14. april 2020

Slagtesvin: Opnå stor gevinst ved at reagere hurtigt

Der kan være en betydelig økonomisk gevinst ved at lave E-kontrol per hold i slagtesvinestalden i stedet for per kvartal. Og her spiller overvågning af foderoptag en vigtig rolle.
Foder er den største udgift for slagtesvineproducenter. Derfor giver det stor værdi at optimere netop her, da reduceret foderforbrug er penge direkte på bundlinjen. Et af våbnene i kampen for dét er at følge sin produktion tæt og bl.a. arbejde med E-kontrol per hold i stedet for per kvartal. E-kontrol per hold er rapporter, hvor der er nul grise ved start og nul ved slut. Det er nemt i en AIAU- – ”Alt ind, alt ud” - produktion, men kan være svært i kontinuerligt drevne slagtesvinestalde. Det stiller krav til interessen for at opgøre data per hold, og at kunne aflæse hvor meget foder hvert hold har fået tildelt. 

“Din gevinst ved at lave e-kontrol per hold er data, du har høj tillid til og derfor hurtigere reagere hvis noget er ved at gå skævt. Ved at overvåge sin produktion tæt, er det muligt at påvise fejl og finde årsagen til f.eks. lavere tilvækst. Måske kan du ikke rette op på det pågældende hold, men du kan lære af det til kommende hold. Det er de små håndtag, der hele tiden kan justeres på, for at optimere på blandt andet foderforbrug,” fortæller Joachim Glerup Andersen, seniorkonsulent i SEGES Svineproduktion og projektleder på ”Produktionskoncept Slagtesvin”.

Han har indsamlet erfaringer med at overvåge foderoptag i tørfoderstalde til slagtesvin og bruge dette til at lave E-kontrol per hold samt måle foderoptag fra dag 0 – 28 fra 9 af deltagerne i Produktionskoncept Slagtesvin. Fælles for alle deltagere i Produktionskoncept Slagtesvin er et fokus på dag 28-tallet, da det er en indikator på, hvor god en opstart det er lykkedes at udføre for holdet. Har stalden fået den optimale udtørring og har grisene tilstrækkelig fodertilgængelighed, sundhedsniveau osv. 

Tænk nyt, når du bygger nyt

For at kunne lave E-kontrol per hold, kræver det en række ting af dit tørfodringsanlæg. Og det giver derfor god mening at tænke ind, hvis du bygger nyt. For eksempel i forbindelse med den nye moderniseringsordning, som åbner for ansøgninger 5. maj.

”Vi kan lave en slagtesvinestald med tørfodring, hvor vi kan måle mere præcist. Det giver nogle effektivitetstal med høj tillid og derfor nogle hurtigere managementbeslutninger. Bliver det lagt ind i projektbeskrivelsen for en ny stald, koster det ikke en voldsom merudgift at købe et anlæg, som kan dette. Nogle af anlæggene kan også tilbyde restriktiv- og/eller fasefodring, hvilket også kan have nogle fordele,” siger Joachim Glerup Andersen.

Du kan læse mere i Erfaring 1918. Her kan du også læse mere om de fire forskellige anlægstype, besætningerne havde installeret, og se illustrationer og forklaringer på, hvordan de virker. 

Krav til tørfoderanlæg

Ved indkøb af nye tørfoderanlæg skal der stilles en række krav for at sikre funktionen, disse er som minimum:
• Adgang til data fra fjern-pc.
• Foder tildelt per hold skal kunne udregnes (både i kg og FEsv). 
• Data skal være tilgængelige for andre softwareleverandører.