30. april 2020

PRRS: Spytprøver kan give mere velfærd i stalden

Efter at overvågningen af PRRS på ornestationerne er øget, tages der flere blodprøver af grisene. Et nyt projekt skal nu vise, om spyt fra grisene kan give lige så klare resultater som blod. Det kan give mere velfærd i ornestationernes stalde.

I juli måned 2019 blev en ornestation smittet med PRRS. Hændelsen har medført øget overvågningen af PRRS-smitte på landets ornestationer. Det betyder, at der nu testes for PRRS-virus ved stikprøvekontroller af blodprøver fra ornerne hver uge.

Men PRRS-virus kan også påvises i spytprøver, som er mindre ubehagelige for ornerne at udtage. Derfor er der netop startet et projekt, der skal vise, hvor pålidelige spytprøverne er sammenlignet med blodprøver hos orner.

- Udfordringen ved at anvende spytprøver er, at en del af ornerne har et hæmmende enzym i spyttet, som kan maskere for, om de er smittet med PRRS-virus. Det kan dog afværges ved at foretage flere spytprøver af ornerne, lyder vurderingen fra Lotte Skade, dyrlæge og konsulent ved SEGES Svineproduktion. 

Normalt når ornerne testes for virus, undersøges fem prøver samtidig, og indeholder bare én af de fem prøver det hæmmende enzym, er der risiko for, at enzymet maskerer virussen i alle fem prøver. Det vil resultere i, at en ellers virus-positiv prøve fremstår virus-negativ.

Flere prøver kan give bedre resultat

I samarbejde med Københavns Universitet skal SEGES Svineproduktion derfor undersøge, hvorvidt en større mængde spytprøver kan påvise, om en ornestation er PRRS-positiv eller -negativ. 

- Det vil vi undersøge ved at udtage 100 spytprøver fra orner på ornestationer, der er fri for PRRS. Der bliver derefter tilsat en kendt lille mængde PRRS-virus til prøverne, som skal påvise, om den samme mængde virus kan genfindes i spyttet ved PCR-test, fortæller Lotte Skade og tilføjer:

- I de spytprøver, hvor vi finder mindre virus end den mængde, der er tilsat, er der tegn på, at der er hæmmende enzymer i spyttet. 

I samme projekt skal det også vurderes, om faktorer, som f.eks. alder og race, kan have indflydelse på resultaterne i spytprøverne.