17. juni 2005 | Opdateret/Gennemlæst 13. juli 2011
I FRATS-systemet bliver grisene fravænnet i en modificeret slagtesvinestald, hvor nærmiljøet er forbedret med overdækning og gulvvarme i grisenes leje, hvad enten man taler om enkelt FRATS eller dobbelt FRATS. I denne type stier vil man derfor have både smågrise og slagtesvin.
På denne side kan du læse mere om FRATS-systemet.
FRATS kan overvejes for at begrænse arbejdsindsatsen til vask og flytning.
FRATS-produktion kan gennemføres efter to principper:
FRATS-systemet kræver, at der investeres i overdækninger og ekstra varmeforsyning, da grisene er mindre ved indsættelse end i traditionelle slagtesvinestalde. Samtidigt skal stalden indrettes, så både smågrise og slagte-svin kan tilgodeses.
En FRATS-stald er kendetegnende ved, at grisene opstaldes i samme sti i perioden fra fravænning til de leveres til slagteriet. FRATS-stalde kan drives efter to principper:
| Enkelt-FRATS | Mindst 0,55 m² pr. gris ved indsættelse og frem til en gennemsnitsvægt på maks. 85 kg i stien, hvor de 15-20 % største grise leveres, hvorved arealet øges til 0,65 m² pr. gris. |
| Dobbelt-FRATS | 0,33 m² pr. gris i perioden 8-30 kg. Ved 30 kg overføres halvdelen af grisene til en sektioneret slagtesvinestald således, at arealet øges til 0,65 m² pr. gris. Alternativt 0,4 m² pr. grisi perioden 8-40 kg, hvorefter ca. 40 % overføres til en sektioneret slagtesvinestald således, at arealet øges til 0,65 m² pr. gris. |
På trods af en forøget daglig tilvækst fra fravænning til 30 kg kan det, ud fra et økonomisk synspunkt, ikke anbefales at anvende enkelt-FRATS i stedet for dobbelt-FRATS, da den større belægning i stier med dobbelt-FRATS kompenserer for den lavere tilvækst [7].
FRATS-stier skal kunne håndtere grise fra ca. 7–100 kg, og kan derfor betragtes som en kombination mellem en smågrisesti og en slagtesvinesti. Stierne skal indrettes så både smågrise og slagtesvin kan tilgodeses. Det stiller store krav til den tekniske indretning og til driftsledelse.
ArealkravDer er ifølge dyreværnsloven krav om et mindsteareal pr. gris. Arealet pr. gris skal opfylde kravene som anvist i Bekendtgørelse om beskyttelse af svin [1].
Arealkravet er defineret som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusiv krybber og inventar. Arealet under en ophængt krybbe eller f.eks. halmautomat kan ikke medregnes til det tilgængelige gulvareal.
Tabel 1. Arealkrav ifølge bekendtgørelse om beskyttelse af svin, [1]. Arealet er nettoareal ud fra gennemsnitsvægten i stien.
| Gennemsnitsvægt, kg | Mindste areal, m² |
| 10 eller derunder | 0,15 |
| 10-20 | 0,20 |
| 20-30 | 0,30 |
| 30-50 | 0,40 |
| 50-85 | 0,55 |
| 85-110 | 0,65 |
| mere end 110 | 1,00 |
Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde [1].
Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken [1].
Dyrenes skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede [1].
Foderet skal passe til dyrenes alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov [1].
Gulvudformning
Figur 2. Sti indrettet til opstaldning af grise fra fravænning til slagtning (FRATS) med
Loven har været gældende siden 1. juli 2000 ved etablering af nye stalde. Eksisterende stalde må anvendes og vedligeholdes til og med den 30. juni 2015. Loven er altså gældende for alle stalde den 1. juli 2015 [1] [2].
Anvendes eksisterende stalde, er kravene til fuldspaltegulve af beton, at bredden af spalteåbningen ikke må være over 18 mm, og bjælkebredden mindst skal være 80 mm [1]. Eksisterende stalde må anvendes og vedligeholdes til og med den 31. december 2012. Loven er altså gældende for alle stalde den 1. januar 2013 [1].
Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset grisenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade [1]. Hvert svin skal kunne lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Fast gulv anbefales i stedet for drænet gulv i lejet, da det giver mulighed for at tildele beskæftigelses- og rodemateriale på gulvet og ammoniakfordampningen mindskes med den mindre gylleoverflade. Det faste gulv begrænser også risikoen for træk og gylleventilation fra gyllekanalen, samt giver mulighed for gulvvarme. Risikoen ved fast gulv er svineri med forøget ammoniakfordampning og større arbejdsindsats til rengøring.
Slagtesvin og avlsdyr skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale [3].
Loven har været gældende for alle stalde siden 15. maj 2003.
I stier til slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur [2].
Loven har været gældende for nye stalde siden 1. juli 2000, og gælder alle stalde pr. 1. juli 2015 [2].
Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.
Svin, som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder individuelle stier [1].
Hvis slagtesvin, smågrise og avlssvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 2 [5].
Tabel 2. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier.
| Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr | ||
| Dyregruppe | Et dyr i stien | Flere dyr i stien |
| Grise, 15 – 30 kg | 0,69 | 0,58 |
| Grise, 30 – 60 kg | 1,14 | 0,91 |
| Grise, 60 – 100 kg | 1,70 | 1,29 |
| Grise, 100 – 130 kg | 2,05 | 1,53 |
| Grise, 130 – 150 kg | 2,28 | 1,69 |
Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 stiller følgende krav:
Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 trådte i kraft den 1. januar 2005, og er gældende for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger [5] [6]. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [1].
Slagtesvin skal holdes i stabile flokke, og blandes mindst muligt.
Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal blandes skal det ske i så ung en alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning [1]. Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra eller skjule sig for andre svin. Blanding af svin skal ske under opsyn [4]. Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale [1].
Opstaldes slagtesvinene flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd.
Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux [4].
Grisenes alder, vægt samt fodringsprincip ved indsættelse er afgørende for de krav, der skal stilles til staldens indretning og klimastyring. Jo lavere grisenes vægt er ved indsættelse, desto større krav er der til temperaturen i stalden. Stalden og stierne skal udformes, så temperatur og luftfugtighed omkring grisene er optimal.
Dimensionering
Stien bør være mindst 2,20 m bred, for at sikre uhindret passage mellem leje og gødeområde. Forholdet mellem længde og bredde bør være mellem 2:1, hvilket sikrer mulighed for passage mellem leje og gødeareal. Stiens længde bør ikke overstige ca. 6 m.
Antallet af sektioner dimensioneres efter en produktionsperiode på 20 uger pr. hold, fra indsættelse og til stalden er tømt og rengjort og klar til et nyt hold. Med denne produktionsperiode kan der med en gennemsnitlig daglig tilvækst på 700 g, og en indsættelsesvægt på 8 kg, opnås en slagtevægt på 78 kg. Øges den produktionsperiode der er til rådighed pr. hold til 21 uger, kan den gennemsnitlige slagtevægt øges til 83 kg.
Valg af stald- og stiindretning afhænger blandt andet af:
FRATS-stien tager udgangspunkt i to-klimastien med delvist spaltegulv, da denne stitype giver mulighed for at sikre de mindste grise et optimalt nærmiljø.
| [1] | Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323, 6. maj 2003. |
| [2] | Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104, 14. februar 2000. |
| [3] | Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295, 30. april 2003. |
| [4] | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006. |
| [5] | Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004. |
| [6] | Nielsen, Niels-Peder; Mathiasen, Johnny; Jensen, Torben & Okholm, Elisabeth (2005): Indretning og brug af sygestier. Notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin. |
| [7] | Jensen, Torben & Lahrmann, Helle (2007): Enkelt- og dobbelt-FRATS. Meddelelse nr. 786, Dansk Svineproduk-tion. |
Det anbefales, at indrette stierne med 2/3 fast gulv (eller alternativt 1/3 fast gulv og 1/3 drænet gulv),
Tørfodring efter ædelyst i rørfodringsautomater eller simple tørfodringsautomater, gulv– og rumvarme samt overbrusning. Tørfodring efter ædelyst er det billigste og letteste system at etablere, men mulighederne for at styre foderoptagelsen er ikke så gode som ved restriktiv vådfodring. Restriktiv vådfodring i stier til FRATS-produktion er vanskelig at håndtere, idet der med de stidimensioner der normalt anvendes (længde/bredde; 1:2) ikke vil være en ædeplads pr. gris i dobbelt-FRATS stierne umiddelbart før antallet af grise i stien reduceres. Tilsvarende i enkelt-FRATS stierne vil der kunne være problemer med for få ædepladser umiddelbart før den første gris i stien kan slagtes.
Der er flere muligheder for fodringsprincip og stiindretning. Det anbefales at vælge systemer der er produktionssikre. Ved etablering eller renovering af slagtesvinestalde er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt beslutter, hvilket system der ønskes. Når beslutningen er taget, bør planlægning af detaljer i indretning formes ud fra retningslinier for de enkelte opstaldningsformer og fodringsprincipper.
FRATS-stalde skal indrettes, så alle stier kan overvåges og desuden skal staldmiljøet (lys, ventilation, temperatur m.v.) være i orden. Der skal være plads i stierne til at grisene kan ligge ned, bevæge sig, æde, drikke og få tilfredsstillet deres grundlæggende adfærdsbehov. Pladskrav og krav til stiudformningen er defineret i dyreværnsloven.
FRATS-stier med fast gulv i lejearealet er under fortsat udvikling, så både produktions- og velfærdsmæssige krav tilgodeses.
FRATS-stier med delvist spaltegulv skal kunne håndtere grise fra ca. 7–100 kg og kan derfor betragtes som en kombination mellem en smågrisesti og en slagtesvinesti.
Stierne i en FRATS-stald skal indrettes, så både smågrise og slagtesvin kan tilgodeses. Det stiller store krav til den tekniske indretning og til driftsledelse.
DimensioneringEn sti skal som minimum dimensioneres i overensstemmelse med bekendtgørelsen om beskyttelse af svin [1]. Belægningsgraden i stierne afhænger endvidere af den valgte driftsform, men i stier med delvist spaltegulv er det en fordel, at arealet pr. gris er lidt større end det lovmæssige for at undgå svineriproblemer:
| Enkelt-FRATS: | Mindst 0,55 m² pr. gris ved indsættelse og frem til en gennemsnitsvægt på maks. 85 kg i stien, hvor de 15-20 % største grise leveres, hvorved arealet øges til 0,65 m² pr. gris. |
| Dobbelt-FRATS | 0,33 m² pr. gris i perioden 8-30 kg. Ved 30 kg overføres halvdelen af grisene til en sektioneret slagtesvinestald, således at arealet øges til 0,65 m² pr. gris. Alternativt 0,4 m² pr. gris i perioden 8-40 kg, hvorefter ca. 40 pct. overføres til en sektioneret slagtesvinestald, således at arealet øges til 0,65 m² pr. gris. |
På trods af en forøget daglig tilvækst fra fravænning til 30 kg kan det, ud fra et økonomisk synspunkt, ikke anbefales at anvende enkelt-FRATS i stedet for dobbelt-FRATS, da den større belægning i stier med dobbelt-FRATS kompenserer for den lavere tilvækst [5].
Stien bør være mindst 2,20 m bred og forholdet mellem stiens længde og bredde bør være ca. 2:1, hvilket sikrer mulighed for passage mellem leje og gødeareal. Stiens længde bør endvidere ikke overstige ca. 6 m. Flokstørrelsen bør maks. være 30 slagtesvin.
IndretningStierne indrettes med fast gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet, så grisene har et veldefineret leje- og gødeareal.
En del af lejearealet skal være overdækket. Overdækningen skal være forskydelig (helst tredelt), så det overdækkede areal kan reguleres efter grisenes behov. Det er afgørende, at overdækningen er tætsluttende ved sider og samlinger for at undgå skorstenseffekt og dermed træk i lejearealet.
For at undgå træk under overdækningen kan monteres et 15 cm halmbræt i gulvet ud for overdækningens forkant. Dette hjælper også med at tilbageholde eventuel strøelse under overdækningen.
Stalden skal være udstyret med et overbrusningsanlæg til køling af grisene (over 20 kg) i sommerperioden [2]. Overbrusningen skal styres, så gødearealet med faste intervaller overbruses med moderate mængder vand i varme perioder.
StiadskillelserStiadskillelser skal være mindst 1,0 m høje for at undgå, at slagtesvin kan komme over inventaret. Stiadskillelserne og inventaret skal være delvist åbent, dvs. at inventaret er lukket fra gulv og 60 cm op, mens de resterende 40 cm er åbent. Særligt i stalde med lav væghøjde, fladt loft og diffust luftindtag, samt i brede stalde med fire rækker stier, kan lukkede stiadskillelser medvirke til en dårlig luftfordeling. Delvist åbent inventar mindsker smittespredningen og sikrer samtidig en ensartet luftkvalitet og temperatur både inden for stierne og i sektionen. Af hensyn til overdækningernes funktion skal inventaret være lukket i fuld højde i lejeområdet. For at styre gødeadfærden skal inventaret være helt åbent i gødearealet mellem hver anden sti.
Tremmer i stiadskillelsen skal placeres lodret, så dyrene ikke kan kravle op ad inventaret. Åbninger i inventaret må maks. være 5 cm for at undgå, at smågrisene kommer i klemme.
Det er en vanskelig opgave at fremstille en krybbe, som grise kan bruge uden problemer i hele vægtintervallet fra 7 til 110 kg pga. den store udvikling i kropsdimensionerne, som grisen gennemgår fra fravænning til slagtning.
Umiddelbart synes det lettest at tilbyde grise i FRATS-stier tørfoder efter ædelyst.
Følgende ædepladsdimensioner anbefales ved fodring efter ædelyst i stier med grise i intervallet fra 7 til 110 kg:
| Afstand fra centrum af krybbe til kant: | 20-22 cm |
| Højde fra gulv til krybbekant: | 11-14 cm |
| Bredde af ædeplads: | 33 cm |
Ved brug af simple tørfodringsautomater kan 22 cm krybbe betjene 5 grise indtil 30 kg. Efter at grisene har passeret en vægt på 30 kg skal der regnes med 33 cm krybbe, der, afhængig af automattypen, kan betjene 5-15 slagtesvin.
I stalde med dobbelt-FRATS, hvor driften baseres på en belægningsgrad svarende til 0,30 m² pr. gris i vægtintervallet 7-30 kg, vil der normalt ikke være tilstrækkeligt mange ædepladser til rådighed. Derfor anbefales det at supplere med gulvfodring, eller at fodre grisene via en flytbar automat i perioden efter indsættelse.
Tildeling af vådfoder til nyfravænnede grise er problematisk, idet mængderne er små og fordelingen i krybben dermed er vanskelig, hvis man ønsker, at alle grise skal kunne æde samtidigt; erfaringer viser, at det derfor kan være nødvendigt med et supplerende fodringssystem i starten af vækstperioden. Restriktiv vådfodring i stier til FRATS-produktion er desuden vanskelig at håndtere, hvis der kun skal være krybbe i stiens ene side. Årsagen er, at stier til dobbelt FRATS, med et længde/bredde forhold på 2:1, kun giver ædeplads til alle grise samtidigt indtil grisene opnår en vægt på ca. 20 kg. I stier til enkelt FRATS er der ædeplads til alle grise, indtil grisene opnår en vægt på 60-70 kg.
Uanset dimensioneringen er det vanskeligt at undgå, at grisene står med forbenene i krybben i perioden efter indsættelse. Dette giver risiko for foderspild og dermed tæring af gulvet.
Som supplement til det generelle fodringssystem i stalden og som en mulighed for at udfodre små mængder foder hyppigt umiddelbart efter fravænning kan der fodres med tørfoder på gulvet, via ophængte foderkasser. Efter en periode vil grisene gå over til tørfodring efter ædelyst i automater eller restriktiv vådfodring.
Rørfoderautomater
Rørfoderautomater placeres i overgangen mellem leje- og gødeareal nær den åbne stiadskillelse. Foderautomater, der betjener grise fra to stier, placeres nødvendigvis i åben stiadskillelse. Der er oftest vand i automaten, og supplerende vand placeres enten på modsatte væg (drikkekop eller -ventil), eller på endevæggen i gødearealet (drikkeventil). Ved dobbelt FRATS er det hensigtsmæssigt at supplere fodringen ved hjælp af simple tørfodringsautomater, for at sikre et tilstrækkeligt antal ædepladser [6].
Simpel tørfodringsautomat
Foderautomater til tørfoder skal sættes op ad en lukket stiadskillelse og placeres i overgangen til gødearealet, for at sikre et lejeareal, der er roligt og stort nok til alle grisene. Vandforsyningen placeres på samme stiside som foderet.
Restriktiv vådfodring
Indtil der er udviklet et koncept for en velfungerende sti med restriktiv vådfodring, bør følgende retningslinier følges, hvis man ønsker at praktisere restriktiv vådfodring:
Gulvets hældning reduceres til 2-3 pct., mens nettoarealet pr. slagtesvin forbliver 0,7 m². Krybben bør være 450-500 mm bred, hvis det er en dobbeltkrybbe og 300 mm bred, hvis det er en enkeltkrybbe. Krybben bør være afrundet, så grisene ikke kan få fodfæste i den.
Krybben monteres, så krybbebunden er vandret. Højde til krybbekant bør være ca. 15 cm. Rengøringen lettes og risikoen for at grisene gøder i krybben reduceres ved at montere lukket inventar over krybben og repos på 10 cm langs krybben. Det er vigtigt, at hele krybben bliver brugt allerede straks efter indsættelse, ellers gøder de nyfravænnede grise i den ene ende af krybben [6].
Gulvudformning
Loven foreskriver min. 1/3 fast eller drænet gulv i stier til FRATS. Fast gulv bruges i praksis, da det muliggør brug af gulvvarme, samt nedsætter ammoniakfordampningen pga. den reducerede gylleoverflade. Fast gulv giver mulighed for tildeling af beskæftigelsesmaterialer, som halm direkte på gulv, og man undgår træk fra gyllekanalen og dårlig luftkvalitet under overdækningen.
Spaltegulvet bør udgøre mellem 1/3 og 2/3 af stiens bruttoareal og skal mindst have en dybde på 140 cm for at sikre, at slagtesvin der nærmer sig leveringsvægt, kan være på spaltegulvet uden at gøde på det faste gulv. Spaltegulvet bør være betonspaltegulv med en bjælkebredde på 80 mm og en spalteåbning på 20 mm. Der bør foretages en overfladebehandling af gulvet ca. 50 cm ud fra foderautomat / krybbe og eventuelt under vandkop/drikkeventil, for at undgå tæring.
Der er tre mulige gulvudformninger afhængig af valg af fodringsprincip:
1. 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv, som er egnet til tørfodring
2. 1/3 fast gulv, 1/3 drænet gulv og 1/3 spaltegulv, som er egnet både til tørfodring og vådfodring
3. 1/3 fast gulv og 2/3 spaltegulv, som kun bør vælges ved vådfodring
For at nedsætte risikoen for klovskader bør spaltegulve i FRATS-stier dimensioneres efter nedenstående anbefalinger:
Tabel 1. Forslag til indretning/gulvudformning afhængig af valgt fodringsprincip.
| Fodringsprincip | Gulvprofil | Spaltegulvstype | Bjælkebredde, mm | Spalteåbning, mm |
| Tørfodring – efter ædelyst | 2/3 fast gulv 1/3 spaltegulv |
Beton Støbejern |
80 10 - 15 |
20 10 – 15 |
| 1/3 fast gulv 1/3 drænet gulv 1/3 spaltegulv |
Beton |
180 80 |
18 - 20 20 |
|
| 1/3 fast gulv 2/3 spaltegulv |
Beton |
80 |
18 |
|
| Vådfodring - restriktivt | 1/3 fast gulv 1/3 drænet gulv 1/3 spaltegulv |
Beton |
180 80 |
18 - 20 20 |
Alle grise skal have dækket deres behov for rode- og beskæftigelsesmaterialer. Det betyder at materialet skal være permanent tilstede i stien og det skal være et manipulerbart naturmateriale. De hyppigst anvendte materialer er halm og træ i form af træklodser. Træ kan anvendes i alle stityper, hvorimod halm kun kan anvendes i stier med en vis andel fast gulv og et gødningssystem, som kan håndtere halmen. I stier med drænet gulv i lejet vil spildet blive stort, med mindre halmen tildeles fra en automat, som kan justeres efter grisenes behov.
Som reglerne fortolkes i dag, kan foder i en rørfodringsautomat anvendes til at dække grisenes behov for rodemateriale. Der skal være mindst en rørfodringsautomat i en sti med op til 18 grise. Dermed er det kun deres beskæftigelsesbehov, grisene skal have dækket på anden vis. Behovet for beskæftigelsesmateriale kan opfyldes ved hjælp af ophængt reb eller træklodser placeret i en vippeanordning eller holdere på f.eks. stiadskillelserne. Der skal være mindst to reb evt. med knuder, eller to træklodser/kævler af blødt træ i en sti med 18 grise.
Grise skal have fri adgang til rent vand hele døgnet. Der kan bruges bideventiler eller drikkekopper.
Der bør altid være en ekstra vandforsyning uanset, om vand forefindes i foderautomaten eller ej.
Der bør være 1 drikkeventil pr. 10 grise - dog mindst 2 ventiler pr. sti. Bideventiler skal yde 0,5-0,8 liter pr. minut ved 2-2,5 atm. vandtryk og monteres 30 cm over gulvet i en vinkel på 90 grader.
Drikkekopper giver mindst vandspild, men der er - afhængig af drikkekoppens udformning - risiko for at grisene gøder i koppen. Drikkekopper placeres i gulvhøjde ca. 140 cm fra stiens endevæg i gødearealet. En drikkekop kan, afhængig af udformningen, betjene 15-35 slagtesvin.
Af hensyn til hygiejnen i koppen bør der ikke placeres mere end én drikkekop pr. sti, da erfaringerne viser, at grisene er tilbøjelige til at drikke af den ene og gøde i den anden. Hvis man alligevel ønsker at montere to drikkekopper i samme sti, bør de placeres med ca. 50 cm afstand, da en større afstand erfaringsmæssigt øger risikoen for, at grisene sviner i kopperne.
Bideventiler kan monteres således, at højden er justerbar, men dette forudsætter hyppig justering.
Tabel 2. Monteringsvinkel og ventilhøjde
| Vægt ved indsættelse | Fastmonterede ventiler | Justerbar højde |
| 90 grader vinkel | 45 grader vinkel | |
| Monteringshøjde, cm | Monteringshøjde, cm | |
| Smågrise, 5 kg | 25 | 30 |
| Smågrise, 7 kg | 30 | 35 |
| Ungsvin, 15 kg | 35 | 45 |
| Ungsvin, 20 kg | 40 | 50 |
| Slagtesvin, 25 kg | 45 | 55 |
| Slagtesvin, 50 kg | 55 | 65 |
Tabel 3. Drikkeventilernes ydelse
| Liter pr. minut | |
| Smågrise (bide- og sutteventil) | 0,5-0,8 |
| Ung- og slagtesvin (bideventil) | 0,8-1,2 |
Overdækninger øger grisenes komfort. Der opnås bl.a. et lunt og trækfrit leje og en bedre luftkvalitet, fordi staldtemperaturen kan reduceres ved at øge ventilationen. Den opnåede overtemperatur under overdækningerne afhænger dels af den tilførte varme under overdækningerne, dels af åbningshøjden. Ved normal tilvækst viser erfaringer, at der er en overtemperatur på 2-3 °C ved en åbningshøjde på 80-90 cm og at overtemperaturen øges til 5-6 °C ved at reducere åbningshøjden til 40-60 cm. Klappes yderste plade op, hvorved den nedadbukkede forkant fjernes, så sikres den ”rigtige” luftstrømning i stien og overtemperaturen reduceres til 1-2 °C.
Tildeling af halm under overdækningen ved fravænning øger grisenes mulighed for at temperaturregulere, men begrænser effekten af gulvvarmen.
Det er vigtigt at regulere overdækningerne ud fra temperaturforholdene og grisenes adfærd, og derfor anbefales det at vælge en overdækning, der er tredelt med nedadbukket forkant. Det giver flest justeringsmuligheder, fordi overdækningen kan reguleres i takt med behovet.
Det anbefales, at det overdækkede areal udgør 0,08–0,1 m2 pr. gris på indsættelsestidspunktet. Bliver det overdækkede areal for stort, er der risiko for at gulvvarmen og grisenes egen varmeproduktion ikke er tilstrækkelig til at sikre en optimal temperatur i lejet, eller at grisene begynder at svine under overdækningen.
Den optimale udformning af en overdækning til FRATS-stier er:
• tredelt forskydelig overdækning, eller en todelt hængslet skrå overdækning med ca. 10 cm nedadbukket forkant
• en åbningshøjde på 40-60 cm. Er overdækningen vandret i en højde af 100 cm over gulvet kan dette etableres ved at forsyne den nedadbukkede forkant med et 40 cm gennemsigtigt forhæng, som anvendes i perioden efter indsættelse
• 0,08-0,1m2 pr. gris
Åbningshøjde, areal, nedadbukket forkant og klimabræt er afgørende for den overtemperatur, der bliver inde i hulen. Hvis f.eks. åbningshøjden er for stor, kan det føre til for lav temperatur under overdækningen og medføre at grisene klumper sammen. Der kan kompenseres for en for stor åbningshøjde ved at øge rumtemperaturen.
VentilationVentilationsmæssigt skal en FRATS-stald spænde over et meget stort område.
Det stiller store krav til staldens indretning og klimastyring at opfylde smågrisenes krav til stien. Det er derfor vigtigt, at indretningen giver mulighed for ekstra varmetilsætning i form af rum- og gulvvarme, brug af overdækninger, tildeling af strøelse, montering af klimabræt og ingen træk fra gyllekanaler.
Diffus luftfordeling udmærker sig ved en enkel styring, idet luftindtaget ikke skal reguleres, dog skal der være et styret spjæld i udsugningen. Ved diffus ventilation med luftindtag via loftarealet, skal der praktiseres holddrift, så der er en ensartet belægning og dermed en jævn varmeproduktion i sektionen.
Ved diffust luftindtag indtages luften med lav hastighed og uden retning; risikoen for træk er derfor lille. Det er dyrenes varmeproduktion, der er bestemmende for luftfordelingen i sektionen. Det er derfor vigtigt, at der ikke er noget, der hindrer opblanding og luftfordelingen i sektionen yderligere (f.eks. lukket inventar). Diffus luftfordeling er mindre god til at opblande staldluften, hvilket øger temperaturforskellen i stalden. Desuden er der ikke mulighed for at øge lufthastigheden ved grisene i sommerperioden. Øget brug af overbrusning kan kompensere for dette.
Der bør etableres særskilt nødventilation og alarmanlæg pga. lille naturligt luftskifte ved ventilationssvigt.
Temperaturstrategi og varmetilsætningVarmebehovet afhænger af grisenes alder og mulighed for at opretholde et godt nærmiljø på stiniveau.
Tabel 4. Anbefalet temperatur i stalde med delvist fast gulv
| Vægt, kg | 7 | 10 | 14 | 18 | 21 | 25 | 30 |
| Temperatur ved diffust luftindtag, °C | 22-24 | 22 | 21 | 20 | 19 | 18 | 17 |
| Temperatur ved stråleventilation, °C | 23-25 | 23 | 23 | 22 | 21 | 20 | 20 |
| Vægt, kg | 40 | 50 | 60 | 70 | 80 | 90 | 100 |
| Temperatur ved diffust luftindtag, °C | 16 | 16 | 15 | 14 | 14 | 13 | 13 |
| Temperatur ved stråleventilation, °C | 19 | 18 | 17 | 16 | 15 | 15 | 15 |
Rumtemperatur ved indsættelse
Ved indsættelse ønskes en temperatur på 22-24 °C afhængig af lejeadfærd. Grisene skal ligge i et lag under overdækningen og fylde op fra bagmuren.
Gulvvarme
Fremløbstemperaturen til gulvvarmen indstilles til 38-40 °C ved indsættelse og der lukkes for gulvvarmen efter maks. to uger, afhængig af grisenes adfærd. Fremløbstemperaturen på gulvvarmen må aldrig komme højere op, når der er grise i stierne.
Temperaturregulering efter indsættelse
Rumtemperaturen reduceres gradvist fra 1 uge efter indsættelse. Yderste led af overdækningerne klappes op efter 2-3 uger. Når udetemperaturen er over ca. 15-18 °C kan overdækningen åbnes, ellers reguleres der på ønsket staldtemperatur.
I den første del af vækstperioden vil der typisk være et varmebehov på ca. 20W pr. stiplads for at kunne opretholde en luftkvalitet, som tilgodeser grisene. Varmen skal tilføres dels som gulvvarme med 5W pr. stiplads, og dels som rumvarme med 15W pr. stiplads.
Der skal løbende foretages reguleringer og tilpasninger i stien afhængig af grisenes adfærd. Hvis grise er syge og ikke optager energi i form af foder, falder grisenes egen varmeproduktion ned til et minimum og det betyder, at de har behov for et meget lunt og beskyttet leje for at komme sig igen. Omvendt er det når grisene vokser hurtigt og optager meget foder, så har de behov for at kunne køle sig og komme af med varmen.
Målet med overbrusning er at køle grisene og at markere det ønskede gødeområde. Det er derfor vigtigt, at overbrusningsanlægget monteres korrekt, og det sikres, at dyserne giver det ønskede og korrekte spredebillede.
Vandtrykket skal være ens fra første til sidste dyse på overbrusningsstrengen; det sikres ved at montere en trykudligningsventil/trykreduktionsventil.
Styringen skal som minimum kunne regulere pause- og brusetider afhængig af temperaturforholdene ude og i stalden og der skal være mulighed for at indkode længere pauser om natten. Styringen skal regulere overbrusningen sektionsvis.
OverbrusningsstrategiBrusetid indstilles som udgangspunkt til 1–2 min. Brusetiden skal være så lang, at konkurrencesituationer mellem grisene undgås. Intervallerne tilpasses grisenes adfærd – se på grisene.
En tommelfingerregel kan være at overbruse i tidsrummet kl. 9-20 som følger ved udetemperaturer:
| < 14="" °c=""> | anvendes overbrusning kun til anvisning af gødeområde |
| 14-18 °C | 1-2 minutter 1-2 gange i timen |
| > 18 °C | 2-3 minutter 2-3 gange i timen |
I meget varme perioder kan et overbrusningsanlæg reducere forekomsten af svineri i lejet væsentligt [4].
Hvis grise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal som angivet i tabel 3.
Tabel 3. Frit tilgængeligt stiareal i sygestier.
| Frit tilgængeligt areal, m2 pr. dyr | ||
| Dyregruppe | Et dyr i stien | Flere dyr i stien |
| Grise, 15 – 30 kg | 0,69 | 0,58 |
| Grise, 30 – 60 kg | 1,14 | 0,91 |
| Grise, 60 – 100 kg | 1,70 | 1,29 |
| Grise, 100 – 130 kg | 2,05 | 1,53 |
| Grise, 130 – 150 kg | 2,28 | 1,69 |
Formålet med sygestier er primært at sikre syge grise mod træk, kulde og konkurrence fra andre grise. Der er derfor et krav om at undgå træk i stierne. Dette krav kan en overdækning være med til at opfylde. Dyrene skal desuden sikres et komfortabelt og tilstrækkeligt stort leje. Derfor skal det bløde leje udgøre 2/3 af arealet i stien.
I sygestier skal der også være en kølemulighed. Den kan enten etableres ved hjælp af overbrusning eller et køligt betongulv fri for strøelse. Ligeledes skal der være en varmekilde, f.eks. en overdækning. Sygestierne placeres bedst i en sygestald/opsamlingsstald, fordi klimaet der kan optimeres alene i forhold til de syge dyr.
Nogle foretrækker at indrette sygestierne inde i sektionerne. Det giver dog ikke de samme muligheder for at optimere klima, flokstørrelse og fodertildeling, som placering i en separat sektion vil gøre. Når der er fulddrænet gulv i stien, kan det bløde leje ikke etableres med halmstrøelse, derfor må lejet etableres med en gummimåtte. Gummimåtten bør være gennemtrængelig for vand og urin, for at den kan holdes tør. I forbindelse med etablering af en separat sygestald skal man udnytte de muligheder den giver for intensiveret overvågning og optimering af klimaet.
Rørudslusningsanlæg er det mest anvendte system. For at sikre en god udslusning, er det vigtigt at kummer og rør er tætte, og at der i kummebunden er en sump omkring udslusningshullet [3]. Alternativt kan linespilsanlæg eller bagskylleanlæg anvendes.
Halm tildeles fortrinsvis direkte på stigulvet i lejearealet. Halmen tildeles i forbindelse med indsættelse af grise og bagefter efter behov. Udover at medvirke til renholdelse af stien giver strøelse dyrene beskæftigelse.
Foderautomater tømmes én gang ugentligt og justeres i henhold til foder-/vækstkurve. Vandforsyning skal tilses - og evt. rengøres - dagligt.
Tilsyn bør gennemføres om eftermiddagen, hvor grisene er mest aktive eller i forbindelse med halmtildeling.
Det er sjældent nødvendigt at rense ud i stierne. I dele af vækstperioden kan det være, at en begrænset del af det faste gulv har et fugtigt område. I så fald er det som regel i umiddelbar forlængelse af gødearealet og udgør sjældent et problem.
Svineri i lejearealet kan skyldes træk i lejet, hvilket bør elimineres ved undersøgelse og justering af ventilationsanlægget. Overdækningen skal være tætsluttende for at forhindre træk i lejet.
I perioder med staldtemperaturer over ca. 22 °C kan det være nødvendigt at skrabe gødning manuelt ud af stien. Svineri i lejearealet kan i værste fald omfatte størstedelen af stierne i en periode på 1-2 måneder af året.
I perioder med høje staldtemperaturer kan overbrusning af gødearealet medvirke til at mindske problemet med svineri.
Hvis grisene klumper sig sammen, er det tegn på, at staldtemperaturen er for lav, eller at der er træk i stien.
| [1] | Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. BEK nr. 323, 6. maj 2003. |
| [2] | Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104, 14. februar 2000. |
| [3] | Pedersen, Poul (1999): Gyllesystemer - funktion og luftkvalitet. Erfaring nr. 9904, Landsudvalget for Svin. |
| [4] | Petersen, Lisbeth Brogaard; Jensen, Karin Hjelholt & Andersen, Heidi M.L.(1997): Køling af slagtesvin ved brug af overbrusningsanlæg. Meddelelse nr. 355, Landsudvalget for Svin. |
| [5] | Jensen, Torben & Lahrmann, Helle (2007):Enkelt- og dobbelt-FRATS. Meddelelse nr. 786, Dansk Svineproduk-tion. |
| [6] | Jensen, Torben & Damsted, Erik (2005):Erfaringer med FRATS-stalde. Erfaring nr. 0507, Landsudvalget for Svin. |
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 21-12-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/I-stalden/Staldsystem/Stiindretning/FRATS