PRRS - Porcine Reproductive and Respiratory Syndrom

I nogle tilfælde smittes en besætning med PRRS uden, at der efterfølgende er nogen form for symptomer. I andre tilfælde er symptomerne særdeles voldsomme og giver store tab.

Ved PRRS infektion indgår to syndromer:

• Reproduktionsproblemer hos søer.
• Luftvejssyndrom hos fravænnede grise, ungsvin og slagtesvin. PRRS virus har en central rolle i dette luftvejssyndrom, men forholdet er stadig mangelfuldt beskrevet. Sekundære infektioner har central betydning.

Årsag

PRRS infektion forårsages af et RNA kappevirus, som første gang blev isoleret i den hollandske by Lelystad i 1991Virus findes i to typer, Type 1 (europæisk eller dansk PRRS) og Type 2 (amerikansk eller vaccine PRRS)Der skelnes især mellem en amerikansk (Type 2) og en europæisk (Type 1). Der er en række undertyper af henholdsvis Type 1 og Type 2(såkaldte subtyper), som giver varierende alvorlighed af symptomer.

Udvikling, udbredelse og betydning

PRRS er udbredt over det meste af verden og infektionen er udbredt i Danmark. I Danmark har antallet af PRRS positive besætninger i SPF-Sus været faldende de sidste mange år, så der ved udgangen af 2016 var 17 % af besætningerne i SPF-Sus der var positive for PRRS type 1 og 15 % var positive for type2.

Infektionen kan smitte via:

• Dyr: handel med viruspositive dyr fra smittede besætninger
• Luft: har betydning indenfor kort afstand
• Sæd: sæd fra nysmittede orner kan indeholde PRRSvirus
• Anden kontakt: redskaber, gylle, personer mm.

Omsætning af viruspositive dyr, og til dels luftbåren smitte indenfor nærområderne, må antages at have den største betydning for den smittespredning, der er sket i Danmark. Risikoen for sædsmitte vurderes i Danmark som meget lille, idet orner der indsættes fra DANAVL systemet i KS systemet alle er enten er fri for PRRS-virus eller vaccineret mod PRRS-virus. Sæd kan derfor købes fra KS stationer med PRRS-virus negative orner, eller fra KS stationer med PRRS-virus vaccinerede orner.

Ornerne på de PRRS frie stationer blodprøvetestes to gange for PRRS i isolationsstalden inden de indsættes på en KS station, og alle orner kommer fra PRRS negative avlsbesætninger. Derudover udtages der sektionsvise stikprøver på KS stationerne to gange om måneden med et interval på 9-21 dage. Slagteornerne testes ikke for PRRS - det er kun den sektionsvise stikprøvekontrol to gange om måneden, der bliver udført på KS-stationen.

Vaccination af ornerne på de PRRS vaccinerede stationer gennemføres ved, at ornerne vaccineres i KS isolationsstalden med to modificerede levende vacciner, en mod PRRS type 1 og en mod PRRS type 2.Efterfølgende går ornerne i karantæne i mindst 12 uger, inden de indsættes på en KS station, hvor alle orner er immuniserede.

Smitteoverførslen mellem svin foregår via næsesekret, gødning, urin og sæd. Inkubationsperioden varierer fra 3-28 dage, men er ofte 4-7 dage. Når et svin smittes med PRRS-virus, opstår der normalt viræmi (virus i blodet) på 4-6 ugers varighed, men viræmi af 157 dages varighed er beskrevet under eksperimentelle forhold. PRRS smittede orner kan udskille virus i sæden i op til 92 dage.

Som hovedregel vedligeholdes infektionen i en smittet besætning ved at ungdyrene smittes. Er fravænningsstalden ikke sektioneret, vil de fravænnede grise blive smittet i dette staldafsnit.

Symptomer

Generelt kan symptomerne variere særdeles meget mellem smittede besætninger. Symptomerne ved reproduktionssyndromet er forholdsvis veldefinerede, mens symptomer i ung- og slagtesvin kan variere meget pga. luftvejssyndromet, der er præget af sekundære infektioner.

Reproduktionssyndromet

I besætninger med udbrud i soholdet ses:

• Mælkemangel
• Sene aborter/tidlige faringer
• Stigning i svagt- og dødfødte grise
• Flere omløbere
• Højere dødelighed blandt pattegrise

I mange besætninger er der en oplevelse af, at Type 2 PRRS giver flere/alvorligere symptomer end Type 1 PRRS.

Nogle af de hyppige sekundære lidelser blandt pattegrisene er:

• Sodeksem
• Ledbetændelse
• Diarré
• Hjernehindebetændelse.

Nogle pattegrise smittes i fostertilstanden, og fødes med virus cirkulerende i blodet (viræmi). De kan udskille virus gennem lange perioder (op til 112 dage). De kan smitte andre dyr i besætningen, og vedligeholde infektionen i besætningen. Mange af disse pattegrise er svage og dør eller bliver utrivelige.

Dødsfald blandt søer, kortvarig blålig misfarvning af ører, hud, hale og vulva kan forekomme i enkelte tilfælde.

Luftvejssyndromet

Luftvejssymptomerne kan optræde i alle aldersgrupper, men beskrives især blandt ung- og slagtesvin. Andre infektioner - så som almindelig og ondartet lungesyge - bliver særdeles svære eller umulige at kontrollere. Også andre infektioner, fx hjernebetændelse (streptokokinfektion) - og ledbetændelse forårsaget af streptococcus suis, diarré samt sodeksem (impetigo), kan forværres efter PRRS infektion blandt ungdyrene. Med andre ord alle tilstedeværende infektioner kan give anledning til problemer efter en PRRS infektion.

PRRS-virus angriber luftvejene, hvor især nogle celler i lungerne angribes (lungemakrofager). Immunsystemets naturlige balance ødelægges i en periode, hvorved andre sygdomme kan blomstre op. Efterhånden udvikles immunitet mod PRRS, og det smittede dyr bekæmper PRRS virusinfektionen. Dyr der har renset sig for PRRS infektion ser ud til at have langvarig, men ikke livslang immunitet mod gensmitte med samme PRRS subtype.

Obduktion

Obduktionsfundene er ikke konstante og meget varierende. Ved en ukompliceret PRRS infektion er interstitiel pneumoni (tunge fortættede lunger), det dominerende fund, men det kan også skyldes andre infektioner. Der kan endvidere være en forøget mængde væske i brysthulen.

Ofte er det sekundære infektioner, der dominerer billedet, så som:

• Lungebetændelse
• Lungehindebetændelse
• Hjernehindebetændelse
• Hjertesæksbetændelse
• Ledbetændelser
• Diarré

Diagnose

Antistofundersøgelse kan foretages på blod (serum) eller væske fra brysthulen.

Blodprøver kan undersøges for antistoffer overfor PRRS-virus ved hjælp af tre forskellige serologiske metoder (tabel 1).

Tabel 1. Påvisning af antistoffer mod PRRS.

ELISA testen kan med ret stor sikkerhed afgøre om det er Type 1 PRRS,Type 2 PRRS eller begge typer, der er til stede i besætningen. Svaret gives som negativt eller positivt. Ved positivt svar er der endvidere en ratio (et tal), som indikerer om smitten skyldes dansk PRRS virus eller vaccine/amerikansk PRRS virus (tabel 2).

Det er også muligt at få udført en IPT-test. IPT-antistofferne forsvinder hurtigere (6-10 måneder) end ELISA antistofferne (2 år). DTU Veterinærinstituttet har en IPT test der påviser den danske infektion, og en IPT test der påviser vaccine-/amerikansk virus.

IPT testen angiver titreværdierne < 50, 50, 250, 1.250, 6.250. I det akutte forløb ses titre på 1.250-6.250, som relativt hurtigt falder til titre på 50-250.

Resultater af IPT testen kan anvendes til en vurdering af mulig aktiv smittegang i en besætning/staldafsnit. Høje titre (1.250-6.250) i IPT testen genspejler, at et dyr er smittet fornylig og muligvis udskiller virus. Blodprøver til en serologisk besætningsprofil udtages repræsentativt fra forskellige aldersgrupper og staldafsnit fx fem blodprøver fra ældre søer, yngre søer/gylte, polte, klimastaldsgrise, ung- og slagtesvin.

En serologisk besætningsprofil vil fx have betydning i besætninger, der overvejer sanering, eller i besætninger der oplever problemer/symptomer forlignelige med PRRS.

Antallet af dyr med antistoffer vil være højt i en smittet besætning. Udtagning af 10 til 20 blodprøver i formodet smittede staldafsnit vil med stor sikkerhed give et positivt testresultat, såfremt besætningen har været smittet i ca. 14 dage.

Hvis der udtages prøver lige efter fravænning eller i klimastalden, kan der findes PRRS i grisene grundet maternelle antistoffer. Det vil sige, at der kan være en positiv ELISA test, da grisene har fået overført antistoffer mod PRRS fra soen gennem råmælken. Er prøverne negative i IPT-testen, kan man sikre sig at der er tale om maternelle antistoffer og ikke aktiv smitte.

Tabel 2. En ratio under 1,3 er forenelig med en Type 1 PRRS infektion ). Ratio over 1,9 er forenelig med en Type 2 PRRS . Ratioer mellem 1,3 og 1,9 kan være forårsaget af begge PRRS typer, dvs. både PRRS Type 1 og PRRS Type 2.

PRRS-virus kan påvises ved en PCR-test. Testen kan udføres både på blod og spyt. Resultatet viser hvor meget PRRS-virus, der er i grisen. Denne test kan bl.a. anvendes, hvis man ønsker at finde ud af, hvor virus cirkulerer i besætningen eller om grise smittes før eller efter fravænning. Besætninger, der får påvist PRRS-virus ved PCR-test optages på Fødevarestyrelsens liste over positive besætninger og kan få pålagt restriktioner mht. slagtning af grise.

Hvis man ønsker at undersøge prøver for PRRS-virus ved PCR-testen, så skal man kontakte slagteriet samme dag prøverne udtages.

Håndtering

Det er vigtigt ved hjælp af blodprøver at kende besætningens PRRS status. Ved at kende egen status og handelspartneres status kan smitte via omsætning af dyr undgås/reduceres til et minimum. Omsætning efter kendt status er netop formålet med det frivillige status program (PRRS databasen) som SPF/Sundhedsstyringen administrerer.

Uanset sygdomsbilledet er det meget vigtigt, at der tidligt i smitteforløbet udarbejdes en PRRS strategi for besætningen. Strategien skal angive, hvordan PRRS infektionen skal tackles i den konkrete besætning:

• Tiltag for at få infektionen til at falde til ro (stabilt sohold, vaccination)
• Delsanering/totalsanering

Strategien udarbejdes i samarbejde med dyrlægen og evt. andre eksterne rådgivere.

Brug af vacciner

Der findes to former for PRRS-vacciner, modificeret levende og dræbte vacciner. Ikke alle modificeret levende vacciner er i Danmark ikke godkendt til avlsdyr, så bruges de der er det på eget ansvar. Begge vaccineformer findes mod både PRRS Type 1 og PRRS Type 2. Da der ikke er krydsbeskyttelse, er det nødvendigt både at vaccinere mod Type 1 og Type 2, såfremt man har begge typer i sin besætning. Vaccination med begge vacciner skal foretages i hver sin side af halsen.

Stabilt sohold

Uanset om det langsigtede mål bliver sanering eller man vælger at leve med PRRS under kontrollerede forhold, så er det helt afgørende, at sobesætningen stabiliseres. Ved et stabilt sohold forstås et sohold med antistoffer, hvor der ikke er cirkulation af virus.

Når soholdet er immunt og fri for virus, vil fravænningsgrisene som hovedregel være PRRS fri. De vil forblive PRRS fri, hvis de ved fravænning anbringes i sektionerede klimastalde.

Tiltag i den akutte fase
I den akutte fase skal de primære virkninger af infektionen begrænses mest muligt.

Forhold, der nedsætter smittetrykket i besætningen:

• Fokus på hygiejne, management og smittebeskyttelse
• Mindst mulig kuldudjævning, og kun af grise der er under end 24 timer
• Ingen kuldudjævning efter størrelse/køn, kun for at besætte ledige patter
• Alle grise følger ugeholdet, ingen tilbageførsel af grise
• Alt-ind alt-ud, hvor det er muligt
• Polterekrutteringspolitik, evt stop for indkøb af polte i en periode på nogle måneder
• Vaccination/behandling mod andre infektioner, der giver anledning til sekundære problemer

Hvorfor skal soholdet være stabilt
Et stabiltsohold giver formodentlig ikke anledning til tab som følge af PRRS, da der fravænnes PRRS-virus negative grise.

De søer der under praktiske forhold én gang har været smittet med PRRS-virus, vil have en lang immunitet mod PRRS. Søer, der er immune, vil føde PRRS-virus frie grise, og hvis ellers de andre faresøer/gylte er immune, vil pattegrisene derefter forblive PRRS fri.

Hvis staldsystemet er gennemsektioneret, kan afkommet holdes PRRS fri i klimastaldene og ofte også i de sektionerede slagtesvinestalde, forudsat stabilitet og fravænning af PRRS fri grise.

Selv om soholdet er stabilt kan der sagtens være smittegang iøvrige staldafsnit. Ved kontinuerlig drift i ungsvine- og slagtesvinestalde er der som hovedregel smittegang i disse staldafsnit, på trods af stabilt sohold. Hvis søer, gylte og polte er immune er risikoen for tilbageslæbning til soholdet imidlertid lille, selv ved kontinuerlig smittegang i ungsvinestald og slagtesvinestald.

Hvordan opnås det stabile sohold
Her spiller to væsentlige faktorer ind: Polterekrutteringsstrategien og besætningsopbygningen.

Poltestrategi
Målet er indsættelse af PRRS vaccinerede og dermed immuniserede, men virusnegative polte i soholdet. Ved at indsætte de vaccineredepolte uden PRRS udskillelse kan man opretholde stabiliteten i sobesætningen. Det er kun ved brug af de modificerede levende vacciner, at en sikker immunitet opnås i naive dyr.

Indsættelse af PRRS-negative polte kan derimod være en farlig fremgangsmåde. Det kan gå godt, MEN risikoen består i, at disse ikke immuniserede polte før eller siden smittes. Hvis negative gylte og polte smittes, vil det give anledning til et nyt PRRS udbrud, akkurat som dengang besætningen blev smittet første gang.

Man kan også være heldig at indsætte negative polte, som resulterer i et sohold fri for PRRS, men luftbåren smitte fra naboer stadig en risiko for de naive dyr, afhængig af besætningens beliggenhed.

Den sikreste fremgangsmåde er derfor kontrolleret indsættelse af immuniserede polte.

Indkøb fra PRRS positive avls- og opformeringsbesætninger
Indkøbte polte bør være så gamle som muligt ved ankomst og helst ældre end fem måneder. PRRS status i den besætning man indkøber fra skal matche ens egen PRRS status.

Spørg leverandøren om:

• Besætningens smittestatus
• Hvornår vaccineres med PRRS og med hvilken vaccine?
• Er poltene immune uden virusudskillelse på salgstidspunktet?

Poltene kan også indkøbes yngre (3-4 måneder gamle) og indsættes i karantæne. Ved ankomst vaccineres poltene mod den type PRRS der er i besætningen. Poltene skal gå i besætningen i mindst 8 og gerne 12 uger. Karantænen skal køres efter alt-ind alt-ud princippet.

Indkøb fra PRRS negative avls- og opformeringsbesætninger
De indkøbte polte må ikke være for gamle ved indkøb, idet poltene skal smittes og immuniseres inden indsættelse i so-holdet.

Det er i dag meget almindeligt at anvende vaccination af poltene med en af de modificerede levende PRRS vacciner på markedet. Ved anvendelsen af vaccination, skal poltene vaccineres ved indsættelsen i karantænen, og gå der i mindst 8 men gerne 12 uger før de indsættes i so-holdet.

Hvis ikke vaccination anvendes, kan naturlig immunisering bruges. Anbring poltene i alt ind/alt ud-karantæne i minimum 8-10 uger sammen med virusudskillende dyr. Fremgangsmåden kan være vanskelig, idet poltene ikke altid smittes i karantænen, måske fordi de dyr man troede var virusudskillere, ikke var det.

De unge indkøbte polte kan alternativt indsættes i et staldafsnit med aktiv smittegang og herefter sættes minimum 8 uger i alt ind/alt ud-karantæne. Denne metode anbefales generelt ikke, for den er meget uheldig i relation til andre sygdomme.

Tillæg fra egen besætning
Rekrutteres avlsdyrene fra egen besætning er det afgørende, at dyrene smittes og først tages tilbage til soholdet, når de ikke længere udskiller PRRS-virus.. Indkøb af orner følger retningslinierne for polte.

Besætningsopbygningen
Et fremadrettet flow af grise er nødvendigt for at bryde smittevejene, og desto højere sektioneringsgrad desto nemmere kan infektionen styres. I fuldsektionerede systemer kan infektionen dø ud af sig selv, når der samtidig er styr på polterekrutteringen. I fuldsektionerede besætninger er det i nogle tilfælde muligt at sanere besætningen uden slagtning af aldersgrupper.

Delsanering af sobesætningen

Allerede når PRRS-strategien udformes, skal der tages stilling til om slutmålet er en delsanering. Dette afhænger af besætningens beliggenhed og den eksterne smittebeskyttelse.

Hvis der er flere PRRS-smittede besætninger tæt ved ens egen besætning vil der være en betydelig risiko for gensmitte med PRRS efter en delsanering. I en sådan situation vil det være bedre at satse på et vedvarende stabilt sohold, dvs. fortsætte med indsættelse af vaccineredepolte i soholdet. Delsanering er gennemført i mange besætninger med succes og kan være den rigtige løsning, hvis der er sandsynlighed for, at den PRRS fri status kan opretholdes. Princippet er, at smittefarlige staldafsnit fjernes efter soholdet er blevet stabiliseret. Sanering kan i visse tilfælde gennemføres ved at infektionen skubbes ud af besætningen ved hjælp af sektionering og multisite. Brug af modificerede levende PRRS-vacciner kan være en hjælp under en delsanering, men husk at vaccinerne ikke er godkendt til avlsdyr og derfor bruges på eget ansvar.

For at få et overblik over nærliggende besætninger, kan et GIS kort bestilles. Se PRRS Manualen for yderligere information.

Velfærdsvurdering - reproduktionssyndromet

Syge søer med betydelig nedstemthed og feber behandles, evt. med antibiotika mod sekundære lidelser og evt. med smertestillende midler efter aftale med besætningsdyrlægen. De flyttes om nødvendigt til sygesti.

De syge pattegrise behandles efter aftale med dyrlægen for de sekundære lidelser, som optræder (bl.a. ledbetændelser, hjernebetændelser, sodeksem og diarré). Grisen gives den bedst mulige pleje dvs. varme, velstrøet grisehjørne, og al unødig stress skal undgås. Grisene forbliver i stien hos soen. Ved manglende behandlingseffekt eller voldsom nedstemthed/ophørt ædelyst/utrivelighed aflives grisen.

Velfærdsvurdering - luftvejssyndromet

Graden af smerte og ubehag som følge af PRRS infektion vil i høj grad afhænge af de sekundære lidelser (bl.a. ondartet lungesyge, mykoplasma, ledbetændelser, hjernebetændelser m.fl.), som støder til sammen med PRRS.

Velfærdsmæssige tiltag rettes derfor mod de sekundære lidelser, dvs. antibiotikabehandling, sygesti m.m. kan komme på tale.

Synligt utrivelige PRRS virussmittede grise aflives evt. Der henvises i øvrigt til velfærdsafsnittet under de respektive sekundære lidelser.

Økonomi

Set over et år har besætninger med kronisk PRRS højere total pattegrisedødelighed og dødelighed hos smågrisene sammenlignet med PRRS negative besætninger (meddelelse nr. 957).

Det årlige tab ved at have PRRS i Danmark er beregnet i tre økonomiske scenarier, lav-, middel- og høj-scenarie. For det enkelte scenarie estimeres det årlige tab til henholdsvis 47, 112 og 325 millioner kr (meddelelse nr. 985).