En blodprøve fra en gris eller et blad fra en bygplante. Det er alt, der skal til, før der kan skabes store resultater.
I et nyt projekt, som netop har fået knapt 8,5 mio. kroner i støtte fra GUPD, arbejder SEGES Svineproduktion, DanBred, Nordic Seed og Aarhus Universitet sammen om at udvikle en ny teknologi, der skal forbedre gener hos grise og byg hurtigere end ellers til gavn for klima og bundlinjen
”Vi arbejder hele tiden på nye metoder og teknologier, som kan være med til at bane vejen mod en klimaneutral fødevareproduktion. Et stort skridt på vejen kan være denne metode, som gør det muligt at teste prøver fra grise og bygplanter for at finde frem til de grise, der har det laveste foderforbrug og bygplanter med det højeste udbytte. Egenskaber, som tidligere har været komplicerede at forbedre, enten fordi de er svære eller dyre at måle, men som har en klar effekt på landbrugets klimaudledning,” siger Tage Ostersen, afdelingsleder i SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik.
Pengene til projektet skal bruges til at udvikle metoden, så den i fremtiden kan bruges til udvikling af byg og grise – men med potentiale til brug inden for andre husdyrarter og plantegrupper.
”Dansk landbrug har sat det ambitiøse mål at være klimaneutrale i 2050. At nå det mål kræver en stor indsats fra mange sider. Vi skal have mange løsninger i spil, og her er klimaoptimering gennem avl og planteforædling en vigtig brik,” siger SEGES’ klimachef Hans Roust Thysen.
Mindre arealer nødvendige
Med mere viden om de dyr og planter, man bruger til udvikling af næste generationer, bliver det lettere at finde de bedste – og det er noget, der vil give en markant reduktion af klimagasser i løbet af en årrække.
”Når man udvikler fremtidens generationer af grise eller bygplanter, handler det altid om at finde de bedste inden for de egenskaber, man ønsker at fremme. Med den nye metode tror vi på, at vi så at sige kan gøre det 25 % bedre inden for nogle egenskaber, end vi ellers ville kunne med den eksisterende metode. For byg vil det betyde et reduceret arealbehov og dermed reduceret udledning af CO2 i løbet af en årrække. Målet er, at man i fremtiden skal bruge et langt mindre areal til at få samme udbytte, som man har i dag,” siger Pernille Sarup, genetiker hos Nordic Seed, som udvikler fremtidens sorter inden for blandt andet byg, rug og hestebønner.
Tilsvarende vil det også hos griseproducenter give en forbedring af nogle af de egenskaber, som betyder mest for reduktionen af klimagasser.
”Vores beregninger viser, at den forventede udvikling vil bidrage til blandt andet en fortsat reduktion i foderforbrug. Det vil være et betydeligt bidrag til arbejdet med at gøre dansk landbrug klimaneutralt i senest 2050, hvor vi forventer, at effekten af vores arbejde med metabolomisk selektion vil give en reduktion i CO2-udledning på 150.000 ton CO2-ækvivalenter per år. Desuden tror vi på, at metoden vil gøre det muligt at opnå avlsfremgang for malt- og kødkvalitet, hvilket giver højere fødevarekvalitet og øger markedsadgangen,” siger Helle Palmø, som er chefgenetiker hos DanBred.
”Ved at udvikle grisenes gener igennem 100 år er deres forbrug af foder blevet mindsket markant. Det er en udvikling, der fortsat er i gang. Og kommer den her metode til at virke, så vil udviklingen blive boostet yderligere,” fortsætter hun.
Tilsvarende vil udviklingen kunne give flere penge til landmænd, som har byg på deres marker.
”Når der skal bruges mindre areal til at producere mere byg, vil det selvsagt have en økonomisk betydning. I tilfælde af, at vi får succes med den nye testmetode, vil landmænd, der bruger vores bygsorter, få en markant merindtjening per hektar per år i 2050,” slutter Pernille Sarup.
Arbejdet forventes afsluttet i 2023.