Ingen svineproducent eller medarbejder synes, det er sjovt, når grisene dør i farestalden. Derfor gør alle, hvad de kan for at hæve overlevelsen. For at kunne igangsætte den korrekte indsats i besætningerne er det en god idé at starte med at finde ud af, hvad grisene dør af.
- Vi oplever tit, at pattegrisene, vi får til USK, er registreret som “klemte”. Men når vi obducerer grisene, kan vi se, om det i virkeligheden er dét, der er den primære dødsårsag. Klemning kan f.eks. også ske, fordi der er tale om sultgrise, og så er det dér, man skal sætte ind, siger Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, leder af Laboratorium for Svinesygdomme.
Pattegrise-USK starter ved, at man sender tilfældigt udvalgte døde grise til Laboratorium for Svinesygdomme ca. hver fjerde over en kortere periode – i alt 50.
På laboratoriet bliver grisene undersøgt på kryds og tværs, og der bliver udarbejdet en obduktionsrapport, som fortæller dig præcis, hvad dine grise er døde af og forslag til, hvordan du kan undgå det i fremtiden.
Kan se anderledes ud hos naboen
Selvom mange af de pattegrise, som dør inden for de første fem dage, dør af enten klemning, eller fordi de ikke får næring nok, er det ikke nødvendigvis det, der er problemet i din besætning. Derfor vil mange have gavn af at få lavet en pattegrise-USK.
- Der er stor forskel fra besætning til besætning. Så hos naboen kan det se helt anderledes ud end hos dig. Ja, faktisk ser vi også, at der er forskel fra besætning til besætning - selv inden for samme virksomhed - fordi mange ting spiller ind, siger Anne-Grete Hassing-Hvolgaard.
I forbindelse med en pattegrise-USK får man en rapport, som dels viser, hvad de indsendte grise er døde af, men også kommer med bud på, hvordan det kan undgås.