Ved PRRS infektion indgår to syndromer:
- Reproduktionsproblemer hos søer.
- Luftvejssyndrom hos fravænnede grise, ungsvin og slagtesvin. PRRS virus har en central rolle i dette luftvejssyndrom, men forholdet er stadig mangelfuldt beskrevet. Sekundære infektioner har central betydning.
Generelt kan symptomerne variere særdeles meget mellem smittede besætninger. Symptomerne ved reproduktionssyndromet er forholdsvis veldefinerede, mens symptomer i ung- og slagtesvin kan variere meget pga. luftvejssyndromet, der er præget af sekundære infektioner.
Reproduktionssyndromet
I besætninger med udbrud i soholdet kan ses:
- Mælkemangel
- Sene aborter/tidlige faringer
- Stigning i svagt- og dødfødte grise
- Flere omløbere
- Højere dødelighed blandt pattegrise
I mange besætninger er der en oplevelse af, at PRRS2 giver flere/alvorligere symptomer end PRRS1. Nogle af de hyppige sekundære lidelser blandt pattegrisene er:
- Sodeksem
- Ledbetændelse
- Diarré
- Hjernehindebetændelse
Nogle pattegrise smittes i fostertilstanden, og fødes med virus cirkulerende i blodet (viræmi). De kan herefter udskille virus, smitte andre dyr i besætningen, og vedligeholde infektionen i besætningen. Mange af disse pattegrise er svage og dør eller bliver utrivelige.
Dødsfald blandt søer, kortvarig blålig misfarvning af ører, hud, hale og vulva kan fore-komme i enkelte tilfælde.
Luftvejssyndromet
Luftvejssymptomerne kan optræde i alle aldersgrupper, men beskrives især blandt ung- og slagtesvin. Andre infektioner - så som almindelig og ondartet lungesyge - bliver særdeles svære eller umulige at kontrollere. Også andre infektioner, fx hjernehindebetændelse (streptokokinfektion) - og ledbetændelse forårsaget af streptococcus suis, diarré samt sodeksem (impetigo), kan forværres efter PRRS infektion blandt ungdyrene. Med andre ord alle tilstedeværende infektioner kan give anledning til problemer efter en PRRS infektion.
PRRS-virus angriber luftvejene, hvor især nogle celler i lungerne angribes (lungemakro-fager). Immunsystemets naturlige balance ødelægges i en periode, hvorved andre sygdomme kan blomstre op. Efterhånden udvikles immunitet mod PRRS, og det smittede dyr bekæmper PRRS virusinfektionen. Dyr der har renset sig for PRRS infektion ser ud til at have langvarig, men ikke livslang immunitet mod gensmitte med samme PRRS subtype.