”Jeg er bange for, at Fødevareministeriet er på vej til at gøre griseproduktionen herhjemme og konkurrencesituationen unødvendigt vanskelig. Tiden er ikke til at gøre tingene ensidigt mere besværlige for producenterne”, siger H.C. Gæmelke.
Han peger især på de overgangsordninger for indretning af staldene, som ministeren lægger op til:
”Når udkastet til bekendtgørelse nævner en kun 15 års overgangsperiode for eksisterende stalde med kassestier, så er det et hårdt indgreb mod de landmænd, der har inden for de sidste 5-10 år har investeret i nye farestalde. Med det blotte øje kan 15 år synes af lang tid, men i forhold de store millioninvesteringer i staldanlæg er det indgribende for mange landmænd”, siger H.C. Gæmelke.
Til sammenligning blev der i forbindelse med nye regler for løbestalde givet 20 års overgangsperiode, hvor der er tale om langt mindre indgribende ændringer, der i mange tilfælde kan gennemføres ved renovering af eksisterende stalde, oplyser H.C. Gæmelke.
På erhvervets vegne insisterer han på en overgangsordning på minimum 25 år (med fuld effekt for 2050 og ikke allerede i 2040). Dette bliver et hovedpunkt i den fortsatte dialog med Fødevareministeren og i Landbrug & Fødevarers høringssvar til det udkast til bekendtgørelse, der netop er sendt i høring.
”Overgangsordningen for løbeafdelingen udløber i 2035, og det udløser en meget stor risiko for, at de fleste besætninger vælger at lukke produktionen ned i 2035, hvis en renovering kun forlænger levetiden af staldanlægget frem til 2040”, siger H.C Gæmelke.
Han mener heller ikke, det er rimeligt at pålægge de landmænd, der allerede har lagt om til løse søer en overgangsordning. LFG har argumenteret for, at de landmænd, der allerede har investeret i løsdrift, ikke bør omfattes af en overgangsordning. Erfaringerne fra disse besætninger har været afgørende i udviklingsarbejdet, og det er på grund af disse griseproducenters mod og risikovillighed, at det i dag er muligt at fastsætte lovgivningsmæssige krav, der bygger på et fagligt grundlag, forklarer LFG-formanden.
Han fortsætter:
”Det er helt afgørende, at man ikke ender med at straffe de landmænd, der på vegne af hele erhvervet har påtaget sig en særlig stor investeringsrisiko. Det vil medføre en situation, hvor griseproducenter fremadrettet vil afholde sig fra at bidrage til vigtige udviklingsprojekter fordi de senere bliver straffet lovgivningsmæssigt”.
Fødevareministeren lægger endnu engang op til nationale særregler fremfor at sikre en fælles EU- lovgivning på dette område.
”Derfor ærgrer det mig især, at ministeren ikke benytter netop dette halvår – hvor Danmark har EU-formandskabet – til at gå målrettet efter at skabe ens konkurrencevilkår for griseproducenterne i EU-landene, men tværtimod går i den stik modsatte retning. Det nuværende udspil til bekendtgørelse er en ommer”, siger H.C. Gæmelke.