænger af næseventilens udformning.
En type som på figur 3 skal placeres ca. 70 mm over krybbebund. Er aktiveringspalen længere, bør ventilen monteres nærmere krybbebund. 

Placering

 Drikkeventiler til pattegrise placeres på stiadskillelsen, i samme side som pattegrisehulen, 10-20 cm fra farestiens bagvæg.

Drikkeventiler til smågrise, ung- og slagtesvin placeres i gødeareal eller overgang mellem aktivitets- og gødearealet tæt ved krybbe eller foderautomat uden at genere grisenes foderoptagelse.

Ventilerne placering skal tage hensyn til princip for tildeling af foder og stitype.

Ved placering af vandforsyning i udendørs produktionssystemer henvises der til afsnittene ”udendørs sohold”, ”udendørs slagtesvin” og ”slagtesvinestier med udeareal”.

Daglig drift 

Tilstopning af ventiler kan ske, hvis vandtrykket er for lavt og dermed giver en for lav ydelse. Ventilerne kan også stoppe til, hvis der er urenheder i vandet.

For lav ydelse på drikkeventilen såvel som for højt tryk/ydelse kan medføre for lav vandoptagelse hos grisene. For højt tryk eller ydelse kan medføre, at dyrene ikke kan lukke vand ud.

Skader på grisenes tryne kan opstå, hvis vandtrykket er for højt eller diameteren på trykknappen er mindre end 1 cm. Næseventiler skal generelt have en lavere åbningskraft end andre ventiltyper. Den maksimale åbningskraft til patte- og smågrise er 500 g, til ung- og slagtesvin 1.000 g og til søer og orner 1.500 g.

Hygiejnen ved brug af drikkeventiler skal være høj. Rørene bør gennemstrømmes og drikkeventilerne rengøres, inden et nyt hold grise indsættes i stalden. Drikkevandet til pattegrise bliver let inficeret, fordi staldtemperaturen er høj og vandforbruget lavt.

For at holde pattegrisenes drikkeventiler rene de første 2-3 dage efter faring, hvor forbruget er lavt, men hvor dyrene skal lære at bruge vandventilerne, kan man aktivere ventilerne dagligt for at sikre frisk vand i rørene.

Indlæring kan være et problem for nyfravænnede smågrise. Derfor kan der med fordel anvendes samme ventiltype i fare- og smågrisestald. Det kan også være nødvendigt at tildele grisene vand fra kop eller trug de første dage efter fravænning.

Vandforbruget kan med fordel overvåges på sektionsniveau, for at vurdere om forbruget er "normalt" for besætningens normale forbrug for en given dyregruppe i det givne vægtinterval.

Ventilen forbindes med et lodret placeret ”føderør”, der leder vandet via ventilen og ned i krybben/truget.

En vakuumventil kan monteres over et trug eller en krybbe, herunder eventuelt en krybbe, der samtidig fungerer som foderkrybbe til restriktiv tørfodring.

Endvidere kan ventilen monteres i en rørfodringsautomat.

Ventilen fungerer via vakuum, som får en membran til at lukke for vandet. Når vandstanden synker, åbner ventilen for vandet. Når det ønskede vandniveau er opnået, lukker ventilen igen.

Niveauet af vandstanden bestemmes ved højden fra krybbens/trugets bund og op til underkant af vandrøret.

Ventilen skal være let at montere, udskifte, justere, renholde og vedligeholde.

Ventilen skal være selvrensende.

Ydelsen på ventilen og antal dyr pr. ventil skal tilpasses dyregruppen, samt størrelsen af truget.

Justering eller rengøring bør kunne foretages uden brug af værktøj.

Der kan være et varierende antal grise pr. ventil, idet ventilen kan monteres over såvel vandtrug, som krybber til enkeltdyr, rørfodringsautomater og langtrug. Ydelsen på ventilen og størrelsen på truget er derfor afgørende for kapaciteten. I praksis er der ofte en naturlig begrænsning for hvor mange dyr, der betjenes af en krybbe, hvis krybben samtidig bruges til restriktiv fodring.

Vakuumventil med tilhørende føderør placeres, så den ønskede vandstand opretholdes. I praksis er underkant af føderøret oftest placeret ca. 1-4 cm over bunden af truget/krybben, afhængig af dyregruppe. Bruges krybben også til tildeling af foder, skal vandstanden være så lav, at foderet ikke ”sejler” væk fra soens ædeplads.

En vakuumventil betjenes ikke af grisene. Hvis ventilen er placeret i et trug, der kun fungerer som vandforsyning i stien, følges retningslinierne for placering af drikketrug/drikkekop. Det er oftest i overgang mellem aktivitets- og gødeareal. Truget bør ikke placeres i et hjørne. Er ventilen placeret i en enkeltdyrskrybbe, langkrybbe eller rørfodringsautomat, der alle også bruges til fodertildeling, placeres ventilens føderør, så det ikke er i vejen for foderoptagelsen for det enkelte dyr. Placeringen må heller ikke medføre risiko for samling af gødnings- og/eller foderrester bag føderøret.

Daglig drift 

Det er let at kontrollere funktionen af ventilen, idet der skal være konstant vandspejl. Hygiejnen i røret kan imidlertid ikke kontrolleres uden at afmontere røret. Rengøring af røret betinger, at det afmonteres.

Hvis ventilen ikke fungerer – dvs. enten ikke tildeler vand eller ikke kan lukke for vandtildelingen – kan det skyldes urenheder i føderøret mellem krybben/truget og ventilen. Det kan være halmstrå, foderrester eller andet, der er suget op i røret. Der er ikke erfaringer med hvor ofte urenheder sætter sig fast.

Fordi princippet for dosering af vand er baseret på vakuum, kan der suges urenheder op i røret som måske kan give anledning til belægninger eller bakteriel vækst. Der er ikke erfaringer med i hvilket omfang der kan være problemer med dette, men det anbefales, at føderørene jævnligt afmonteres for at kontrollere hygiejnen og rengøre rørene.

Skader på grisenes tryne kan opstå, hvis der er en skarp kant på underkanten af føderøret.

Permanent vandspejl i krybber til vådfodring vil fortynde fodersuppen, og det frarådes at bruge vakuumventiler, hvis der er vådfoder.

På det danske marked forhandles flere fabrikater af vakuumventiler, typisk med betegnelse vandniveauventil, masterflow, aquaflow, aqualevel.