Sanering for sygdomme

Almindelig lungesyge er en mildt forløbende lungebetændelse hos grise, som skyldes Mykoplasma hyopneumoniae. Hoste er ofte det dominerende symptom. Den anvendte saneringsstrategi er ganske enkel og består af tre centrale elementer:

• Udsætning/flytning: Alle dyr under 10 måneder fjernes fra besætningen (sælges/flyttes til anden ejendom) 
• Faringsstop: Ingen faringer i 5 uger. Det vil sige, at der i en 14-dages periode kun opholder sig dyr ældre end 10 måneder i besætningen.
• Medicinering: Daglig medicinering af alle dyr i besætningen gennem 14 dage med et egnet antibiotikum - f.eks. tiamulin
• Hygiejne: Rengøring og desinfektion af alle tomme staldafsnit.

Visse tilpasninger foretages i en del besætninger. Den mest almindelige tilpasning er at undlade faringsstop, så der i saneringsperioden på 14 dage er pattegrise til stede i farestalden. Pattegrisene medicineres ved injektion med et egnet antibiotikum på dag 1, 7, og 14. Selv med pattegrise i besætningen synes succesraten at være høj. 

Aldersgrænsen på 10 måneder i forbindelse med sanering har været diskuteret en del i Danmark, og der er da også gennemført vellykkede saneringer ved en lavere alder (8-9 mdr.) på de yngste dyr i besætningen på medicineringstidspunktet. Generelt må regnes med lavere succesrate med faldende alder og ved saneringsforsøg i nysmittede besætninger, hvor sygdommen ikke er i ro. 

Metoden kan i øvrigt fint kombineres med sanering for både PRRS (og dysenteri, skab).

Hvert år opnår gennemsnitligt 28 SPF-besætninger, målt som CHR-numre, status som Mycoplasma-negativ via delsanering. Erfaringerne fra Sundhedsstyringen er, at ca. 75 % af saneringerne lykkes.

Svinedysenteri (Brachyspira hyodysenteriae), er en smitsom tarmlidelse, der giver forandringer af slimhinden i blind- og tyktarm. Hvis grise med dysenteri ikke bliver behandlet, medfører sygdommen en relativ høj dødelighed.
Der er udviklet flere programmer til sanering for svinedysenteri, hvor medicinering af relevante aldersgrupper indgår sammen med rengøring og desinfektion af staldene [4]. Det anbefales ikke at medicinere i de staldafsnit, hvor smittetrykket er højt - det vil normalt sige i ung- og slagtesvinestald. I slagtesvinebesætninger bør der derfor gennemføres en totalsanering.

I sobesætninger anbefales det ligeledes at tømme en eventuel slagtesvinestald. Hvis det ikke er muligt, skal der etableres en smittebarriere mellem søer og slagtesvin. I takt med at de smittede (ikke-medicinerede) slagtesvin slagtes kan smittebarrieren flyttes, og de ”smittede” staldafsnit (stier) rengøres og desinficeres.

Et saneringsprogram planlægges altid med besætningsdyrlægen og med udgangspunkt i den enkelte besætning. Delsaneringen kan bestå af følgende elementer: 

• Medicinering af alle dyr i en periode, som aftales med besætningsdyrlægen
• Grundig rengøring og desinfektion
  • Stalde med dyr: daglig mekanisk rengøring og desinfektion  
  • Stalde uden dyr: højtryksrensning og desinfektion (evt. glutaraldehyd)  
• Udsætning af ung- og slagtesvin eller etablering af intern smittebarriere.

Der er i Danmark gennemført mange dysenterisaneringer med overvejende gode resultater. Den største sikkerhed for et godt resultat fås ved at fjerne alle ung- og slagtesvin fra besætningen inden medicineringen påbegyndes.

De gode erfaringer med sanering for dysenteri er helt overvejende baseret på saneringer for mange år tilbage i besætninger med fikserede søer, dvs. søer i enkeltdyrsbokse. I besætninger med løsgående søer og specielt ved brug af dybstrøelse og udendørsproduktion må delsanering forventes at være sværere at gennemføre med held. Den vigtige rengøring under medicineringsperioden, der skal forhindre, at søerne gensmittes fra gødningen i omgivelserne, er besværliggjort eller helt umulig at gennemføre.

Der er kun gennemført få dysenteri-delsaneringer i SPF-systemet i de seneste år, hvilket afspejler sygdommens lave forekomst i SPF‑systemet. I de seneste 5 år har to delsaneringer resulteret i statusskifte til negativ for dysenteri.

Der findes kun få besætninger i Danmark med skab. Skab skyldes miden Sarcoptes scabiei. Skab er en smitsom hudsygdom, der angriber alle aldersgrupper af grise. Sanering for skab er mulig efter følgende principper:

• Behandling af alle avlsdyr med et antiparasitært middel: enten to injektioner med 14 dages mellemrum eller overbrusning tre gange med en uges mellemrum.  
• Behandling af alle pattegrise med antiparasitært middel: grise født mellem dag 0 og 7 i delsaneringen behandles dag 7 og 14. 
• Behandling af omgivelserne (overbrusning af inventar og stibund med skabmiddel).
• Flytning af grise over 60 kg eller oprettelse af intern smittebarriere mellem medicinerede og ikke-medicinerede dyr.

Elementerne i delsaneringen aftales altid med besætningsdyrlægen. Erfaringer viser, at metoden er særdeles sikker, og mislykkede saneringer er sjældne. Ved passende smittebeskyttelse er det enkelt at holde en besætning fri for skab. I mange nyere saneringer er behandling af omgivelserne udeladt – tilsyneladende uden at sikkerheden er kompromitteret. 

Historisk er saneringer for skab i Danmark ofte gennemført i forbindelse med sanering for dysenteri. I de senere år er der ikke gennemført skabsaneringer i SPF‑besætninger, da ingen SPF‑besætninger er skab‑inficerede.

PRRS er en smitsom virusinfektion, der kan smitte grise i alle aldersgrupper. Sygdomsforløbet varierer meget blandt besætninger, men uanset sygdomsbilledet er det meget vigtigt, at der straks iværksættes tiltag for at nedsætte smitteniveauet og derefter udarbejde en PRRS-strategi for besætningen.

I PRRS-manualen kan du finde en mere grundig gennemgang af principperne for total- og delsanering for PRRS. Find PRRS-manualen her: PRRS-manual

Når en besætning smittes med PRRS, skal det i samarbejde med dyrlægen afgøres, om man vil sanere for PRRS, eller om man vil opnå og bibeholde et PRRS‑stabilt sohold, som producerer PRRS‑negative grise, men hvor avlsdyrene har beskyttelse mod PRRS.

Hvis man vælger at sanere, kan der vælges mellem totalsanering eller delsanering.

Delsanering for PRRS

Delsanering er mulig, fordi infektionen ofte falder til ro i løbet af 4–6 måneder. Søerne bliver da immune og producerer virusfri smågrise. Smittespredningen foregår typisk i det første staldafsnit uden sektionering – oftest ung‑ eller slagtegrisestalde. Princippet er at tømme de dele af besætningen, hvor der foregår kontinuerlig smitte af ungdyr.

Delsanering foregår i to faser.

Principperne i L-C-M metoden er beskrevet nedenfor:

1. Load: Besætningen fyldes op med polte til min. 200 dages forbrug, inden saneringen starter. Poltene behøver ikke være opstaldet i so-anlægget. Andre stalde kan benyttes. Det vigtigste er, at poltene vaccineres på samme tid som resten af soholdet.  
2. Close: Besætningen lukkes dvs. at der ikke indsættes nye grise i besætningen i mindst 200 dage. Samtidig strammes op på intern (Mc. Rebel regler, se nedenfor) og ekstern smittebeskyttelse.
3. Immunize: For at opnå en ensartet immunitet af alle avlsdyr vaccineres alle polte, gylte, søer og orner to gange med en måneds interval med en modificeret levende PRRS-vaccine (MLV). 

Mc. Rebel regler: 

1. Ved kuldudjævning: flyt kun overskydende grise.
2. Ingen ammesøer efter 48 timer
3. Minimér flytning mellem kuld i farestalden 
4. Skift kanyle for hvert kuld
5. Flyt ikke syge grise – de skal aflives
6. Fravæn alle grise fra et ugehold samtidigt (ingen fravænnede grise i farestalden)
7. Strikt holddrift (alt ind-alt ud)
8. Ingen kontakt mellem forskellige aldersgrupper
9. Ingen kontakt mellem grise fra fravænning til 6 måneder og søer
10. Polte skal altid indsættes via karantæne. Det gælder også egne polte.  

Overvågning (testprogram) 

Ca. 12 uger efter massevaccination af soholdet vælger mange at følge et bestemt testprogram for at følge infektionen med PRRS. 

Første step er at teste pattegrisene for, om de er fri for PRRS-virus ved kastration. Dette gøres ved at opsamle testikler og halespidser fra 20 kuld grise. Alt materialet lægges straks i fryseren. Efter aftale med besætningsdyrlægen tøs materialet op og væsken (også kaldet processing fluid) fra prøven undersøges for PRRS-virus. Typisk vil væsken gennemgå en PCR-test, som er så følsom, at den kan finde nogle få smittede grise i en pose med testikler og haler fra 20 kuld grise.

Når gentagne processing fluid-prøver (ofte 4) er negative, testes store pattegrise eller nyfravænnede (i besætninger med klimastalde) for PRRS virus – ofte via spytprøver (alternativt blod). Når flere ugehold er negative, vurderes sohold og farestald som fri for PRRS virus.

Fritestning i SPF-systemet indebærer indsættelse af sentinelpolte (dvs. PRRS-negative polte) i et sohold, hvor der ikke længere forventes PRRS-virusudskillelse. Når poltene har været i kontakt med søerne i mindst 28 dage, kan det første hold blodprøver udtages. Er alle negative for antistoffer mod PRRS, kan besætningen opnå saneringsstatus. Efter yderligere 6 måneder tages igen blodprøver af sentinellerne, og hvis de også er fri for antistoffer mod PRRS, opnår besætningen PRRS-fri status.

Afprøvning af den nævnte delsaneringsmetode i Danmark viser en succesrate på 82 procent. Hvert år gennemfører gennemsnitligt 78 besætninger (SPF-besætninger og PRRS-deklarerede besætninger målt som CHR- numre), en succesfuld delsanering for PRRSV1. Tilsvarende har gennemsnitligt 62 besætninger årligt opnået status som negative for PRRSV2. Tallene for PRRS-delsaneringer har været varierende gennem årene grundet forskellige tiltag i branchen.

Der er i Danmark foretaget en del saneringsforsøg for ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae), men det er kun lykkedes i relativt få tilfælde. Mange af saneringsforsøgene er opbygget som ved sanering for
almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) – med faringsstop, medicinering med egnet antibiotikum og udsætning af ung  og slagtesvin. - se f.eks. [9].

Kontrol af saneringens succes baserer sig på en modificeret model for udsættelse af smittede dyr (stamping out). Da bakterien Actinobacillus pleuropnemoniae (Ap) kan overleve i tonsillerne (mandlerne), hvorfra den kan udskilles i f.eks. stresssituationer, udtages først blodprøver til kontrol for saneringens-succes, når den sidste so, der var levende på medicineringstidspunktet, er slagtet. Dermed kan man først opnå SPF-status som Ap-negativ ca. 3 år efter medicineringstidspunktet.

Årsager til den generelt lave succesrate kan dels være det forhold, at Ap-bakterien i stor udstrækning befinder sig i tonsillerne, hvilket gør det vanskeligt at slå bakterien ned med antibiotika, og dels at Ap-bakterien kan overleve i en vis periode i miljøet.

Med de aktuelle muligheder bør medicinsk sanering for Ap kun gennemføres, hvis man samtidig sanerer for andre sygdomme og så betragte en vellykket Ap-sanering som en sidegevinst.

Hvert år lykkes det dog SPF-besætninger at opnå negativ status for hhv. Ap2, Ap6 og Ap12 via delsanering. I gennemsnit har fire besætninger årligt opnået status som negativ for Ap2, én besætning negativ for Ap6 og to besætninger negativ for Ap12 (den samme besætning kan have saneret for flere typer Ap på samme tid). 

Ofte er der tale om besætninger, hvor statusblodprøver har været negative i flere år, og infektionen tilsyneladende er død ud – årsagen hertil er ukendt.

I de seneste år er der ikke gennemført delsaneringer for nysesyge (atrofisk rhinitis) i SPF‑systemet, hvilket afspejler sygdommens lave forekomst i systemet.

Sundhedsstyringens fritestningsprogram strækker sig over 2 år og kræver 180 næsesvaberprøver.

I Danmark er der kun påbegyndt relativt få saneringsforsøg for regional tarmbetændelse (Lawsonia intracellularis, PIA/PPE), og erfaringen med egentlig sanering er begrænset. 

Sanering ved opstart af ny besætning:

• Alle nye avlsdyr medicineres i 14 dage med relevant antibiotikum enten i leverandørbesætningen umiddelbart før levering eller efter indsættelsen.
• Besætningsområdet i den nye besætning skal have gennemgået en rengøring og desinfektion efter Sundhedsstyringens almindelige procedurer i forbindelse med totalsanering.
• Efter første medicineringsperiode flyttes alle grise til tomme, rengjorte og desinficerede stalde. Inden flytning vaskes grisene fri for synlige gødningsrester. Ved flytningen skal dyrene helst gå over en skummåtte vædet i desinfektionsmiddel, så klovene desinficeres. 
• Efter flytning til rene og desinficerede stalde medicineres grisene endnu igen i 14 dage.

De hidtidige erfaringer med denne type saneringer er, at de initialt lykkes i ca. 80 % af tilfældene, men efter 1,5-2 år får alle besætninger igen symptomer på Lawsonia. I perioden frem til tilbagefald ses ofte et betydeligt løft i produktionsresultater på yderligere 200 gram daglig tilvækst og lavere foderforbrug på 0,3 – 0,4 FEs pr. tilvækst i forhold til gennemsnitlige besætninger.

De generelle krav til besætningen for at saneringen lykkes er:

1. SPF-mittebeskyttelse skal etableres
2. Grisene skal indsættes i stalde, som er fri for synlige gødningsrester, og som efterfølgende er desinficeret og udtørret i to uger
3. Ved flytning af grise mellem de to medicineringsperioder er det vigtigt, at grisene ikke flytter inficeret gødning med sig til den nye afdeling. Højtryksrensning efterfulgt af en desinfektion af klovene må anses som et minimum. For at gøre det rigtig grundigt, skal grisenes klove skrubbes med børste.
4. Syge dyr skal udsættes for at nedsætte smittepresset i besætningen
5. Rotter og andre gnavere skal bekæmpes, og man bør lave en aftale med et professionelt rottebekæmpelsesfirma
6. Katte i besætningen skal aflives, og hunde skal hindres adgang til besætningen
7. Ved efterfølgende indsættelse af nye avlsdyr skal det ske via medicinering i karantæne og/eller hos leverandøren.

Sanering for Lawsonia i besætninger i drift har været forsøgt et par gange i Danmark, men er ikke lykkedes.